Forløb
Selvfortællinger
3.-4. klasse: Dette forløb lægger op til, at eleverne skal planlægge og fremstille en digital selvfortælling med billeder og voiceover.
Forløbet er henvendt til 3.-4.-klasse.
Anslået tidsforbug: 10-12 lektioner.
Formålet med dette forløb er, at eleverne skal undersøge, forberede og producere en digital selvfortælling, hvor de beretter om en personlig begivenhed fra deres eget liv.
Selvfortællingen skal formidles gennem fotos med mundtlig fortælling hen over (voiceover). Eleverne får derved danskfaglige færdigheder og viden om at planlægge og skabe en personlig beretning, der formidles gennem flere modaliteter i en digital form. Det er kompetencer, eleverne kan bruge i mange sammenhænge i deres liv, eksempelvis når de efterhånden iscenesætter sig selv på de sociale medier.
Forudsætninger, form og indhold
De digitale medier har udvidet mulighederne og måske også behovet for at skabe selvfortællinger. Vi iscenesætter os selv mere end nogensinde via de sociale medier, og her spiller selvfortællinger i mange afskygninger en central rolle. Dette forløb tager afsæt i elevernes personlige liv og rækker ud over undervisningen, hvilket gør, at forløbet sandsynligvis vil opleves meningsfuldt og vedkommende for eleverne.
At turde fortælle andre om noget betydningsfuldt for én kræver både mod og tillid til tilhørerne, men det er også noget, eleverne vokser af at turde. Forløbet kan dermed også styrke det sociale fællesskab i klassen og øge forståelsen og empatien for hinanden. Når eleverne hører de andres personlige beretninger, så kender de pludselig hinanden bedre.
Den type selvfortællinger, som dette forløb drejer sig om, er digitale billedfortællinger med voiceover, tekst og musik. De består af et antal billeder sat i rækkefølge efter hinanden, hvor der hen over fortælles mundtligt om en personlig begivenhed, eventuelt med stemningsforstærkende musik hen over.
Undervisningsforløbet er bygget op af faser:
- En introduktionsfase
- En undersøgelsesfase
- En konsolideringsfase.
I introduktionsfasen præsenteres eleverne for genren og forløbets mål. I undersøgelsesfasen gennemfører læreren en eksemplarisk undersøgelse af en selvfortælling, så eleverne bliver klædt godt på til selv at fremstille en selvfortælling.
Herved skabes en progression fra den lærerstyrede eksemplariske undersøgelse af selvfortællingen modaliteter og virkemidler, over til elevernes egen undersøgelse, for til sidst at ende ud i elevernes egen forberedelse og produktion af en digital selvfortælling.
Om selvfortællinger
En selvfortælling er teksttypen en personlige beretning. Denne teksttype kendes også fra dagbøger eller erindringer. Kendetegn ved den personlige beretning er, at den fortælles som jeg-fortæller.
En selvfortælling er opbygget således:
- En præsentation af hvem og hvad det handler om.
- Begivenhederne præsenteres i kronologisk rækkefølge.
- En afrunding, der fortæller, hvad det har betydet for personens liv. I denne form for selvfortællinger er den personlige beretning formidlet gennem billeder, voiceover, og evt. musik og tekst.
Tilrettelæggelse
Eleverne kan planlægge en selvfortælling ved at udfylde et storyboard, som deler fortællingen op i en præsentation, en række begivenheder og en afrunding. Se forslag til et storyboard nedenfor:
Billede | Voiceover | Tekst | Musik | |
Præsenta-tion | ||||
1. begivenhed | ||||
2. begivenhed | ||||
3. begivenhed | ||||
4. begivenhed | ||||
Afrunding |
Læreren kan udarbejde sin egen selvfortælling, eller finde et godt eksempel på nettet, der kan bruges som udgangspunkt for arbejdet i fase et og to.
Læreren skal på forhånd oprette en klassekanal på Skoletube (eller Youtube), hvor eleverne kan lægge deres færdige produktioner ind, så de er samlet her, og alle kan se hinandens selvfortællinger.
Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:
- Hvilken selvfortælling skal eleverne præsenteres for som optakt til deres eget arbejde?
- Hvilke krav skal stilles til elevernes egen selvfortælling?
- Skal den digitale selvfortælling foregå på iPad/iPhone eller PC? Det er nemlig afgørende for hvilke værktøjer, det er muligt at producere i.
- Hvis det skal ske på en iPad/iPhone, kan selvfortællinger produceres i enten Pinnacle eller iMovie (begge apps). Hvis skolen abonnerer på Skoletube, er det oplagt at anvende Pinnacle, da denne app arbejder sammen Skoletube og frit kan hentes ned. Fordelen ved Pinnacle er, at eleverne både kan hente billeder og sende deres færdige produktioner til Skoletube direkte i appen. Læreren kan med fordel oprette en klassekanal til formålet, hvor alle eleverne kan samle deres færdige produktioner. Navngiv kanalen efter forløbets titel.
- iMovie har den fordel, at det er en app, som mange kender. Den har også nogle smarte muligheder for effekter. Hvis selvfortællinger produceres i iMovie, så skal eleverne lægge de færdige film ned i kamerarullen og herfra kan de afspilles eller sendes til en fælles kanal på Skoletube eller Youtube.
