Detektiver – hjælp politiet!

Formålet med forløbet er, at eleverne bliver i stand til at deltage i og skabe dialog om den verden, som løbende skabes med digitale teknologier.

Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområderne digital sikkerhed, digital myndiggørelse og digital design og designprocesser inden for teknologiforståelse.

Forløbet integrerer færdigheds-/vidensområder inden for alle fire kompetenceområder i dansk – med særlig vægt på fremstilling og kommunikation.

Forudsætninger, form og indhold

I dette forløb kan eleverne forsøge sig som detektiver, der kan hjælpe politiet. Der kan tages udgangspunkt i romanen "Computermysteriet" af Daniel Zimakoff og Ida-Marie Rendtorff, der kan fungere som rammefortælling for forløbet. Der kan også anvendes andre fiktive fortællinger, som omhandler et indbrud. Rammefortællingen kan være med til at vække elevernes nysgerrighed om emnet, aktivere deres forforståelse og give dem ord og begreber til at arbejde videre med i forløbet.

Eleverne kan i forløbet udvikle to produkter. Først kan de i makkerpar udvikle og producere et detektivværktøj, der kan anvendes som forebyggelse mod indbrud eller som opklaringsværktøj efter et indbrud. Derefter kan eleverne i fællesskab udarbejde en fiktiv blog, hvorfra der sælges detektivudstyr, samt udarbejde produktbeskrivelser af detektivudstyret. Bloggen kan eventuelt erstattes af plakater, der præsenterer produkterne.

Tilrettelæggelse

I forløbet henvises til nedenstående konkrete lærer- og elevressourcer, som findes på tekforsøget.dk.

• Elevressource: Elevark 3 Digitalt detektivudstyr
• Lærerressource: Politiets digitale detektivudstyr (fagtekst)

Følgende materialer kan anvendes i forløbet:

• Diverse genbrugsmaterialer
• Micro:bits
• Legoklodser
• Computere til tekstfremstilling og eventuelt plakatfremstilling samt programmering af Micro:bits.
• Kamera fra tablets

Klassen kan også besøge skolens pedel, og få ham til at fortælle og vise, hvordan skolens alarmsystem virker. Har skolen overvågningskameraer? Hvor sidder de? Hvad viser de? Hvem kan se videoerne? I hvilke situationer bruges kameraerne?

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvilke digitale teknologier skal inddrages i forløbet, og hvad er tilgængeligt på skolen eller CFU?
• Hvordan kan jeg understøtte elevernes arbejde med en undersøgende og vurderende tilgang i udviklingen af digitale opfindelser?
• Hvordan kan der arbejdes med elevernes forforståelse inden for teknologiforståelse og brugen af teknologier?
• Hvilke centrale ord og begreber kendetegner forløbet?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser: en introfase, en udfordrings- og konstruktionsfase samt en outrofase.

Introfase: Forforståelse og kompetencer

Følgende scenarie kan iscenesættes: På skolen er der blevet stjålet et antal spritnye computere. Der er ingen tegn på indbrud, og politiet står på bar bund. Eleverne er detektiver og kommer i forløbet til at arbejde med, hvilket digitalt udstyr politiet gør brug af i dag, og hvilket udstyr det eventuelt kunne være godt at have.

Efter iscenesættelsen kan eleverne arbejde med hurtigskrivning i 3-5 minutter ud fra disse spørgsmål:

• Hvad er en detektiv?
• Hvad laver en detektiv?
• Hvordan ser en detektiv ud?

Eleverne kan læse deres svar op for sidemakkeren, hvorefter de sammen kan drøfte ligheder og forskelle. Der kan samles op i klassen og udarbejdes en fælles definition på ordet detektiv.

Efterfølgende kan det diskuteres i klassen, hvad der er forskellen på en politibetjent og en detektiv, samt hvilke detektiver, eleverne kender fra film og litteratur. Eleverne kan notere de detektiver, de kender (og om det er en historisk eller moderne detektiv). Der kan samles op med en drøftelse af, hvilke forskelle der er på historiske detektiver og moderne detektiver.

Dernæst kan kapitel 1-3 af romanen "Computermysteriet" læses. Læsningen kan foregå som læreroplæsning, fælles højtlæsning – eleverne læser på skift, makkerlæsning eller individuel læsning.

Under læsningen kan eleverne tage noter om alle de oplysninger, der kan have relevans for opklaringen af computertyveriet eller for at kortlægge indbruddet. Der kan herefter tales om, hvilke observationer eleverne har gjort sig i teksten. Under samtalen kan eleverne introduceres for ord, som knytter sig til kriminalsager.

