Forløb

Produktion af bogtrailer

5.-6. klasse: I dette forløb kan eleverne undersøge professionelle bogtrailere, så de klædes på til selv at kunne forberede og fremstille deres egen bogtrailer.

 

Forløbet er henvendt til 5.-6. klassetrin

Anslået tidsforbrug: 10-12 lektioner

I dette forløb er der særligt fokus på, at eleverne lærer at forberede multimodale produktioner, så de får oplevelsen af, at grundig planlægning er en forudsætning for et godt produkt og en god proces. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet fremstilling.

 

Forudsætninger, form og indhold

En forudsætning for forløbet er, at eleverne har læst en skønlitterær bog, som de skal producere en bogtrailer til. Det er en fordel, at de har undersøgt bogen nærmere i litteraturundervisningen, så de har en dybere indsigt i bogens handling, personer, budskaber og tematikker. På den måde er der større sandsynlighed for, at bogtraileren formidler bogen troværdigt.

Eleverne skal udarbejde et slags udvidet storyboard til deres bogtrailer. Det er et storyboard, der giver overblik over, hvilke modaliteter og virkemidler, der indgår i bogtraileren og i hvilken rækkefølge. Der er samtidig fokus på den svære kunst; at give respons. Eleverne skal give hinanden mundtlig og skriftlig respons på storyboardet inden selve produktionen.

Undervisningsforløbet er bygget op af faser:

  • En introduktionsfase
  • En undersøgelsesfase
  • En konsolideringsfase.

I introduktionsfasen præsenteres eleverne for genren og forløbets mål. I undersøgelsesfasen gennemfører læreren en eksemplarisk undersøgelse af en bogtrailer, så eleverne bliver klædt godt på til selv at undersøge en bogtrailer og præsentere den for klassen.

Herved skabes en progression fra den lærerstyrede eksemplariske undersøgelse af bogtrailerens modaliteter og virkemidler, over til elevernes egen undersøgelse af professionelle bogtrailere, for til sidst at ende ud i elevernes egen forberedelse og produktion af en bogtrailer.

Om bogtrailere
Bogtrailere er en genre i familie med filmtrailere, som flere forlag bruger til at reklamere for bøger. Bogtrailere markedsføres ofte via de sociale medier og har særligt større børn og unge som publikum. Det er altså en genre, som eksisterer uden for skolen, og derfor opleves den ofte af eleverne som vedkommende og meningsfuld. Det betyder nemlig, at deres egne bogtrailere kan få et liv efter undervisningen, for eksempel på de sociale medier eller på biblioteket. Elevernes bogtrailere kan også være med til at skabe øget interesse for at læse bøger blandt deres jævnaldrende.

En bogtrailer er en anmeldelse, som fungerer som et slags reklamespot for en bog. Det er en kort video, der med still- eller levende billeder, tekst, musik, lyde eller speak formidler bogen, så målgruppen får lyst til at læse den. Bogtraileren kan således betegnes som multimodal, da den rummer flere modaliteter (udtryksformer) som billeder, lyd, musik, speak og tekst.

Ligesom en almindelig boganmeldelse indeholder bogtraileren titel, forfatter, tekstbeskrivelse, som ultra kort præsenterer konflikten, centrale personer, eksempelvis hovedperson, hjælper, modstander og eventuelt en vurdering, som her skal være positiv, da formålet er at få andre til at læse bogen.

 

Tilrettelæggelse 

Eleverne kan arbejde ud fra en fælles læst eller individuelt læst bog. Fordelen ved en fælles læst bog er, at det giver klassen et fælles udgangspunkt at forholde sig til hinandens produktioner ud fra, og det bliver derved lettere for eleverne under responsfasen at forholde sig til, hvordan bogtraileren formidler bogen og at sammenligne de forskellige bogtrailere med hinanden. Fordelen ved den individuelt læste bog er, at den enkelte elev har en personlig veneration for den og derfor har en umiddelbar motivation til at formidle den.

Et andet forhold, der bør overvejes i forhold til valg af bog, er, om bogen rummer billeder. En bog med billeder er umiddelbart lettere at producere en bogtrailer til, da billederne kan bruges til at formidle den visuelt. Fordelen ved at vælge en bog uden billeder er, at eleverne selv skal finde billeder, der kan formidle bogen, hvilket nok er sværere, men også udfordrer eleverne til at give deres forståelse af bogen et konkret visuelt udtryk.

I fase to lægges der op til at arbejde med et storyboard. Storyboardet kan for eksempel se ud som herunder.

 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Flere digitale værktøjer kan anvendes til produktion af bogtraileren:

På iPad:

  • Appen Pinnacle studio (Skoletube app)
  • Appen iMovie

På PC:

  • Moviecut på Skoletube.dk (online)
  • Movie Maker (program til download)

Spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvilke bøger skal eleverne arbejde med?
  • Hvilken bogtrailer skal eleverne se i introduktionsfasen?
  • På hvilken device og i hvilket program/app skal eleverne producere booktraileren?
  • Hvordan skal grupperne inddeles, og hvor skal de sættes sammen med responsgrupper?
  • Hvordan kan jeg som lærer fungere som vejleder undervejs i skabelsesprocessen?
  • Hvilke krav skal der stilles til elevernes bogtrailer?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

1. Introduktionfasen
Læreren kan vise eleverne et eksempel på en bogtrailer, eksempelvis Antboy af Kenneth Bøgh Andersen.

