Forløb

Instruerende tekster i børnehøjde

3.-4. klasse: I dette forløb lægges der op til at undersøge forskellige former for instruerende tekster. Derudover kan selv eleverne producere instruerende tekster i form af legeinstruktioner.

Forløbet er henvendt til 3.-4. klasse.

Anslået tidsforbrug: 10-11 lektioner.

Forløbet  tager udgangspunkt i instruerende tekster og har fokus på de kendetegn, der er typiske for denne teksttype. Der lægges op til at undersøge og forklare sproglige træk i udvalgte instruerende tekster, samt i grupper at arbejde med at fremstille og præsentere egne instruktioner for en konkret målgruppe. I arbejdet med at producere egne tekster, er der fokus på idégenerering, udvælgelse og argumentation samt feedback og afprøvning af idéerne på målgruppen.

 

Forudsætninger, form og indhold

Det forudsættes, at eleverne er vant til at arbejde i grupper samt er bekendt med, at tekster har forskellige genrer og kendetegn og anvender forskellige virkemidler. Det er desuden en forudsætning, at eleverne tidligere har analyseret forskellige teksttyper. Eleverne skal også have arbejdet med verbers bøjning for at kunne karakterisere verberne i de instruerende tekster.

Der er fire faser i forløbet. Faserne har fokus på henholdsvis forforståelse, undersøgelse, konsolidering af den nye viden samt præsentation og evaluering. I arbejdet med forforståelse kan teksttypen instruerende tekster indkredses i fællesskab. Det kan eksempelvis ske via en brainstorm, eller ved at eleverne medbringer instruerende tekster, som de går på jagt efter fællestræk i. Herefter kan eleverne i grupper udarbejde og præsentere deres egne instruerende tekster.

 

Tilrettelæggelse/planlægning

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på tekstyper og fremstilling inden for danskfaget i indskolingen kan gribes an og gennemføres. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal eleverne arbejde med at aktivere deres forforståelse?
  • Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i grupper?
  • Hvordan kan der observeres, differentieres og stilladseres undervejs i forløbet?
  • Hvordan skal tidsfordelingen være mellem de fire faser?
  • I hvilket omfang og hvordan skal der arbejdes med løbende feedback på teksterne?
  • Hvilke klasser skal der laves aftaler med i forbindelse med afprøvningen af elevernes egne instruktioner på en konkret målgruppe?

 

Forløbets opbygning

Der er fire faser i forløbet:

1. Forforståelsesfasen
I denne fase lægges op til fælles refleksion over, hvad en instruerende tekst er. Eleverne kan videndele og indsamle ny viden om genren. 

2. Undersøgelsesfasen
Her kan lægges vægt på sammen at undersøge og analysere en række instruerende tekster for at få afsøgt genretrækkene, der undervejs kan samles på en vidensvæg i klassen.

3. Konsolideringsfasen
I denne fase kan eleverne i grupper anvende deres nye viden og vise, at de har opnået nye kompetencer. Gennem et struktureret idégenereringsforløb kan de udvælge et indhold til deres egenproduktion af instruerende tekster og beslutte sig for en målgruppe. Undervejs kan der arbejdes med forskellige former for feedback, der give rmulighed for at tilpasse og forbedre teksterne.

4. Evalueringsfasen
Afslutningsvis kan eleverne præsentere teksterne for målgruppen og gøre sig erfaringer med, at deres viden forankres i omverdenen. De kan undersøge spørgsmålsom: Virker deres tekster? Kan andre anvende dem?

Forslag til aktiviteter
Find konkrete forslag til aktiviteter i de forskellige faser nederst på siden.

 

Evaluering

Som summativ evaluering kan eleverne nedskrive de genretræk, de kan huske for instruerende tekster, både strukturelle og sproglige. De kan også lave en liste med forskellige typer af instruerende tekster. Efterfølgende kan eleverne vurdere en række tekster og kommentere på, hvorfor eller hvorfor ikke de tilhører genren instruerende tekster.

