Forløb

Argumenterende tekster

Udskoling: Dette forløb handler om argumenterende tekster med særlig fokus på debatindlæg. Der lægges op til, at eleverne skal undersøge, producere og præsentere forskellige former for argumenterende tekster.

Forløbet er henvendt til udskolingen.

Anslået tidsforbrug: 12 lektioner.

Forløbet lægger op til, at eleverne kan skrive debatindlæg ud fra et fælles afsæt i udvalgte artikler om unges brug af digitale medier. Der tages udgangspunkt i kompetenceområdet fremstilling, men  kompetenceområdet læsning kan også indgå. Kompetenceområdet fremstilling er opbygget som en proces, fra eleven planlægger sit produkt, til eleven fremstiller og præsenterer sit produkt. Denne proces for fremstilling er indtænkt i forløbet.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager udgangspunktet i, at der skal skrives et sagligt debatindlæg. Det er en fordel, hvis eleverne tidligere har skrevet argumenterende tekster, såsom læserbreve, hvor skribenten i højere grad kan hente viden i sig selv. Det nye for eleverne vil dermed være at kunne fremføre synspunkter og argumentere ud fra kilder. Desuden lægger forløbet op til, at eleverne skal kunne bruge viden om appelformer til at gøre debatindlægget mere sagligt.

Forløbet er afprøvet i en 7. og en 8. klasse. I 7. klassen var udforskning af appelformer ny viden, hvorimod 8. klassen tidligere havde haft et forløb om taler og anvendelse af appelformer. Derved blev det for 8. klasse i højere grad konsolidering af viden samt det at anvende og reflektere over appelformerne i skriftlig fremstilling, altså eget debatindlæg, der var i fokus. Under afprøvningen af forløbet fik eleverne udleveret forskellige stilladseringsark. Arkene kunne eksempelvis støtte eleverne i at finde synspunkt, argument, appelformer og sprog i argumenterende tekster. 

Differentiering og stilladsering
Igennem forløbet kan der lægges vægt på differentiering i form af stilladsering. Stilladseringen kan foregå ved, at læreren som rollemodel kan guide gennem skriveprocessen, og ved at der anvendes forskellige stilladseringsark.

Som rollemodel kan du demonstrere, hvad det vil sige at være en aktiv læser. Det kan handle om at lægge mærke til detaljer i teksten, hvordan elementer i teksten kobles med hinanden eller med viden uden for teksten, og hvordan der kan læses med fokus på et relevant læseformål. Eleverne kan efterfølgende relatere demonstrationen til egen læsning. De kan dermed blive mere bevidste om, hvordan de kan kan læse for at forstå en tekst

Eleverne kan guides gennem skriveprocessen ved, at selve skriveforløbet er delt op i mindre enheder, der hver især og tilsammen skaber basis for, at eleverne kan skrive et debatindlæg:

  • Læreren læser teksten og udpeger karakteristiske træk ved et debatindlæg.
  • Eleverne søger viden i udvalgte tekster.
  • Eleverne udvælger egne synspunkter og argumenter.
  • Eleverne planlægger skriveprocessen.
  • Eleverne skriver.
  • Eleverne giver hinanden respons.
  • Eleverne skriver videre.

Sproget som kilde til refleksion og læring
Forløbet er opbygget ud fra et konstruktivistisk læringssyn. Det har blandt andet som omdrejningspunkt, at sproget er kilde til refleksion og dermed til læring. I forløbet er der derfor lagt op til, at eleverne konstruerer deres viden gennem dialog, samtale og samarbejde med andre elever.

Eleverne kan eksempelvis indgå i dialog med en makker om deres forståelse af specifikke forhold i læsningen af et konkret debatindlæg. Herved får de mulighed for at tjekke deres egen forståelse og at sammenholde den med en andens med henblik på at blive mere bevidste om egen læring. Hvis eleverne derefter på skift italesætter og formidler deres forståelse for en større gruppe, får de mulighed for at skabe overblik over den del af stoffet, der er i fokus. Herved får eleverne lejlighed til at bruge sproget på forskellige måder i forskellige kontekster, hvorved de sikres mulighed for at udvikle sig i zonen for nærmeste udvikling.

Forløbet lægger op til at variere undervisingen på måder, der sikrer elevernes læring gennem gentagelse, og ved at eleverne indtager forskellige roller i forhold til det, de er i gang med at lære: De lytter, læser, taler og skriver i forhold til genren debatindlæg.

 

Tilrettelæggelse/planlægning 

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på tekstyper og fremstilling inden for danskfaget i udskolingen kan gribes an og gennemføres. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Inden forløbet gennemføres, skal der findes relevante artikler, der kan fungere som et fælles afsæt i forhold til det emne, eleverne skal have fokus på i forløbet.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvad skal det fælles afsæt være? 
  • Skal der udarbejdes stilladseringsark og i givet fald hvilke?
  • Hvilke forudsætninger skal ligge til grund for inddelingen i grupper?
  • Hvilke artikler skal bruges i forløbet?
  • Hvordan skal jeg som lærer stilladsere elevernes arbejde?
  • Hvordan sikrer jeg, at alle elever har mulighed for at udvikle sig i zonen for nærmeste udvikling?

