Sådan kan lærerteamet samarbejde om inkluderende sprogpædagogik

Inkluderende sprogpædagogik sigter mod at skabe læringsfællesskaber, hvor alle elever kan deltage ligeværdigt, udvikle sig sprogligt og håndtere faglige udfordringer de kan se en mening med.

Hvad er inkluderende sprogpædagogik?

Inkluderende sprogpædagogik handler om en bevidst tilgang til at ’gøre’ fællesskaber, som elever har en interesse i og kan se et formål med. Det er de individer, som fællesskaber består af, der sammen skaber eller ’gør’ fællesskaberne.

Klassefællesskaber konstitueres gennem samtalerutiner i hverdagen.

I inkluderende sprogpædagogiske samtaler arbejder læreren med at kommunikere på måder, der hjælper eleverne med at deltage ligeværdigt i undervisningen og styrke deres sproglige og faglige udvikling.

Fire måder lærerteamet kan samarbejde om inkluderende sprogpædagogik

Her får du fire centrale spørgsmål, der sætter fokus på teamets inkluderende sprogpædagogik. Du får også konkrete forslag, der kan afprøves i dit lærerteams praksis.

Hvordan kan man positionere elever ligeværdigt?

Lærerteam kan styrke og nuancere undervisningens samtalepraksis ved at reflektere over, hvordan elevidentiteter etableres, udfordres eller fastlåses i samtaler. For eksempel kan lærere observere hinandens undervisning med fokus på samtaleformer, elevidentiteter og kontakt til elever i undervisningen. Hvornår og hvordan inviterer læreren eleverne til at deltage ligeværdigt? Hvilke elever har læreren kontakt med og hvilke typer kontakt (ros, irettesættelse, fælles undersøgelse)?

Reflesionsspørgsmål

Observér hinandens undervisning og reflekter sammen

Hvornår bruger eleverne sprog aktivt og undersøgende på fagligt relevante måder?
Hvilken betydning kan det have for identitet, læring og trivsel i klassen at læreren taler med eleverne, så de får mulighed for at anvende sprog aktivt og undersøgende?

Når vi ’gør’ fællesskab i skolen, fortolker vi hinandens handlinger ud fra de sociale kategorier, vi kender til. En elevs identitet – som for eksempel ’dygtig’, ’stille’ eller ’forstyrrende’ – handler ikke kun om faglig præstation, men er også en social rolle, som skabes over tid, og hvor blandt andet eleven positioneres af læreren i undervisningens samtaler.

Hvordan kan man identificere elevers behov for sproglig udvikling i samtaler?

Hvis elever skal udvikle sig sprogligt, må undervisningen tage udgangspunkt i deres aktuelle sprogudviklingsbehov. Derfor er det en god ide, at lærerteamet samarbejder om at identificere elevers behov for sproglig udvikling ved at observere, hvordan elever bruger sprog aktivt i forskellige sammenhænge.

Det er en god idé at lærerteamet samarbejder om identificere elevernes behov for sproglig udvikling

Læreren kan observere og optage, hvordan eleverne bruger sprog i forskellige samtaleformater, for eksempel elev-elev, lærer-enkelt elev, elevgruppe, lærer-elevgruppe eller lærer-klasse samtaler. Teamet kan samarbejde om at analysere samtalerne, for at få indblik i vækstpunkter i elevernes sproglige udvikling. Læreren kan lytte efter, hvilke sproglige træk eleverne allerede har tilegnet sig, hvilke træk de er i gang med at tilegne sig, og hvilke træk de ikke bruger endnu. Det giver teamet indsigt i, hvilke sproglige træk lærerne med fordel kan fokusere på i undervisningen.

Hvordan kan lærere støtte hinanden i sprogudviklende samtaler?

Læreren kan arbejde med at gøre samtaler sprogudviklende ved at gøre sin tænkning synlig. Hvis man er to voksne i undervisningen, kan man samarbejde om at drive undervisningen frem. Den som ikke underviser kan have til opgave at tage børnenes perspektiv og hjælpe den anden lærer med at drive undervisningen frem.

Hvis den ene lærer har stillet et par spørgsmål til klassen, som bliver mødt med tavshed, kan den anden lærer spørge sin kollega, ’hvad mener du? Vi forstår det ikke helt’

Når børneperspektivet præsenteres med et spørgsmål fra en voksen, så giver den første lærer mulighed for at sige, ’okay, vi prøver lige at starte forfra’. Når læreren kan grine af, at hun eller han kom til at stille et indforstået spørgsmål, så risikerer eleverne heller ikke at føle sig udstillede, fordi de ikke ved, hvad læreren taler om. Det giver eleverne lyst til at deltage i undervisningen.

Læreren kan også bygge videre på det eleverne siger, eller sænke farten på samtalerne og give tænketid ved at lade eleverne tage en makkersnak om, hvad en opgave går ud på, inden de går i gang med den.

Hvordan inkludere elevers samlede sproglige repertoire på en relevant måde?

Inkluderende sprogpædagogik handler også om at skabe læringsfællesskaber, hvor elever kan deltage ligeværdigt på baggrund af deres samlede sproglige repertoirer. Langt de fleste elever har erfaring med mere end et sprog, for eksempel fra sociale medier. Flersprogede elever har erfaring med flere sprog end dansk hjemmefra.

Når lærerteamet samarbejder om at give eleverne mulighed for at trække på deres sprolige erfaringer, skaber det bredere deltagelsesmuligheder i undervisningen.

Læreren kan, for eksempel, inkludere elevernes samlede sproglige repertoirer ved at lave brainstorm, mindmaps og informationssøgning på flere sprog i relation til det faglige emne. Eller ved at lade eleverne sammenligne og fortælle hinanden om sprog, de er optagede af. Eleverne bliver nødt til at reflektere over og udvikle deres sprog, når de skal forklare et sprogligt træk, så en anden elev kan forstå det.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Ulla Lundqvist, ph.d. og førsteamanuensis ved Oslo Metropolitan University.

Artikel