Det er igennem forløbet muligt at få overblik over elevernes viden og læring ved at observere gruppernes arbejde, deres feedback og idéer og deres præsentationer til målgruppen. Eleverne kan også give feedback i forhold til, hvorvidt de synes, at forløbet og aktiviteterne gav mening og har gjort dem kompetente til at skrive instruerende tekster, og hvordan det virkede at skulle løse en konkret opgave og skrive til en kendt og veldefineret målgruppe.

Spørgsmål til overvejelse efter forløbet: 

  • I hvilket omfang var eleverne i stand til at bruge den nye viden om instruerende tekster som teksttype i det selvstændige arbejde med at produceres deres egen tekst?
  • Hvordan fungerede aktiviteterne i de forskellige faser?
  • Hvordan virkede det at løse en konkret udfordring og skrive til en konkret målgruppe?
  • Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen - eventuelt inden for arbejdet med andre teksttyper?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i andre aktiviteter med fokus på teksttyper?

 

Kreditering

Forløbet er produceret i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise.
Målsætningen for Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise er at sikre, at flere elever og studerende på alle uddannelsesniveauer introduceres for og deltager i entreprenørskabsundervisning, herunder at entre­prenørskab bliver en integreret del af vores uddannelsessystem.

unpublished

Forslag til aktiviteter i de forskellige faser


Forløbet kan eventuelt præsenteres som en udfordring: Indskolingen har brug for et legekartotek fyldt med legeinstruktionskort, fordi de har svært ved at finde på lege i frikvartererne. Vil klassen tage udfordringen op?

Der kan startes med en fælles snak på klassen om undergenrerne inden for instruerende tekster, eksempelvis en brugsanvisning, en opskrift, et regelsæt.

Herefter kan eleverne deles i grupper, der kan skrive deres bud på instruerende tekster på post-it sedler og præsentere dem. Alle sedler kan placeres på en såkaldt vidensvæg i klassen under overskriften: Instruerende tekster.

Klassen kan så danne sig et overblik over sedlerne og vurdere, om alle er instruerende tekster. Eleverne kan reflektere over instruerende teksters funktion, produktion og berettigelse.

Opsamlende dialog på klassen kan indeholde spørgsmål som:

  • Hvorfor er instruerende tekster brugbare?
  • Hvem laver instruerende tekster?
  • Hvornår er det smart at have instruerende tekster?

Evaluering

Fasen kan evalueres ved at tale om, hvorvidt læringsmålene blev opfyldt, og der kan skrives et par noter fra klassedialogen på tavlen. Eleverne kan også kort fortælle, hvad de har lært af nyt i dag. En liste med hjælpespørgsmål til evaluering kan laves og hænges op i klassen, så den kan bruges igennem forløbet.

Eleverne kan også skrive noter i deres kladdehæfte ud fra klassesamtalen.

Lektie: Alle skal finde mindst en instruerende tekst derhjemme og medbringe til næste time.

Materialer

Inspirationskort til brainstorm: Små ordkort med forskellige arenaer, hvor instruerende tekster anvendes. Det kan være: Hjemmet, supermarkedet, skolen, en arbejdsplads, en fabrik, et hospital. Der lægges op til at arbejde med post-it sedler på vidensvæggen flere gange igennem forløbet.

Forslag til liste med hjælpespørgsmål til evaluering:

  • Jeg har undret mig over …
  • Jeg fik ny viden da …
  • Jeg havde aldrig tænkt over…
  • Jeg ved nu …

Eleverne kan i grupper undersøge og finde fællestræk i deres medbragte tekster og diskutere og reflektere ud fra en liste med undrespørgsmål. De kan notere fællestræk fra deres tekster på post-it sedler.

Eleverne kan så gruppere deres post-it sedler på vidensvæggen under overskriften: Fællestræk i instruerende tekster. Herefter kan der følge en klassesamtale, hvor vigtige pointer om strukturen i instruerende noteres på en fælles liste. Eleverne kan også skrive listen med de teksttypiske træk ned.

