Forløb

Udendørs undervisningsforløb i matematik og DSA - basis

Forløbet tager udgangspunkt i dansk som andetsprog - basis. Det er et eksemplarisk forløb målrettet alle modtageklasser og hold med mulighed for justeringer i forhold til aldersgruppe og elevforudsætninger.

Dette forløb er et eksempel på et udendørs undervisningsforløb i matematik og DSA – basis, hvor der er fokus på elevernes forforståelse og sproglige udvikling knyttet an til det faglige indhold.

Afsættet for forløbet er data (grene og kviste), som eleverne selv skal indsamle og systematisere. Det matematiske fokus er på kompetenceområdet statistik og sandsynlighed.

 

Forudsætninger, form og indhold

Dette forløb er målrettet alle modtageklasser og tager udgangspunkt i dansk som andetsprog - basis og matematik. Undervejs i forløbet beskrives ideer til differentiering og stilladsering.

Forløbet er opbygget i tre faser, der er opdelt i før, under og efteraktiviteter. I første fase skal eleverne tale om forskellige faglige begreber om for eksempel størrelser i forhold til dem selv og i forhold til forskellige, indsamlede grene. I fase to skal eleverne finde og systematisere grene. Til sidst skal eleverne fortælle hinanden om dagens aktiviteter. I forløbet indgår både makkerarbejde og individuelt arbejde samt arbejde fælles i hele klassen.

I forløbet sættes fokus på følgende ord:

  • Fagord: Eksempelvis kviste, grene, centimeter (cm), millimeter (mm), meter (m), gennemsnit, mindsteværdi, størsteværdi interval etc.
  • Før-faglige ord: måle, systematisere, større end, mindre end, kort/lang, kortere/længere, flere/fleste, færre/færrest, lige mange, tyk/tynd, tykkest/tyndest, søjle etc.

 

Tilttelæggelse

Der skal bruges følgende materialer: Lineal, målebånd, papir og blyant, et antal grene og kviste i forskellige længder og tykkelse indsamlet af elever og lærer. 

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvilke ord og begreber skal der primært fokus på i for-forfståelsesaktiviterne?
  • Hvor skal eleverne indsamle grene?
  • Hvilke forslag til differentiering og stilladsering skal benyttes undervejs i forløbet?
  • Skal der tages billeder undervejs i forløbet?
  • Skal forløbet afsluttes med en samtale eller logbogskrivning?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

Fase 1: Før-aktiviteter - forforståelse

Indledningsvis kan eleverne stå i en rundkreds eller på to rækker over for hinanden. Der kan tales med eleverne om, hvem der er højest/længst i klassen, hvem der er kortest/lavest, hvor mange der er lige så høje/lange som læreren, hvor mange der er højere eller kortere end læreren eller end Alma og Ahmed, hvor mange der er lige høje/lange, hvor mange der er lige korte/lave, eller om flest eller færrest af eleverne er kortere eller længere end læreren eller Ahmed. Eleverne kan selv flytte rundt mellem hinanden, så de kan se, hvem der er lige lange etc.

Læreren kan tale med eleverne om, hvordan man også kan finde ud af, hvor lange eller korte eleverne præcis er, for eksempel ved brug af målebånd, der rulles ud på græsset, hvorefter eleverne lægger sig for at blive målt og skriver målene ned på et stykke papir

Herefter kan læreren vise nogle grene og kviste. Eleverne kan parvis i et par minutter drøfte, hvad de kan sige om grenene, der ligger foran dem. De kan tale på dansk eller på modersmål, hvis det er en hjælp og mulighed for nogle af eleverne.

Eleverne kan til sidst fortælle hele klassen, hvad de er nået frem til, eksempelvis at nogle af grenene og kvistene er korte, andre er lange, tykke og tynde etc. Her kan læreren stilladsere eleverne ved at sætte ord på/benævne, hvad det kaldes, når grenene for eksempel er lige lange, nogle er kortere etc.

 

Fase 2: Under-aktiviteter

Eleverne kan nu i par gå ud i nærmiljøet eller skoven og finde grene og kviste. De kan eksempelvis finde mellem 20 og 50 grene af forskellige størrelser og former. Det bør gøres klart for eleverne, at de ikke må knække grene og kviste af træerne, men udelukkende tage dem, der ligger på jorden!

