Artikel

Lytning – en vej til læring

Tosprogede elever behøver god lytteforståelse for at kunne deltage i skolens samtalekultur. Artiklen beskriver, hvorfor lytning bør have didaktisk opmærksomhed, og hvordan lytning kan kvalificere faglig læring.

Hvorfor skal lytning have opmærksomhed i undervisningen?

Samtalen i klassen har afgørende betydning for, om en elev får faglig succes (Gibbons, 2009). Med til samtalen hører lytning som en helt afgørende præmis, og lytning er da også den centrale aktivitet for eleverne gennem hele skolesystemet.

Lytteaktiviteter har et stort læringspotentiale, men er også krævende for mange elever. Særligt elever fra sprogligt svage hjem – herunder mange tosprogede elever – kan have svært ved at deltage i klassens samtaler. Det betyder, at klasseværelset afdemokratiseres, når for mange elever ikke har mulighed for at deltage.

Herudover gælder også for især tosprogede elever, at lytning er nøglen til sproglig udvikling og dermed deltagelse i fagenes samtalekultur og faglige læring. Eleverne lytter til sproget og til nye ord og vendinger. De danner hypoteser, afprøver dem og modtager hurtig feedback i form af, om de bliver forstået. Gennem lytning og samtale får de styrket deres sprog- og ordforrådstilegnelse.

Lytning er derfor en vigtig læringsstrategi helt på linje med læse-, skrive- og talestrategier, og på den måde er lytning også en del af den samlede literacykompetence. Men lytning er ikke kun en faglig kompetence. Lytning er også en nødvendig social kompetence og rækker gennem sit dannelsespotentiale også ud over skolen. I samtalen lærer eleverne at lytte fagligt, men de lærer også at lytte til andre og til sig selv, og de lærer at sætte sig i andres sted. På den måde indvirker veludviklede lyttekompetencer på elevernes forhold til sig selv, andre mennesker og kultur og samfund, og lyttekompetencer er således også en del af den sociale og personlige udvikling.

 

Hvad er lytning?

Otnes (2016) definerer lytning (på linje med læsning) som tekstproduktion i bred forstand, fordi lytteren aktivt er med til at producere mening i den mundtlige samtale. Lytning skal altså ikke forstås som envejskommunikation, men er derimod en del af det kommunikative og sociale fællesskab. Det kræver, at eleven både har sociale, kulturelle og kognitive kompetencer.

Lytteforståelsesprocessen minder kognitivt set om læseforståelsesprocessen. En effektiv lytter har brug for at kunne forholde sig metabevidst til samtalen. Han eller hun skal kunne forholde sig til kontekst, kunne aktivere relevant forhåndsviden, have viden om sprog og tekster og være i stand til at danne inferens. Den gode lytter trækker derfor på mange forskellige informationskilder. Lytteren skal også være i stand til lytte interaktionelt og empatisk, hvilket også indbefatter krop, gestik og mimik samt prosodiske virkemidler (tempo, rytme, tryk, artikulation, klang). Lytning indbefatter derfor både sociale og sproglige processer og handlinger.
 

Lytning i undervisningen

I dansk som andetsprog basis og supplerende er lytning et særskilt kompetenceområde, hvor eleven eksempelvis skal kunne:

  • lytte aktivt med forståelse i forskellige sammenhænge og kontekster.
  • lytte til en samtale i klasserummet og være i stand til at tilegne sig informationer ved at lytte.
  • lytte empatisk og deltage i diskussioner på klassen.
  • anvende forskellige lyttestrategier, for eksempel forforståelse som led i en lyttestrategi eller et spørgsmål.

Faghæftet peger på, at lytning i en undervisningskontekst er langt mere omfattende end blot at afkode lydlige informationer. I en undervisningssituation er det vigtigt, at lytning foregår i en meningsfuld kontekst, og at eleverne får erfaringer med strategier til at håndtere mange forskellige lyttesituationer.

Som udgangspunkt må læreren forberede og stilladsere elevernes lytning med før-, under- og efteraktiviteter – og ikke mindst en tydeliggørelse af lytteformålet. Formålet med lytningen har betydning for, hvilke lyttestrategier eleverne vælger, idet de lytter på forskellige måder alt efter om de skal finde et overordnet budskab eller mere specifikke informationer gennem deres lytning.

 

Lytte for at lære

Hvis eleverne for eksempel skal lytte til lærerens faglige oplæg, det vil sige lytte for at lære, er det primært en kognitiv proces, som kræver ét sæt af strategier. Læreren må tydeliggøre konteksten for eleverne og give dem et lytteformål. Det vil sige, at eleverne skal have den nødvendige forforståelse, og de skal vide, hvorfor de skal lytte. Eksempel på lytteformål: ”Når du har hørt oplægget, skal du kunne svare på/diskutere/reflektere over…”.