Vigtige pointer om strukturen i instruerende kan noteres på en fælles liste, der kunne se sådan ud:

  • Instruerende tekster forklarer, hvordan man gør noget, og hvad man skal bruge.
  • Instruerende teksterne forklarer rækkefølgen, ting skal gøres i.
  • Særligt sprog.
  • Overskriften fortæller om indholdet.
  • Illustrationer hjælper en til at forstå, hvad man skal gøre.
  • Teksterne er tit sat op i punkter eller med numre.
  • Ens rækkefølge: overskrift, materialer, fremgangsmåde, illustrationer.

Evaluering

Fasen kan evalueres ved at tale om, hvorvidt læringsmålene blev opfyldt, og der kan skrives et par noter fra klassedialogen på tavlen. Eleverne kan også kort fortælle, hvad de har lært af nyt i dag. En liste med hjælpespørgsmål til evaluering kan laves og hænges op i klassen, så den kan bruges igennem forløbet.

Eleverne kan også skrive noter i deres kladdehæfte ud fra klassesamtalen.

Materialer

Forlsag til liste med undrespørgsmål:

  • Hvordan ligner teksterne hinanden?
  • Er teksterne anderledes end dem, vi plejer at læse i dansk?
  • Hvordan er teksterne sat op?
  • Er der brugt flere forskellige modaliteter?
  • Billeder? Faktabokse? Tegninger?

Bearbejdning

Eleverne kan stadig i grupper undersøge sproget i deres medbragte tekster ved at fordele teksterne i mellem sig og gå på ord-jagt efter verber i teksterne. De kan få kopier af deres tekster, så de kan strege verberne ud direkte i teksterne. Herefter kan de opfordres til at sammenligne verberne: Kan de finde fællestræk? Hvilken bøjningsform står ordene eksempelvis i? Alle verber kan skrives på post-it sedler.

I en opsamling på klassen kan elevernes post-it sedler grupperes på vidensvæggen under overskriften: Handleverber i bydeform. Ud fra verberne kan klassen lave en fælles liste med hyppige anvendte handleverber. Eleverne kan skrive listen med handleverber i deres kladdehæfter.

Evaluering

Fasen kan evalueres ved at tale om, hvorvidt læringsmålene blev opfyldt, og der kan skrives et par noter fra klassedialogen på tavlen. Eleverne kan også kort fortælle, hvad de har lært af nyt i dag. En liste med hjælpespørgsmål til evaluering kan laves og hænges op i klassen, så den kan bruges igennem forløbet.

Eleverne kan også skrive noter i deres kladdehæfte ud fra klassesamtalen.


Bearbejdning

Der kan nu stilles to udfordringsspørgsmål, eksempelvis:

  1. Hvilke ord hjælper læseren med at vide, hvad man skal gøre hvornår?
  2. Hvilke ord bruges til at fortælle, hvem der gør hvad? (Hvem er subjektet i teksterne?)

Eleverne kan fortsat arbejde i deres grupper og fordele teksterne i mellem sig og parvis gå på ordjagt i teksterne:

  1. Nogle kan lede efter ord, der forklarer rækkefølgen på, hvornår man gør hvad.
  2. Andre kan lede efter ord, der forklarer, hvem der gør hvad.

Eleverne kan skrive deres ord på post-it sedler, og i gruppen kan de reflektere over sproglige fællestræk. Så kan de placere deres post-it sedler på vidensvæggen under overskriften: Tidsangivelser og Stedord.

Sammen kan klassen diskutere, hvorfor instruerende tekster har disse sproglige fællestræk.

En konklusion kunne være, at klassen nu ved, at instruerende teksters sproglige træk er:

    • Handleverber i bydeform, eksempelvis hak, flyt, bland,
    • Pronominer – stedord, ofte man eller du.
    • Tidsangivelser,eksempelvis først, dernæst, bagefter.

Eleverne kan skrive listen med instruerende teksters sproglige træk i deres kladdehæfter.

Evaluering

Fasen kan evalueres ved at tale om, hvorvidt læringsmålene blev opfyldt, og der kan skrives et par noter fra klassedialogen på tavlen. Eleverne kan også kort fortælle, hvad de har lært af nyt i dag. En liste med hjælpespørgsmål til evaluering kan laves og hænges op i klassen, så den kan bruges igennem forløbet.