Klassen kan lave et fælles mindmap ud fra spørgsmålene:

• Hvad ved vi på forhånd?
• Hvad gør politiet, når de kommer ud på et gerningssted?
• Hvordan kommer politiet videre?
• Hvilket udstyr har de til rådighed?

Før eleverne kastes ud i udfordrings- og konstruktionsfasen, skal de have et bredere kendskab til detektivudstyr, der allerede findes. Eleverne kan få udleveret fagteksten "Politiets digitale detektivudstyr", som kan læses i fællesskab. Eleverne kan eventuelt se de små klip om ”Overvågning i samfundet” fra DR Skole eller telefonaflytning fra DR Skoles forløb om ”Overvågning i samfundet”.

Fælles i klassen kan det digitale detektivudstyr (digitale artefakter) fra fagtekst og film diskuteres. Eleverne kan individuelt udfylde elevressourcen ”Digitalt detektivudstyr” som udgangspunkt for samtalen.

Udfordrings- og konstruktionsfase

I denne fase kan eleverne arbejde med at designe, producere og beskrive deres eget digitale detektivudstyr. De kan forholde sig til udstyrets form, intention og målgruppe.

Eleverne kan i makkerpar vælge at producere digitalt detektivudstyr, som enten kan forhindre et indbrud eller hjælpe til opklaring af et indbrud. Hvert makkerpar kan lave en brainstorm med ideer til detektivudstyr og beslutte sig for to ideer, de vil arbejde videre med. Ideer og skitse kan præsenteres for klassen, der kan komme med konstruktiv respons til opfinderne, som efterfølgende kan redesigne udstyret.

Nu kan eleverne producere deres detektivudstyr i genbrugsmaterialer. Et alternativ kan være at bygge i Lego. Det er oplagt at anvende Micro:bits. Forskellige former for alarmer kan kodes ved hjælp af ”opskrifter” fra for eksempel DR Ultrabit – Værktøjskassen på dr.dk. Her findes ”opskrifter” til en lang række opfindelser.

Ikke alle funktioner kan bygges, men i beskrivelserne kan eleverne uddybe, hvad der sker, hvis man trykker på en knap, eller en censor aktiveres. Det vigtigste er, at eleverne kan beskrive, hvilken funktion algoritmen skal kunne udføre, og at de er bevidste om, at en algoritme er grundlaget for, at deres opfindelse virker.

Herudover kan klassen udvikle en blog, hvor samtlige produkter tilføjes med billede og produktbeskrivelse. Alternativt kan klassen lave en udstilling af digitalt fremstillede plakater, der præsenterer opfindelserne samt produktbeskrivelser.

Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer

Afslutningsvis kan en anden klasse fra skolen inviteres til at læse bloggen, og eleverne kan vise dem opfindelserne. Det er også muligt at invitere en lokal politibetjent til at komme og overvære fremlæggelsen.

Romanen "Computermysteriet" kan også læses færdig, og klassen kan tale om, hvilke spor der førte til opklaringen. Eleverne kan undervejs digte med på handlingen og skrive afslutningen på romanen selv. De kan eventuelt inddrage deres egen opfindelse.

Forløbet kan afsluttes med en klassediskussion, hvor der også ses ud mod samfundet:

• Hvordan vil opfindelserne kunne have betydning for scenariet om de stjålne computere på skolen?
• Kan alle opfindelser tillades?
• Indeholder opfindelserne overvågning?
• Indsamles data?
• Hvad kan den data bruges/misbruges til, alt efter hvem indehaveren af data er?
• Kan opfindelserne anvendes til andre formål?

Evaluering

Første del af evalueringen kan foregå i makkerpar, hvor eleverne kan se alle forløbets produkter igennem og tale om:

• Hvordan kan vi bruge det, vi har lært?
• Hvad blev vi mest overraskede over?
• Hvilke nye ord har vi lært?

Fælles i klassen kan det gennemgås, hvad eleverne har lært inden for dansk og teknologiforståelse.

Efter forløbet kan der sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan kan eleverne anvende forløbets fagsprog og bruge dette i andre forløb?
• Hvordan har forløbet understøttet elevernes forestillingsevne og fantasi?
• Hvordan kan elevernes arbejde med at argumentere for valg og fravalg i en designproces integreres i kommende forløb?

Kreditering

Den fulde version af forløbet kan downloades og læses på tekforsøget.dk.

Materialet i den fulde version er udviklet af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen UCN, VIA University College samt læremiddel.dk for Børne- og Undervisningsministeriet under rammerne for Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Læs mere om forsøget på tekforsøget.dk og emu.dk.