 

Forløbets opbygning

Forløbet blev afprøvet i seks dobbeltlektioner. Lektionerne var i afprøvningen rammesat ud fra tre faser i undervisningen: Introduktion, udforskning og konsolidering, afslutning.

Herunder beskrives forløbets første to lektioner inklusiv efterfølgende uddybende beskrivelser fra forløbets afprøvning. Du kan læse om resten af erfaringerne og forløbets lektion 3-12 i en samlet beskrivelse i PDf´en, som du finder nederst på siden.

1. Introduktion
Du kan som lærer aktivere elevernes forhåndsviden gennem fælles brainstorm over argumenterende tekster og skrive elevernes bud som stikord på boardet. I kan også tale om, hvad det vil sige at debattere. Herefter kan eleverne i grupper på tre diskutere påstanden i det debatindlæg, som du har valgt, at de efterfølgende skal læse. 

I afprøvningen af forløbet introducerede læreren forløbet ved at forklare, at eleverne tidligere har skrevet læserbreve, og at dette forløb har fokus på en ny genre, nemlig debatindlæg. Debatindlæggets særlige kendetegn er, at det indeholder en debat. Læreren fortalte videre, at der også er fokus på appelformer. Læreren spurgte ind til et tidligere forløb og forklarer, hvad det nye er, nemlig at de denne gang både skal læse andres brug af appelformer i debatindlæg og anvende det i egne skriftlige debatindlæg. Læreren aktiverede derefter elevernes forhåndsviden gennem en fælles brainstorm. 

2. Udforskning og konsolidering
Arbejdet med det udvalgte debatindlæg kan starte med en samtale om indlæggets rubrik, underrubrik og indledning. Her kan du som lærer læse højt og modellere din læsning ved at understrege, hvordan der kan findes synspunkter, argumenter og brug af kilder.

I afprøvningen af denne fase modellerede læreren først, hvordan man kan læse og forstå dele af den udvalgte argumenterende tekst, som klassen skal arbejde med. Læreren udpegede først påstand og synspunkt og definerede forskellen. Derefter viste hun, hvordan argumentationen i eksempelteksten består af:

  • Stillingtagen til andres synspunkter
  • Gendrivelse af andres synspunkter
  • Skribenternes synspunkter
  • Eksempler, der underbygger skribenternes synspunkter
  • Udtalelser fra eksperter eller undersøgelser som belæg for synspunkter

På denne måde synliggjorde læreren forskellen på et sagligt og et personligt debatindlæg. Læreren fortalte eleverne, at de skulle finde to-tre eksempler i hver kilde, synspunkt og argument. 

Eleverne arbejdede herefter i grupper om at læse resten af teksten, samt skelne mellem, synspunkt, argument og kilder. Eleverne formidlede deres viden til et andet makkerpar, hvorefter en fra hver gruppe formidlede essensen af deres samtale til hele klassen. I denne proces var læreren aktiv og prøvede hele tiden at fremhæve fællestræk, som blev noteret på tavlen og sammenholdt ud fra spørgsmålet: Hvad ved vi nu om den argumenterende teksttype, debatindlæg?

Stilladseringsark
I denne lektion fik eleverne et stilladseringsark om appelformer med eksempler på brugen af appelformer: Logos, etos og patos. Til sidst i lektionen fik de også et udfyldt stilladseringsark, hvor læreren havde analyseret det debatindlæg, klassen havde arbejdet med.

3. Afslutning

Hver dobbeltlektion i forløbet kan eventuelt afsluttes med at spørge ind til elevernes syn på egen læringsproces, og eleverne kan notere deres læring i et hæfte/en portfolio.

 

Evaluering

Det kan være interessant at evaluere på flere niveauer: Hvad har eleverne lært, og hvordan har undervisningen understøttet læringen?

Evaluering af læringsudbytte:

  • Elevernes egen vurdering af læringsudbytte.
  • Lærerens vurdering af hver elevs læringsudbytte.

Evaluering af undervisning:

  • Elevernes vurdering af i hvilket omfang undervisningen støttede elevernes læring.
  • Lærerens vurdering af i hvilket omfang undervisningen støttede elevernes læring.

Spørgsmål til overvejelse efter forløbet: 

  • I hvilket omfang var eleverne i stand til at bruge den nye viden om argumenterende tekster som teksttype i det selvstændige arbejde med at producere deres egen tekst?
  • Hvordan fungerede aktiviteterne i de forskelige faser?
  • Hvordan fungerede arbejdet med stilladseringsark?
  • Hvordan fungerede det, at eleverne skulle bruge deres viden om argumenterende tekster i en debat til et forældrearrangement?
  • Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning?

 

Kreditering

Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret 23. december 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.