Eleverne kan også skrive noter i deres kladdehæfte ud fra klassesamtalen.


Bearbejdning

Energizeren Grib historien kan sættes i gang.

Grib historien – instruktion:

  1. Find sammen med en med samme hårfarve.
  2. Hver deltager får fem billedkort (fx Dialooglekort).
  3. Digt et eventyr, I har været på sammen ud fra billederne.
  4. Den ene begynder: Kan du huske dengang
  5. Makkeren griber historien og fortsætter historien ud fra sit billede.
  6. Den med længste pegefinger begynder.

Energizerens formål er at træne kreativitet, samt at træne eleverne i at sige ja til andres ideer. Der kan efter energizeren udleveres idegenereringskort. Grupperne kan så finde så mange lege som muligt. Det kan være lege, som de selv har fundet på, eller kendte lege de har videreudviklet på. De må også finde på helt nye lege. Alle lege kan skrives på post-it sedler.

Herefter kan eleverne udvælge de bedste lege. Først skal gruppen dog opstille deres bud på, hvad en god leg er. Ark med hjælpespørgsmål kan udleveres.

Klassen kan diskutere i fællesskab og opstille en liste med krav til en god leg, eksempelvis:

    • En leg er god, hvis der kan være mange med.
    • En leg er god, hvis både drenge og piger kan lide den.
    • En leg er god, hvis den har få regler.
    • En leg er god, hvis mange er aktive.
    • En leg er god, hvis man ikke kan være død i lang tid.

Grupperne kan nedskrive kravene til en god leg, inden hver især ud fra legene på deres sedler udvælger to lege, som de udarbejder plus/minus-lister på. Listerne laves ved at tage de idéer, man er gladest for og laver en plus-minusliste: Hvilke krav opfylder idéen, hvilke krav opfylder den ikke?

Derefter udvælges de lege, som har scoret bedst på plus/minus-listerne og skrives på post-it sedler. Sedlerne sættes på vidensvæggen, og hver gruppe kan vælge to lege, de vil skrive instruktioner til.

Evaluering

Fasen kan evalueres ved at tale om, hvorvidt læringsmålene blev opfyldt, og der kan skrives et par noter fra klassedialogen på tavlen. Eleverne kan også kort fortælle, hvad de har lært af nyt i dag. En liste med hjælpespørgsmål til evaluering kan laves og hænges op i klassen, så den kan bruges igennem forløbet.

Eleverne kan også skrive noter i deres kladdehæfte ud fra klassesamtalen.

Materialer

Idegenereringskort til brainstorm: Små ordkort, hvor der står forskellige arenaer, hvor lege kan udspilles. Fx skolegården, boldbanen, klassen, kælderen, gangen, legepladsen.

Ark med hjælpespørgsmål til en god leg:

  • Hvornår er en leg god?
  • Hvad skal der til, for at en leg er god?
  • Hvilke krav er der til en god leg?
  • Hvordan er en leg, som er god i et frikvarter?

Bearbejdning

Nu kan eleverne gå i gang med at udarbejde deres egne instruerende tekster. De kan eventuelt skabe overblik deres tekst ved at lave den til en tegneserie. For hvert punkt kan der tegnes en lille tegning.

Eleverne kan arbejde parvis med først at skabe en tegneserie over legens punkter/regler, vise tegneserierne for hinanden og give feedback i deres grupper. Der kan også reflekteres over forskelle på instruktioner til børnehaveklassen og 1. eller 2. klasse. Herefter kan eleverne produceres deres tekster, der skal målrettes et særligt klassetrin i indskolingen.

Ønsker man at arbejde med feedback kan en elevtekst scannes ind. Det kan så modelleres, hvordan man systematisk giver feedback ud fra kravene til instruerende tekster. Det kan endvidere præciseres, at layout er vigtigt for, at en instruktion er let at bruge. Eleverne kan så internt i grupperne give feedback på teksterne, rette teksterne igennem og arbejde med layout.

