Lærervejledning til forløb: Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis

Undervisningen indeholder opbygning af fælles ramme, fælles forevisning (modellering med elevinddragelse), inddragelse og præcisering af teori, elevafprøvninger og fælles opsamling. Udgangspunktet er, at fag og sprog ikke er to adskilte ting.

1.-2. lektion

Indledende rammesætning for modulet og præsentation og introduktion af:

• Eventuelle mål
• De nye faglige ord + nyt fagsprog

Dobbeltlektionen kan indledes ved, at læreren ud fra elevernes hverdagsviden peger på målene og sammen med eleverne og ud fra elevernes hverdagssprog sætter ord på aflevering, modtagning, kaste- og gribeteknikker. Ved de efterfølgende fysiske opvarmningsøvelser afprøves, erfares og italesættes kaste- og gribeteknikkernes betydning for at få spillignende aktiviteter til at fungere, og der vendes tilbage til de nye faglige ord.

Den fælles opstart giver eleverne kropslige og sproglige redskaber til, at de i deres grupper kan give bud på at få spillignende aktiviteter til at fungere.

Sprogbrugssituationer

Gennem sprogbrugsstationerne arbejdes der systematisk med udvikling af fagsprog, herunder brug af de nye fagbegreber. Lektion 1 og 2 indeholder fem sprogbrugssituationer og fire afsnit med lærervejledning. Sprogbrugsstationerne ses herunder, og derefter findes de fire vejledninger:

1. Fælles præsentation – sprog som ledsagelse til handling
2. Fælles opvarmning – sprog som ledsagelse til handling på vej mod rekonstruktion
3. Gruppearbejde/praksis – rekonstruktion og transformation
4. Gruppearbejde/samtale – sprog som rekonstruktion på vej mod konstruktion
5. Fælles opsamling – sprog som rekonstruktion på vej mod konstruktion

Lærervejledning 1.1

Om at støtte eleverne i selv at stille spørgsmål. Brug eksempelvis hv-spørgsmål:

• Hvad vil det sige at…
• Hvad synes du om, at man gør sådan..
• Hvad kan man ellers gøre…

Eller start med et udsagnsord (verbum, proces):

• Er det den rigtige måde at gøre det på?
• Nævn andre måder at gøre det på …
• Kommer man så til at…?

Lærervejledning 1.2

Om sprog som ledsagelse til handling og om sprog som rekonstruktion, og hvordan man kan støtte eleverne i den sproglige udvikling. 

Venstre kolonne ”Sprog som ledsagelse til handling” er eksempler på, hvordan eleverne bruger sproget impulsivt og i handling. I denne måde at bruge sproget på er det ikke muligt at vide, hvad der sker i situationen/situationerne. Vejen fra ”Sprog som ledsagelse til handling” til ”Sprog som rekonstruktion” er svær. Den er af særlig afgørende betydning for tosprogede elevers udvikling. Højre kolonne ”Sprog som rekonstruktion” er eksempler på, hvordan læreren kan hjælpe med at strække elevernes sprog. Læreren kan gøre dette ved at sige, hvad eleverne gør, mens de gør det. 

Lærervejledning 1.3

Om at lære eleverne at instruere og guide i forhold til at støtte eleverne i deres eksperiment ved for eksempel at vise, at de kan begynde sætninger sådan her, når de skal instruere på en empatisk måde:

• Prøv at gøre ...
• Hvad med sådan her ...
• Først … Så … Og så ...
• Prøv at se på mig når jeg gør det her …

Lærervejledning 1.4

Om sprog fra rekonstruktion til konstruktion, stilladsering og om at komme fra det berettende sprog til det beskrivende i form af mindmap. Læreren kan initiere gruppearbejdet forud for den fælles opsamling. Grupperne får udleveret laminerede ord såsom kaste, gribe, aflevering, modtagning.

I gruppearbejdet

I venstre kolonne i skemaet herunder fremgår sproglige udsagn, der udtrykker elevernes umiddelbare oplevelse i et berettende sprog. (Eleverne nævner sig selv i form af ”Vi”, de siger konkret, hvad de gjorde: Øjenkontakt, kaste med forskellige ting).

I fælles opsamling – mindmap

I højre kolonne fremgår sproglige udsagn, der er karakteriseret ved overgang fra berettende sprog til beskrivende. De generaliserende træk, læreren kan fremhæve, er verbet ”Er”, og eleverne siger: ”Det gode kast …, det er godt, en god måde etc.”. Læreren er pennefører i den fælles konstruktion af mindmap.

Læreren kan initiere en fælles opsamling på tavlen i form af et mindmap.