- Hvis det skal ske på en iPad/iPhone, kan selvfortællinger produceres i enten Pinnacle eller iMovie (begge apps). Hvis skolen abonnerer på Skoletube, er det oplagt at anvende Pinnacle, da denne app arbejder sammen Skoletube og frit kan hentes ned. Fordelen ved Pinnacle er, at eleverne både kan hente billeder og sende deres færdige produktioner til Skoletube direkte i appen. Læreren kan med fordel oprette en klassekanal til formålet, hvor alle eleverne kan samle deres færdige produktioner. Navngiv kanalen efter forløbets titel.
Forløbets opbygning
Forløbet er inddelt i tre faser.
1. Introduktionsfasen
Læreren kan starte med at gennemgå forløbets mål, aktiviteter og produktion.
Læreren kan så vise sit eget eksempel på en selvfortælling. Efter selvfortællingen kan hver elev hurtigskrive i 2 minutter om deres umiddelbare tanker.
Ideer til spørgsmål til eksemplet, som kan drøftes i klassen:
- Hvilken vigtig begivenhed handler den om?
- Hvorfor er den begivenhed mon så betydningsfuld for personen?
- Hvordan gjorde selvfortællingen indtryk på jer?
- Hvis selvfortællingen var lavet af en i jeres klasse, hvad ville det så betyde for jeres opfattelse af personen?
2. Undersøgelsesfasen
Læreren kan i denne fase gennemføre en undersøgelse af den eksemplariske selvfortælling, hvor dens genretræk udpeges.
3. Konsolideringsfasen
Læreren kan nu sætte eleverne sammen i responsgrupper, der kan hjælpe hinanden under forberedelses- og produktionsfasen. Der kan udleveres et tomt storyboard til hver elev.
Eleverne kan først brainstorme på ideer til, hvad deres selvfortælling kan handle om. Eleverne kan så præsentere deres ideer for responsgruppen, som giver hinanden deres umiddelbare tilbagemelding på, hvad de synes om ideerne.
Hver elev kan nu udvælge den hændelse, som deres selvfortælling skal handle om. Eleverne kan hver især udfylde storyboardet over deres egen selvfortælling. Når eleverne er færdige, kan de gå sammen i responsgrupperne, hvor de på skift kan præsentere deres storyboard for hinanden og give hinanden respons i forhold til de krav, der er stillet til selvfortællingerne.
Herefter kan eleverne rette deres storyboard til i forhold til responsen. Eleverne kan også få respons af læreren og rette til.
Eleverne kan nu producere deres selvfortælling. De skal have de fotos, som de skal bruge klar i digital form: Hvis de skal producere selvfortællingen i et af Skoletubes værktøjer, så skal de have uploadet billeder til Skoletube. Så har de nemlig adgang til dem direkte inde i værktøjerne. Det gælder både på iPad og PC. Hvis de skal bruge billeder i papirform, kan de tage fotos af dem med deres telefon.
Eleverne kan producere deres selvfortælling i denne rækkefølge:
- Sæt billederne i rækkefølge på tidslinjen.
- Optag voiceover hen over billederne. Tal tydeligt, tal langsomt og brug din stemme til at farve din fortælling med følelser. Optag det om, indtil du er tilfreds
- Sæt overskift og eftertekst ind.
- Få respons i din gruppe med udgangspunkt i kravene til selvfortællingen.
- Ret til i forhold til responsen.
- Udgiv selvfortællingen i en klassekanal på Skoletube
Eleverne kan afslutningsvis fremvise og præsentere deres selvfortælling for klassen. De øvrige elever kan give eleven respons og stille spørgsmål til indholdet.
Evaluering
Eleverne kan tænkeskrive om evaluerende og perspektiverende spørgsmål som disse:
- Hvordan har det været at lave selvfortællinger?
- Var der noget, som var særlig svært?
- Hvad har du fået ud af at se de andres selvfortællinger?
- I hvilke andre situationer end denne kunne det være relevant at lave selvfortællinger?
- Hvad synes du selv, du har lært under dette forløb?
- Er der noget af det, du har lært, som du kan bruge i andre sammenhænge end denne?
- Hvad har du oplevet som meningsfuldt ved forløbet?
- Hvem kunne du tænke dig, skulle have lov til at se din selvfortælling?
Slut eventuelt af med en fælles klassesamtale om spørgsmålene Eleverne kan afslutningsvis forholde sig til, hvordan de selv mener at have opfyldt målene for forløbet. Det kan eksempelvis foregå i kommentarfeltet for deres video på Skoletube,
Efter forløbet kan elevernes læringsudbytte evalueres både af eleverne selv og af læreren. Læreren kan også invitere til feedback fra eleverne i forhold til, om de oplever undervisningen og aktiviteterne som målrettede og meningsfulde. Dette kan foregå undervejs i klassesamtaler og via den individuelle dialog.
Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:
- Hvordan kom eleverne i mål med deres selvfortællinger?
- Hvordan fungerede det med responsgrupper undervejs i forløbet?
- Er der erfaringer fra dette forløb, der kan bruges i fremadrettet arbejde med med elevernes produktioner af produkter eller præsentationer?
Kreditering
Forløbet er udarbejdet af Trine Ferdinand, Danskkonsulent på CFU København og dansklærer på Skorpeskolen.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.