Redskab

Løft af de fagligt svageste elever

Program for løft af de fagligt svageste elever formidler viden og værktøjer til skoler, der ønsker at gøre en særlig indsats for de fagligt svageste elever.

På denne side findes materialer fra programmet Løft af de fagligt svageste elever: En publikation om indsatser, der virker i forhold til at løfte elever med faglige udfordringer i dansk samt konkrete forløb og redskaber til undervisningen.

Vidensopsamlingen

Publikationen Hvad virker i dansk er en opsamling af forskningsbaseret viden om indsatser, der har dokumenteret effekt i forhold til at løfte elever med faglige udfordringer i dansk.

Vidensopsamlingen kan indgå som afsæt og inspiration i fase 1 og 2 af det gode udviklingsforløb. Der er udviklet en plakat, der kan printes ud og bruges som udgangspunkt for dialog i teamet.

Materialet tager udgangspunkt i fem overordnede indsatstyper, som har vist sig at være særligt effektive i forhold til at skabe faglige løft for elever i udskolingen med faglige udfordringer i dansk. De fem indsatstyper er:

  • Turboforløb og intensive læringsforløb
  • Forældreinddragelse
  • Peer learning
  • Mentor- og tutorprogrammer
  • Monitorering og feedback

Hent vidensopsamlingen (PDF) og plakaten (PDF) her

Redskaber

I forbindelse med projektet er der udviklet en række forskellige redskaber og forløb, der kan bruges af skoler, der ønsker af gennemføre og udvikle intensive læringsforløb.

Herunder præsenteres følgende redskaber og forløb:

  • Læse- og skrivestrategier i udskolingen
  • Undervisningsdifferentiering
  • Intensivt læringsforløb i dansk om retskrivning
  • Peer learning
  • Løbende evaluering og feedback
  • Video om fagligt løft i dansk

Læse- og skrivestrategier i udskolingen

Dette materiale giver inspiration til arbejdet med elevernes kendskab til og anvendelse af strategier i tekstforståelse og skriftlig fremstilling samt brug af formativ feedback.

Det samlede materiale med lærervejledning, elevark og lærerark findes her (PDF)

Undervisningsdifferentiering

Dette materiale er et forløb, der giver konkrete eksempler på, hvordan undervisningsdifferentiering kan se ud i praksis i dansk. Materialet kan anvendes af alle skoler, der ønsker inspiration til at arbejde fokuseret med differentiering.

I materialet er undervisningen ikke rettet mod den enkelte elev, men nærmere mod eleven i fællesskabet, og undervisningen skal tilrettelægges, så den rummer udfordringer for alle.

Introduktionen findes her (PDF) - I introduktionen kan du læse mere om, hvordan følgende differentieringselementer kan inddrages i undervisningen:

  • Organisér undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder
  • Forbered proaktive og eksemplificerende instruktioner
  • Overvej, hvordan eleverne kan arbejde differentieret med indhold og materialer
  • Formulér mål for læring og følg op med løbende evaluering
  • Sæt fokus på læringsmiljø, da det er tæt forbundet med differentiering

Forløbet har fokus på at gøre elever i stand til at skrive en blogkommentar om temaet "Noget at kæmpe for" gennem undervisningsdifferentiering i skriftlig fremstilling.

Det samlede materiale med introduktion, forløbsbeskrivelser og elevark findes her (PDF)

Intensivt læringsforløb i dansk om retskrivning

Materialer til intensivt tilrettelagt læringsforløb for elever på folkeskolens ældste klassetrin inden for området retskrivning. Inspirationsmaterialet er udarbejdet som eksempler til Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb.

Eksempelmaterialer til forløb om retskrivning

Lærervejledning (PDF) - En lærervejledning med forslag til dagens indhold.

Elevbog (PDF) - En elevmappe med arbejdsark til eleverne. Elevmappen kan med fordel printes og udleveres til hver enkelt elev inden forløbet.

Kopimappe (PDF) - En kopimappe med kopiark, der skal klippes op eller hænges op i klassen.

Peer Learning

Der er udviklet tre redskaber med fokus på elev-til-elev læring i danskfaget. Dokumenterne indeholder lærervejledning og aktiviteter med fokus på tekstforståelse, skriftlig fremstilling og læsning.

De tre redskaber præsenteres herunder:

Elev-til-elev læring om tekstforståelse: Introduktion til metoden Reciprok undervisning. Formålet med redskabet er blandt andet, at eleverne tilegner sig fire tekstforståelsesstrategier: at forudsige, at stille spørgsmål, at opklare ord og begreber og at opsummere..

Hent materialet om tekstforståelse her (PDF)

Elev-til-elev læring om skriftlig fremstilling: Introduktion til metoden Peer learning. Formålet med dette redskab er blandt andet at gøre eleverne fortrolige med skriveprocessens faser og give dem kendskab til to teksttypers struktur og sprog, som indgår i FP9.

Hent materialet om skriftlig fremstilling hee (PDF)

Elev-til-elev læring om læsning, læsetræning og læselyst: Introduktion til metoden Elev-til-elev læring gennem peer tutoring.

Formålet med redskabet er blandt andet, at eleverne tilegner sig såvel afkodningsstrategier som læseforståelsesstrategier.

Hent materialet om læsning her (PDF)

Løbende evaluering og feedback

Dette er et procesredskab, der kan anvendes til arbejdet med forskellige former for evaluering og feedback.

Første del: I materialets første del finder du et danskforløb om argumenterende tekster (side 12-18). Forløbet eksemplificerer, hvordan en systematisk evaluering og feedback kan integreres, så det bliver en naturlig del af undervisningen. I forløbet skal eleverne fremstille et debatoplæg som modsvar til en artikel om unges brug af sociale medier.

Anden del: Redskabets anden del gennemgår de enkelte trin i evaluerings- og feedbackprocessen.

Materialet er inspiration til, hvordan teamet kan arbejde videre med at udvikle egen evaluerings- og feedbackpraksis, så den imødekommer de konkrete behov for støtte, som udskolingselever med faglige udfordringer kan have.

Hent det samlede materiale her (PDF)

Video om fagligt løft i dansk

Videoen tager udgangspunkt i Eskildstrup Skole. Hør om deres arbejde med at løfte elever i dansk.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Kreditering

Vidensopsamling, redskaber og øvrigt inspirationsmateriale er udarbejdet som led i Program for løft af de fagligt svageste elever af Metropol, VIA University College og Rambøll.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.