3.-4. lektion

Indledende rammesætning for modulet og præsentation og introduktion af:

• Samtale og erfaringsopsamling om de faglige ord billedsprogligt og konkret (berettende sprog)
• Opvarmning (gentages fra sidste lektion)
• Gruppearbejde afsluttes med samtale om kaste, gribe, aflevere og modtage og samarbejdets betydning ud fra elevernes billeder
• Opsamling i plenum ved tavlen – herunder reminder fra sidste dobbeltlektion

Sprogbrugssituationer

Gennem sprogstationerne arbejdes systematisk med brug af de nye fagbegreber. Seks sprogstationer og fire afsnit med lærervejledninger følger denne dobbeltlektion. Foruden lærervejledning 2.1 og 2.2 nedenfor, går lærervejledning afsnit 1.2 og 1.3 ovenfor igen i den anden dobbeltlektion.

1. Fælles repetition og erindring – sprog som rekonstruktion
2. Fælles opvarmning og forevisning – sprog som rekonstruktion
3. Gruppearbejde/at eksperimentere – sprog som rekonstruktion og transformation
4. Gruppefremvisning – som rekonstruktion
5. Gruppearbejde/individuelt arbejde – sprog som rekonstruktion mod konstruktion

Fælles opsamling og fælles strukturerede noter – sprog som rekonstruktion på vej mod konstruktion.

Lærervejledning 2.1

Om at erindre og at lære eleverne at bruge sprog som rekonstruktion. Det berettende sprog er karakteriseret ved, at det rekonstruerer begivenhederne en for en i den rækkefølge, som de finder sted. En beretning fokuserer på deltagerne, det de gør, og måden de gør noget på. Anden dobbeltlektion kan starte med, at eleverne beretter om, hvad de har oplevet i første dobbeltlektion med fokus på brug af fagtermerne kropsspænding, balance og samarbejde.

Eleverne kan have adgang til materiale, der støtter deres hukommelse, for eksempel kan der være ophængt billeder af kaste- og gribeøvelser fra 1. dobbeltlektion, fagtermer aflevering og modtagning eller mindmap fra sidste dobbeltlektion.

Læreren kan støtte eleverne i at bruge sproget berettende ved at åbne dialogen på en måde, der lægger op til, at eleverne svarer med mere end enstavelsesord. Læreren kan for eksempel åbne dialogen ved at sige:

• Fortæl hvordan I kastede: Hvad gjorde I først? Og hvad skete så?
• Hvordan fandt I ud af at gribe bolden?
• Hvad gjorde I for at gøre hinanden gode?

I løbet af dialogen, som udspinder sig af lærerens åbninger, kan læreren strække elevens sprog, som det fremgår af nedenstående dialog:

Lærer: Hvordan var det, vi gjorde, da vi kastede til hinanden?

Elev 1: Vi kastede til hinanden og ikke efter hinanden

Lærer: Og vi var koncentrerede – hvordan er man det?

Elev 1: (og flere på samme tid): Man kigger på hinanden og siger navnet på den, man kaster til

Elev 2: Ja, man siger navnet på den, man kaster til

Elev 3: Ja, og man siger, hvordan man kaster

Lærer: Nemlig, det er vigtigt at være koncentreret og sige navn, og hvordan man kaster, for hvad sker der, hvis man ikke gør det …

Elev: Men i vores gruppe kunne vi ikke altid gribe bolden…

Lærervejledning 2.2

Om sprog fra rekonstruktion til konstruktion, stilladsering og om at komme fra det berettende sprog til det beskrivende – i form af mindmap.

Dette lidt mere generaliserende sprog betyder, at eleverne beskriver mere, end de fortæller, hvad det var, de gjorde. Et gennemgående træk i eksemplerne er at bruge ”… er, at …” (Se nedenstående skema). Læreren kan initiere gruppearbejdet forud for den fælles opsamling. Grupperne får udleveret laminerede ord om kaste, gribe, aflevering, modtagning med mere.

Eleverne sidder i grupper i salen (hvor de har lige forevist) og arbejder individuelt. Læreren uddeler fire laminerede strimler med sætningsbegyndelser, som eleverne fortsætter og afslutter. 

Eksempler på sætningsbegyndelser:

Elev A: Jeg … bolden til B. Når man … bolden skal man …

Elev B: Jeg … bolden fra A. Når man … bolden skal man …

Hver gruppe får således udleveret fire laminerede strimler af læreren sammen med den lille kasse med mulige ord for elevernes valgte boldhandlinger, eksempelvis: Studse, kaste, trille, sparke, gribe, aflevere, modtage.

Fælles opsamling – mindmap

Det generaliserende sprog, som læreren kan fremhæve, er verbet ”Er”, og at eleverne siger: ”Det gode kast …, det er godt, en god måde etc.”. Læreren er pennefører i den fælles konstruktion af mindmap. I den fælles konstruktion af mindmap sker følgende i et berettende sprog med generaliserende træk:

• Det gode kast er, at …
• At kaste til nogen er, at …
• En god måde at hjælpe hinanden er, at …

Læreren kan initiere en fælles opsamling af strukturerede noter på tavlen, for eksempel i form af et mindmap.

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere i klasser med en stor del tosprogede elever.

Vejledningen er en del af forløbet Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis.