Redskab

Bevægelsesbarometeret

Bevægelsesbarometeret kan bruges til at stille skarpt på skolens arbejde med bevægelse. Hiv barometeret frem i ledelsen, teamet eller elevrådet som udgangspunkt for drøftelser af skolens udvikling på området. 

Sådan kan barometeret bruges

Bevægelsesbarometeret indeholder otte temaer om bevægelse på skolen. Der kan arbejdes med temaerne i den rækkefølge, som giver bedst mening for den enkelte skole.

Under hvert tema er der først et par refleksionsspørgsmål, der kan sætte gang i drøftelserne om det enkelte tema. Dernæst kan nedenstående fire spørgsmål stilles til hvert tema og bruges til selvevaluering:

  • Er vi rød, gul eller grøn i forhold til temaet?
  • Hvordan ved vi det?
  • Hvad har vi behov for at gøre for at blive bedre?
  • Hvem skal gøre noget?

De otte temaer gennemgås herunder, og nederst findes en link til en præsentation af barometeret, der er udviklet af Aalborg Kommune.

 

1. Elever som medskabere af bevægelsesaktiviteter

Eleverne vil ofte gerne inddrages, bidrage med ideer og tage ansvar i forhold til bevægelsesaktiviteter. Desuden er eleverne en vigtig stemme i forhold til evalueringen af, hvordan det går med at få bevægelse ind i den faglige undervisning.

  • Hvordan sikrer vi, at elevernes stemme bliver hørt?
  • Er bevægelse et punkt på dagsordenen til vores elevrådsmøder?
  • Har vi bevægelsescoaches, legepatruljer, Game Boosters eller lignende? 

 

2. 45 minutters bevægelse om dagen

Mange skoler er fortsat udfordrede af kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen - særligt i udskolingen.

  • Har vi som skole – både elever og personale – en fælles forståelse af, hvad bevægelse er?
  • Hvordan arbejder vi med de 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen?
  • Har medarbejderne de fornødne kompetencer?
  • Hvordan følger vi op på, om bevægelse integreres i den fagdelte undervisning?
  • Prioriteres bevægelse som en del af understøttende undervisning?
  • Har vi i alle afdelinger tydelig struktur og ansvarsfordeling i forhold til at leve op til kravet om 45 minutters bevægelse? 

 

3. Arbejdet med motorik

Mange børn har motoriske vanskeligheder ved skolestart. Ofte følger de motoriske udfordringer barnet i en længere periode, og derved påvirkes barnets mulighed for at deltage i undervisningen og i det sociale fællesskab. 

  • Har vi en systematik i forhold til arbejdet med børns motorik?
  • Screener vi elevernes motorik ved skolestart, og hvordan følger vi op, hvis et barn har motoriske udfordringer?
  • Er der fokus på motorik i hele skoleforløbet? 

 

4. Åben skole

For at inspirere eleverne til alsidige former for fysisk aktivitet og et aktivt foreningsliv kan skolen deltage i åben-skole-samarbejde med foreninger i lokalsamfundet. 

  • Er der basis for et øget samarbejde med idrætsforeninger i nærområdet?
  • Er der en systematik i hvilke klasser, der tilbydes bevægelsesaktiviteter i regi af åben skole?

 

5. Rød tråd i idrætsfaget

Der kan også sættes fokus på idrætsfaget, når det handler om bevægelse. Når idrætsfaget prioriteres, er det vigtigt at sikre høj kompetencedækning og understøtte et godt samarbejde idrætslærerne imellem.

  • Hvordan kan vi skabe en rød tråd i idrætsundervisningen, som understøtter progression og systematik i overgange mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, således at trinmålene i Fælles Mål sikres?
  • Varetages idrætsundervisningen af lærere med undervisningskompetence i faget?
  • Er der behov for kompetenceudvikling?

 

6. De fysiske rammer

Skolens faciliteter er en vigtig faktor, når det kommer til at skabe gode rammer og vilkår for fysisk aktivitet. Som skole kan I med fordel sætte fokus på facilitetsområdet. 

  • Er der områder, der kan opgraderes og udvikles, så de inviterer til øget bevægelse i såvel undervisning som frikvarterer?
  • Har eleverne tilgang til bolde, sjippetov, kridt og andre redskaber i deres frikvarter, som kan inspirere til bevægelse?
  • Kan vi ændre eksisterende indretning eller udeområder, så der bliver mere plads?

 

7. Organisering

Erfaringer fra idrætsskoler landet over viser, det er en god idé at have en skarp organisering, der kan koordinere arbejdet med bevægelse på skolen. Det kan være oplagt at nedsætte et bevægelsesteam, hvor der også indgår en repræsentant fra ledelsen. Én i teamet er bevægelseskoordinator og kan dermed viderebringe information og inspiration fra forskellige netværksmøder. 

  • Prioriterer vi at have et bevægelsesteam? Hvad er i så fald teamets opgave?
  • Hvem er vores bevægelseskoordinator? 

 

8. Princip for bevægelse

Hvis skolen har tydelige principper og ved, hvordan arbejdet med idræt og bevægelse skal struktureres og rammesættes, er det ofte en god start på arbejdet med at få mere bevægelse ind på skolen og ud i klasserne.

  • Hvilke strukturer og principper har vi på skolen?
  • Hvordan er samarbejdet med skolebestyrelsen?
  • Hvordan bliver principper til handling på vores skole?
  • Hvordan bliver det synligt for andre, at se hvordan principperne og arbejdet med bevægelse foregår?

 

Kreditering

Bevægelsesbarometeret er udviklet af Aalborg Kommune.

Læs mere og find en præsentation med barometeret på kommunens hjemmeside

Siden er opdateret 07. juni 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.