Brug kroppen - lær mere

Bevægelse gavner elevernes evne til at forstå og huske dét, de skal lære, men forklaringen på de positive effekter er langt fra enkel. Denne artikel beskriver, hvordan fysisk aktive elever klarer sig langt bedre i matematik end deres stillesiddende kammerater. Artiklen er en kort gennemgang af Mona Have Nielsens forskning med ideer til faglige bevægelsesaktiviteter.

Forskeren Mona Have Nielsen fortæller, at læring handler om at skabe nye veje via neuroner i hjernen, så impulser af elektricitet kan passere rundt. Impulserne skal hoppe henover en række synapser – en slags kløft. Første gang eleverne krydser kløften, kræver det en stor indsats, men allerede næste gang går rejsen lettere. Til sidst behøver eleverne slet ikke at tage tilløb. De kan for eksempel læse et ord eller slå en salto, lige når de vil.  Hukommelsen består af varige celleforandringer, som skaber langtidshukommelsen. Jo mere krop og sanser er i spil i elevernes læringssituationer, jo større er chancen for en stærkere vej over kløften, og dermed at eleverne bedre husker det, de lærer.

 

Husk formålet

Når bevægelse inddrages i undervisningen, er det enormt vigtigt at være klar over formålet med det. Læreren skal derfor have gjort sig overvejelser over, hvad målet skal være. Denne artikel tager udgangspunkt i Mona Have Nielsens forskning og handler om at kombinere bevægelse med det faglige indhold i timerne. Bevægelse kan også bruges som variation i en lang skoledag, som et break fra den faglige læring eller med et helt andet formål. Det vigtigste er, at læreren er bevidst om brugen af bevægelse, da det også kan skabe mere kvalitet for eleverne, eftersom bevægelsesaktiviteter da vil være mere velovervejede.

 

Mærk og sans dét, der skal læres

Ifølge Mona Have Nielsen virker bevægelse især, når den kobles til det faglige stof. Et eksempel er, at eleverne kan lære engelske forholdsord ved, at læreren eller eleverne på skift læser en historie højt, og eleverne rent fysisk skal flytte sig efter ordene. Det skaber et mere solidt spor i deres hjerner, end hvis de bare kigger på tavlen eller i bøgerne. Forskerne kan konstatere positive resultater, mens det er vanskeligere at udpege præcis, hvilke mekanismer der går i gang.

Det er også dokumenteret, at bevægelse gavner den dybere forståelse af den viden eller de færdigheder, der skal læres. Forskerne taler om ”enriched encoding”. Det vil sige, at den indkodning, der sker, når eleverne lærer nyt, beriges med kropslige erfaringer og sansninger, så eleverne bedre forstår og husker stoffet. Et barn lærer eksempelvis bedre, hvad en kat er, hvis barnet både mærker den bløde pels og hører om dyret frem for blot at se et billede af en kat. Sansestimuleringen og bevægelsen fremmer forståelsen. Hver gang, vi mennesker husker noget, genafspiller vi en indre film, og for at den film giver mening, skal vi have krop og sanser at binde den op på.

 

Aktiv matematik giver bedre resultater

I sin ph.d.-afhandling undersøgte Mona Have Nielsen, hvordan det påvirkede elever i 1. klasse at have ”aktiv matematik”. Det vil sige matematikundervisning, hvor eleverne maksimalt sidder stille i 20 minutter ad gangen og er fysisk aktive i mindst en tredjedel af en 45 minutters lektion. En anden gruppe elever havde både aktiv matematik og seks timers ekstra ugentlig idrætsundervisning, og endelig var der kontrolgruppen med elever, der hverken bevægede sig mere i idræt eller matematik. Resultaterne var klare: De elever, der bevægede sig i løbet af matematiktimerne, forbedrede sig med 39 procent i en matematiktest i forhold til dem, der sad stille. De elever, der havde aktiv matematikundervisning plus seks timers ekstra idræt, forbedrede deres matematikpræstation med hele 68 procent i forhold til kontrolgruppen.

 

Husk de ældste elever

Flere undersøgelser viser, at bevægelsesaktiviteter i de boglige fag daler, jo ældre eleverne bliver. Men faktisk bliver bevægelse mere og mere relevant, mener Mona Have Nielsen. Jo mere komplekst stoffet bliver, jo større fordel er der ved at knytte det til bevægelse. Hvis eleverne for eksempel kan forbinde Pythagoras’ sætning eller abstrakte begreber som demokrati med kroppen og sanserne, vil de bedre kunne forstå og huske dem. Det kræver, at læreren har et helt klart formål med bevægelsen, at den er gennemtænkt og har kvalitet og sammenhæng med det faglige indhold.

 

Mere forskning

Lige nu arbejder forskere over hele verden på at undersøge, hvad bevægelse betyder for det noget konfuse begreb læring. Nogle måler på de såkaldt ”eksekutive funktioner”, altså forskellige kognitive egenskaber som arbejdshukommelse og evnen til at fokusere. Andre måler på fysiologiske mekanismer eller hjernescanninger. Nogle konklusioner er entydige. Andre er mere mudrede. Et af de undersøgelsesresultater, der dog er helt sikre, og som ofte refereres, er pointen om, at bevægelse i undervisningen aldrig sker på bekostning af læringen, understreger Mona Have Nielsen. Tid taget fra de boglige fag og erstattet med bevægelse forringer ikke den faglige præstation, så bevægelse er aldrig spild af tid.

 

© Dansk Skoleidræt

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Dansk Skoleidræt.

På Dansk Skoleidræts hjemmeside findes gode øvelser, der kombinerer bevægelse med det faglige indhold:
Find ideer til bevægelsesøvelser i forskellige fag her

unpublished


  • Nielsen, Mona Have: ”The effect of classroom-based physical activity on academic achievement in math”, PhD Thesis, Center of Research in Childhood Health, Odense, 2016 
     
  • Dansk Skoleidræt, Faktaark, Sunde Børn, Bevæger Skolen, https://skoleidraet.dk/sundeboernbevaegerskolen/inspiration-og-materialer/faktaark/
    (Siden opdateres løbende med nyeste viden fra de nyeste studier)
     
  • Jensen, Vibeke Myrup; Skov, Peter Rohde; Thranholm, Emil: ”Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år”, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Viden til velfærd, VIVE, 2018
     
  • Oxford Resesarch; Dansk Skoleidræt; TrygFonden: ”Bevægelse i skoledagen 2017”, Nyborg, 2017
     
  • Oxford Resesarch; Dansk Skoleidræt; TrygFonden: ”Bevægelse i skoledagen 2018”, Nyborg, 2018
     
  • Oxford Resesarch; Dansk Skoleidræt; TrygFonden: ”Bevægelse i skoledagen 2019”, Nyborg, 2019

Siden er opdateret 07. februar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.