Skriv med liv og fantasi med Hanne Kvist

I gæstelærerforløbet er der fokus på kompetenceområdet fremstilling. Formålet med forløbet er at udvikle elevernes udtryksglæde, så de kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende og vække personer og scenarier til live gennem sproget.

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

Forudsætninger, form og indhold

I gæstelærerforløbet ’Skriv med liv og fantasi’ møder eleverne Hanne Kvist, der er forfatter og tegner. I sine børnebøger giver hun plads til fantasi, opfindsomhed, humor, alvor og fantastiske elementer.

Gæstelærerforløbet er bygget op omkring fire videoer med Hanne Kvist. Til hver video er der aktiviteter, som kan anvendes i undervisningen.

Aktiviteterne lægger op til at fremme elevernes forståelse og engagement i at fortælle i såvel ord og billeder og undersøge, hvordan ord kan blive levende i læserens hoved.

Det centrale i forløbet er at engagere elever i at skrive, så deres sprog bliver levende og forståeligt for andre gennem inspiration fra Hanne Kvist. Eleverne arbejder med korte skrivesekvenser, genskrivning og stilladseret makkerrespons. 

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link  - brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Inden eleverne ser den første video, kan læreren indlede med at spørge ind til, om klassen kender Hanne Kvist og ved, hvad hun laver. Klassen kan tale om, hvilke af hendes bøger eleverne mon kender eller har læst af hende, samt hvad forskellen på en forfatter og en tegner er.

Der er brug for, at eleverne har adgang til internettet og dermed kan researche personer og billeder. De korte skrivesekvenser kan foregå på computer, tablets eller i hånden. 

Hvis forløbet gennemføres som fjernundervisning kan der benyttes breakout rooms, hvor eleverne kan arbejde i makkerpar og grupper. De små skrivesekvenser kan stadig finde sted på computer, tablets eller i hånden. Hvis de udføres i hånden, kan eleverne tage billeder af deres fortællinger for derefter at dele dem med deres makker. Til billedferniseringen deler eleverne på skift deres billede og sætning online.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer.

Forløbets opbygning

Forløbet består af fire faser svarende til de fire videoer.

Video 1: Skriv med liv og fantasi

I denne video fortæller Hanne Kvist om, hvordan historier bliver til. Hun fortæller om sin bog Dyr med Pels - og uden (2016), der er udgivet som en roman med ord og som en grafisk roman med 70 siders tegninger. Hanne Kvist præsenterer også sin seneste roman Fønix (2021), der begynder med en eksplosion i et fysiklokale.

Læreren kan på baggrund af videoen bede klassen tale om, hvad vi kan, når vi fortæller med ord. Og hvad vi kan, når vi fortæller med billeder.

Video 2: At fortælle i ord og billeder

I denne video fortæller Hanne Kvist om, hvad ord og billeder kan. Hun fortæller om værket Dyr med pels og uden, hvor hovedpersonen går i chok, mister mælet, og fortællingens ord forvandles til billeder. På billederne gengives replikker fra andre, men hovedpersonen får først ordene tilbage, da en giver ham opmærksomhed, og Freddy, som drengen hedder, synes, at han skal svare. Det er et godt et eksempel på, hvordan menneskelige relationer hænger sammen med det, vi siger til hinanden. 

Efter denne video kan klassen fælles samle op på, hvad ord kan og billeder ud fra Hanne Kvists pointer på videoen. Derefter kan eleverne skrive en lille fortælling om karakteren på et selvvalgt billede. 

Video 3: At gøre karakterer levende for læseren

Hanne Kvist fortæller om vigtigheden af at finde på sjove, gode eller spændende karakterer, der er interessante for læseren. Hun bruger ordet karakterer, fordi det jo ikke altid er personer. Hun viser et eksempel fra billedbogen Blomsten, der elsker mig (2019), hvor hovedkarakteren er en plante, der trækker sine rødder op og går. Hanne Kvist fortæller, at det er vigtigt, at personer eller karakterer laver noget. Karakterer skal også ifølge Hanne Kvist have en genstand eller en ting, de kan forhandle eller skændes om. 

Eleverne kan arbejde videre med deres fortællinger om deres karakter fra før. De kan lade dem møde nogen og give dem noget at lave samt lade dem blive uenige om noget, en ting, de forhandler eller skændes om. 
 

Video 4: Hanne Kvists skriveråd og skriveidéer

I denne video fortæller Hanne Kvist, at hun tit bruger billeder til at få skriveidéer. Hun viser et billede af en pige fra gamle dage. En fortælling om pigen kan være, at hun står i en 7-Eleven og vil betale med kontanter, og det kan hun ikke. En lille konflikt opstår, fordi der er en person, der ikke kender vilkårene i den sammenhæng, hun bliver sat i. 

Eleverne kan tænke over, hvilke idéer de udsatte deres karakterer for, og fortælle, hvad der skete for deres personer. Der kan gives nogle eksempler i plenum. 

Herefter kan læreren stilladsere, at eleverne giver hinanden undersøgende og konstruktiv respons i makkerpar ud fra Hanne Kvists idéer til at gøre karakterer og fortællinger levende. Formålet er at gøre eleverne nysgerrige og undersøgende i forhold til egne og andres tekster, så de bliver inspireret til at genskrive deres tekster. 

Eleverne kan videreudvikle og genskrive deres fortællinger med inspiration fra makkerresponsen. Læreren sørger for, at den indlagte makkerrespons har fokus på, at eleverne motiveres til at skrive og genskrive og skrive meget. 

Efter genskrivningen kan eleverne læse deres tekster højt for hinanden i grupper på fire. Alle elever vælger en sætning eller to, som er særlig vellykket til at skabe billeder for læseren. Denne sætning skrives med stort og hænges op i klassen sammen med billedet af personen. Der afholdes en billedfernisering med oplæsning af sætningerne. 

Evaluering

Formålet med forløbet har været at fremme elevernes udtryks- og skriveglæde i relation til kompetenceområdet fremstilling.  

I den afsluttende video inddrages sætningsniveauet også i forløbet, og det er gjort for, at eleverne får øje på detaljer i sproget og de billedskabende muligheder i sproget. Her kan eleverne vise, hvordan de har eksperimenteret med sproget og vækket personer og scenarier til live gennem sproget i deres små skrivesekvenser/fortællinger. 

Elevernes fortællinger, der videreudvikles undervejs i forløbet, kan indgå som evaluering af elevernes udbytte af forløbet. Her er det centrale at finde tegn på, om alle elever har engageret sig i at skrive i et levende og forståeligt sprog i de korte skrivesekvenser, i genskrivning, samt om det lykkes eleverne at give og modtage respons i makkerpar. 

Efter ferniseringen og oplæsningerne kan hver elev skrive en kort refleksionslog, hvor de skriver deres udvalgte sætninger og deres tanker om, hvorfor de valgte den sætning, samt hvilke skriveråd og skriveidéer fra Hanne Kvist de især er blevet opmærksomme på.