Evaluering

Fasen kan evalueres ved at tale om, hvorvidt læringsmålene blev opfyldt, og der kan skrives et par noter fra klassedialogen på tavlen. Eleverne kan også kort fortælle, hvad de har lært af nyt i dag. En liste med hjælpespørgsmål til evaluering kan laves og hænges op i klassen, så den kan bruges igennem forløbet.

Eleverne kan også skrive noter i deres kladdehæfte ud fra klassesamtalen.


Bearbejdning

Energizeren Storkespringvandsdykning vs. taskefyldning kan sættes i gang. Energizerens formål er at træne kreativ argumentation samt fokusering.

Storkespringvandsdykning vs. taskefyldning - Instruktion:

  1. Find sammen med en, som har samme længde hår.
  2. Den ene skal argumentere for, at storkespringvandsdykning er den bedste hobby, den anden skal argumentere for taskefyldning som den bedste fritidsinteresse. Man skal altså prøve at overbevise modparten.

Eleverne kan nu lave en salgstale, så de kan ”sælge varen” - altså præsentere deres lege, så målgruppen bliver interesseret. De skal altså lære at pitche, og et hjælpeark: Sådan laver jeg en pitch kan udleveres. Eleverne kan parvis forberede deres taler. Rammerne kan være, at de skal sige noget i ca. et minut hver.

Eleverne kan først afprøve deres salgstaler på det andet makkerpar i gruppen. De kan give hinanden feedback og rette talerne til, inden de præsenteres for hele klassen. Klassen kan give hinanden feedback i forhold til, om grupperne har fulgt kravene på hjælpearket.

Eleverne kan nu øve deres salgstale, så de er klar til at præsentere dem for målgruppen.

Evaluering

Fasen kan evalueres ved at tale om, hvorvidt læringsmålene blev opfyldt, og der kan skrives et par noter fra klassedialogen på tavlen. Eleverne kan også kort fortælle, hvad de har lært af nyt i dag. En liste med hjælpespørgsmål til evaluering kan laves og hænges op i klassen, så den kan bruges igennem forløbet.

Eleverne kan også skrive noter i deres kladdehæfte ud fra klassesamtalen.

Materialer

Forslag til hjælpeark: Sådan laver jeg en pitch:

  1. Fortæl, at I ved, hvad målgruppens udfordring/problem er.
  2. Fortæl, at jeres ”produkt” er løsningen?
  3. Fortæl, at netop de er målgruppen for jeres ”produkt”?
  4. Fortæl om det særlige ved jeres ”produkt”.
  5. Fortæl, hvorfor ”produktet” er godt set med jeres øjne?

Bearbejdning

Klassen kan nu besøge modtagerne af deres tekster og fortælle om deres arbejde.

Herefter kan alle legeinstruktioner præsenteres for modtagerne. De mindre elever kan være sat sammen i legegrupper, og instruktionerne kan så fordeles mellem grupperne. Legene kan nu afprøves, mens de ”store” elever hjælper og observerer, om legene går rigtig til.

Herefter kan eleverne organiseres, så legegrupperne sidder sammen med dem, som har produceret de legeinstruktioner, de netop har afprøvet. Legeinstruktions-skribenterne har nu mulighed for at interviewe brugerne, for at høre om legene kunne bruges, og om instruktionerne var til at forstå. I den forbindelse kan udleveres et hjælpeark med interview-spørgsmål.

Evaluering

Det kan diskuteres, om eleverne har opnået forløbets overordnede mål om at kunne udarbejde en instruerende tekst på baggrund af viden om genretræk?

Der kan også tales om forløbets arbejdsformer, og eleverne kan udfylde et evalueringsark.

Materialer

Tjek, at alle materialer til legene er til rådighed, når der skal leges med de yngre elever.

Forslag til hjælpeark: Interview-spørgsmål:

  • Var det tydeligt, hvad legen gik ud på?
  • Var teksten let at læse og forstå?
  • Kunne I forstå tegningerne?
  • Har I lyst til at lege legen igen?

Siden er opdateret 15. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.