Læreren kan herefter kort præsentere, hvad en bogtrailer er.
 

2. Undersøgelsesfasen 
Læreren kan gennemføre en eksemplarisk undersøgelse af den bogtrailer, som klassen allerede har set en gang.

Undersøgelsen kan dreje sig om at få afklaret, hvordan bogtraileren indholdsmæssigt er bygget op, hvilke modaliteter, der er brugt, og hvordan de virker.

Undersøgelsen kan begynde med at udfylde et storyboard med de første scener af bogtraileren. Det giver en godt indblik i, hvordan bogtraileren er skruet sammen, og hvordan et storyboard skal udfyldes.

Eleverne kan herefter inddeles i grupper, som hver får tildelt en bogtrailer, der kan eksempelvis være en af bogtrailerne herunder.

 

3. Konsolideringsfasen 
Læreren kan nu inddele eleverne i grupper og samtidig give hver gruppe en responsgruppe. Læreren kan desuden introducere eleverne for en række forberedelsesspørgsmål, som eleverne skal overveje inden selve produktionen, eksempelvis:

  • Hvilken genre bog er det? Fantasy, gyser, humor, science-fiction, spænding, kærlighed?
  • Hvilke dele af resuméet vil I formidle i bogtraileren, så I ikke afslører for meget?
  • Hvilke billeder vil I bruge, og hvor vil I skaffe dem fra?
  • Hvilken type musik og/eller lydeffekter skal indgå? Hvor vil I skaffe dem henne?
  • Skal I speake til billederne og hvordan skal speaken supplere billederne?

Nederst på siden findes en mere udførlig forberedelsesguide, som eleverne kan tage udgangspunkt i. 

Eleverne kan også få skabelonen til storyboardet, de allerede har arbejdet med i fase to. Læreren kan deltage i gruppernes fremlæggelse af deres forprodukter (Forberedelse af bogtrailer og Storyboard) og i responsgruppens overlevering af deres respons til gruppen. Læreren kan også bidrage med sin respons

    Eleverne kan nu producere bogtraileren. De skal vide, at de sagtens kan ændre i deres plan undervejs, når de får nye gode ideer. Det er en vigtig del af den kreative skabelsesproces.

    Når gruppen mener, at deres bogtrailer er så god, som den kan blive, skal responsgruppen se den og give mundtlig respons. De kan nu give responsen med udgangspunkt i spørgsmålene i dokumentet “Undersøgelse af bogtrailer”. Det kan være en fordel, at responsgruppen ser bogtraileren alene og drøfter og planlægger deres respons, inden de mødes med gruppen igen. Gruppen kan så rette bogtraileren til i forhold til responsen. Læreren kan deltage igen, når responsgruppen leverer deres anden omgang respons mundtligt til elevgruppen.

     

    Evaluering

    Efter forløbet kan elevernes læringsudbytte evalueres både af eleverne selv og af læreren. Læreren kan invitere til feedback fra eleverne i forhold til, om de oplevede aktiviteterne som målrettede og meningsfulde. Dette kan foregå undervejs i forløbet gennem samtaler med klassen eller de enkelte elever.

    Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

    • I hvilket omfang var eleverne i stand til at bruge multimodale virkemidler i det selvstændige arbejde med at producere et storyboard til en bogtrailer?
    • Hvordan fungerede aktiviteterne i de forskellige faser?
    • Hvordan fungerede arbejdet med respons på storyboard og bogtrailer i responsgrupper?
    • I hvilket omfang lykkedes det at give løbende vejledning og respons i gruppernes arbejdsprocesser? 
    • Kan denne model med tre faser og responsgrupper bruges fremadrettet, når eleverne skal udarbejde et produkt eller en præsentation?

     

    Kreditering

    Forløbet er udarbejdet af Trine Ferdinand, Danskkonsulent på CFU København og dansklærer på Skorpeskolen.


    Her er nogle overvejelser, I skal gøre jer, inden I går i gang med produktionen.

     

    Om bogen

    • Hvilken genre bog er det? Fantasy, gyser, humor, science-fiction, spænding, kærlighed?
    • Genren har stor betydning for, hvordan bogen skal formidles gennem bogtraileren. Genren skal komme til udtryk i billeder, musik og lydeffekter. Beskriv de typiske træk ved genren.
    • Beskriv bogens målgruppe - alder, køn, interesser.
    • Bogtrailer skal have samme målgruppe.
    • Skriv et ultrakort resume, hvor I genfortæller hvem, hvor, hvornår, hvad konflikten er, hvordan personerne reagerer på konflikten, og hvordan den løses.
    • Hvilke dele af resuméet vil I formidle i bogtraileren, så I ikke afslører for meget?

     

    Billeder

    • Hvilke billeder vil I bruge, og hvor vil I skaffe dem fra?

     

    Musik og lyde

    • Hvilken type musik og/eller lydeffekter skal indgå? Hvor vil I skaffe dem henne?
    • Der er måske ikke plads i storyboardet til at skrive alt, hvad I vil sige eller skrive. Så må I sætte en lille stjerne og fortsætte på et andet papir.

     

    Speak

    • Skal I speake til billederne?
    • Hvordan skal speaken supplere billederne?
    • Hvilken tone skal speaken have?

     

    Produktionsværktøj

    • På hvilken device og i hvilket program/app vil I producere booktraileren?

    Siden er opdateret 15. oktober 2021 af emu-redaktionen
    Rettigheder:

    Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
    Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.