Når eleverne kommer tilbage, kan de i små grupper (gerne sproggrupper, så de også kan benytte deres modersmål) tale om, på hvilken måde det er muligt at systematisere kvistene og grenene, eksempelvis på baggrund af tykkelse, længde eller farve.

Eleverne kan starte med at måle de indsamlede grene med egen lineal eller målebånd og nedskrive resultatet i deres hæfter.

Differentieringsmuligheder:

  • Eleverne placerer grenene i rækkefølge efter længde
  • Eleverne måler grenene i hele antal centimeter, og der findes passende intervaller til systematiseringen
  • Eleverne måler præcist i centimeter og millimeter, og der findes passende intervaller til systematiseringen
  • Eleverne måler præcist og omsætter målingen til antal af millimeter, og der findes passende intervaller til systematiseringen.

Eleverne kan herefter tale sammen i (gerne i sprog-) grupper omkring deres datamateriale. Øvelsen kan også laves skriftligt og understøttes af sætningsstarterne, eksempelvis:

  • Hvor mange grene har du målt (antal observationer)?
  • Hvor mange intervaller har du sorteret dine grene i?
  • Hvor mange er der i hver af intervallerne?
  • Min længste gren er… (mindsteværdi)
  • Min korteste gren er… (størsteværdi)
  • Alle mine grene ligger mellem …. og …. (variationsbredden kan beregnes)
  • Jeg har flest grene mellem… og …
  • Jeg har færreste grene mellem… og …
  • Jeg har ingen grene, der er mindre end…
  •  Jeg har ingen grene, der er større end…

Læreren kan stilladsere elevernes samtale ved at spørge ind, sætte ord på/benævne etc.

Eleverne kan til sidst i denne fase lave et søjlediagram på baggrund af deres data. Denne opgave afhænger naturligvis af elevgruppens alder og forudsætninger, og der kan understøttes med forklaring og visualisering af det nødvendige ordforråd for at kunne løse opgaven, for eksempel en plakat med et eksempel på et diagram og benævnelser som diagram, søjler, akser, intervaller etc.

Differentieringsmuligheder:

  • Eleverne registrerer data i et diagram, hvor akser og intervaller er lavet
  • Eleverne registrerer data i et diagram, hvor kun akserne er tegnet
  • Eleverne tegner selv hele diagrammet og laver registreringen.

 

Efter-aktiviteter

Som afslutning på forløbet kan eleverne mundtligt to og to berette om aktiviteterne med afsæt i brug af billeder og tidsadverbier, der for eksempel kan skrives på skilte, eksempelvis først, senere, herefter, bagefter, til sidst.

Eleverne kan også slutte dagen af med at skrive logbog, hvor de med de nye ord eller sætninger, billeder og/eller tegninger beretter om dagens aktiviteter med afsæt i følgende:

  • Hvem har jeg arbejdet sammen med?
  • Hvor har vi været?
  • Hvad har vi undersøgt/lavet?
  • Hvad har jeg lært?

Eleverne kan gentage processen med at indsamle anden form for data ud fra egne ideer, og afprøver dermed selvstændigt det, som de allerede har arbejdet med. Eleverne får herved også mulighed for sprogligt at repetere og anvende ordforrådet i en ny sammenhæng. Der skal være en tydelig stilladsering af opgaven, så eleverne ved præcist, hvad de skal arbejde med.

 

Evaluering

Det kan med fordel afklares allerede i planlægningsfasen, hvorledes forløbet skal evalueres. Der kan eventuelt tages afsæt i de mål, som er opstillet for forløbet. Det er vigtigt, at eleverne er bekendte med målene fra begyndelsen, da det kan højne motivationen.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede det at lade eleverne samle grene ind og sortere?
  • Gjorde eleverne brug af alle deres sproglige ressourcer, og blev de udfordret til at anvende risikostrategier?
  • Hvilke observationer blev gjort i forbindelse med elevernes brug af strategier?
  • Er der noget eksemplarisk ved dette forløb, som kan tilpasses og genbruges i et fremtidig planlægning af undervisningsaktiviteter?

 

Kreditering

Dette undervisningsforløb er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en del af inspirationsmaterialet Gode råd til genåbning af skolerne under COVID-19 til undervisning i dansk som andetsprog – basis

Siden er opdateret 04. maj 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.