Under selve oplægget kan eleverne blive stilladseret på forskellig vis. De kan for eksempel få udleveret spørgsmål til det oplæg, som de lytter til. Efterhånden som eleverne hører svaret på spørgsmålene, krydser de af på arket. Rækkefølgen af spørgsmål skal gerne følge den rækkefølge, hvormed svarerne kommer i oplægget. Det kræver en koncentreret og opmærksom lytteadfærd.

”Lyttebingo” kan også være en måde at træne koncentreret og opmærksom lytning, når eleverne skal forstå og anvende fagsprog. Der kan laves bingoplader med de fagord og begreber, som er vigtige i forhold til det faglige stof. Pladen udvikles, så eleverne kan krydse af undervejs i et oplæg i forhold til anvendelse og uddybning af ord og begreber. Eleverne noterer, om de hørte begrebet, fik en forklaring på begrebet eller et eksempel. Aktivteten bygger på “Lyttebingo” (Thise m.fl., 2019, s.132)

Eleverne kan efter oplægget bruge begreberne til at løse opgaver, skrive eller diskutere med en makker. Senere skal eleverne selv være i stand til at tage brugbare noter under oplægget og stille spørgsmål til det hørte.

 

Lyt, forstå, deltag

Eleverne skal også kunne anvende lytning til at samtale, diskutere og argumentere for en holdning. I en samtale handler det ikke kun om at fastholde det faglige fokus, eleverne må også være i stand til at lytte empatisk, interesserede og respektfuldt til andres meninger og samtidig være bevidste om og kunne reflektere over deres eget perspektiv. Det fordrer strategier og en lytteadfærd, hvor eleverne både lytter koncentreret og empatisk, og det kræver en synlig respons, som ses i kropssprog og mimik. Det kan være i form af gestik, kropsholdning og blikretning samt sproglige markører som jah, okay, hmm, nåh.

Eleverne kan observere hinanden i samtalerne og notere, hvornår der er tegn på lytning. Dette kan udmøntes i en liste med forslag til god lytteadfærd.

Især i forhold til tosprogede elever kan det være en god idé at ”forhale tiden” (Høegh 2020) i klassesamtalen. Det betyder ikke nødvendigvis, at læreren skal tale langsommere, men at eleverne skal have længere tid til at forstå og reflektere over det, de har lyttet til. I samtalen kan læreren stilladsere ved hjælp af små refleksionspauser, hvor eleverne eksempelvis kan notere egne tanker, talerens pointer, spørgsmål eller egne bidrag til samtalen i et skema:

 

Talerens pointer

Egne refleksioner

Spørgsmål

Eget bidrag

 

 

 

 

 

På den måde kan eleverne formulere gennemtænkte indlæg, som er relevante og interessante for klassen.

Pauserne er vigtige, for at eleverne kan nå at forstå det, der bliver sagt, videreudvikle på udsagnet og komme med relevante kommentarer. Hvis eleverne ikke når at forholde sig til de andres udsagn, kan samtalen komme til at bestå af enkeltstående monologer, eller  eleverne opgiver at deltage.

Elevernes lytning kan også støttes med konkrete opgaver/spørgsmål undervejs: ”Kan du gengive det, han lige sagde”, ”Kan du sige det med dine egne ord?”, ”Kan du svare på det, han spørger om?” eller ”Kan du give et eksempel på det, han siger?”

Læreren kan også stilladsere eleverne med formuleringer (sproglige modeller) til eksempelvis at stille spørgsmål til den person, de har lyttet til:

Når du siger sådan, mener du så…

Er det rigtigt forstået at…

Hvad betyder…

 

Opsamling

Ved at arbejde eksplicit med elevernes lyttekompetencer, bliver eleverne bevidste om, at lytning er en krævende proces. Eleverne skal lære, at lytning er en læringsstrategi på samme måde som læsning og skrivning, og at det kræver et alsidigt repertoire af strategier at lytte, forstå og deltage i mundtlige situationer – både sproglige og kropslige.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Lene Illum, lektor, UC SYD


Gibbons, P. (2026). Styrk sproget, styrk læringen. Sproglig udvikling og stilladsering i flersprogede klasserum. 2. udgave. Samfundslitteratur

Høegh, T. (2020): ”Lytning – mere end den halve dialog”. in Dysthe, O., Kierkegaard, P. O. & Ness, I. J. (red.). Dialogisk pedagogikk, kreativitet og læring. Aarhus: Klim

Børne- og undervisningsministeriet (2019), ”Inspirationsmateriale frasprogprøveprogrammet 1 – 9. klasse”, emu.dk [8.4. 2021] https://emu.dk/grundskole/dansk-som-andetsprog/sproglig-udvikling/inspirationsmateriale-fra-sprogproeveprogrammet?b=t5-t16-t1712

Thiese, H. & Vilien, K. (2019). Broen til fagsproget. 32 idéer til at styrke sproget i alle fag. Samfundslitteratur


Siden er opdateret 15. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.