Artikel

Leg i børnehaveklassen

Med øget fokus på fag og læring i børnehaveklassen kan det være værd at opholde sig ved betydningen af leg. Hvad siger fagformålet? Hvad er legen for et fænomen, og hvordan kan legen få spillerum i børnehaveklassen?

I forbindelse med et feltarbejde om leg i 2015, blev nogle børn i børnehaveklassen spurgt om, hvad de legede i skolen. De svarede, at man ikke leger i skolen. De fleste børn ved, hvordan man ’gør’ skole, og leg hører tilsyneladende ikke skolen til. Det til trods kunne det observeres, at de selvsamme børn besvarede spørgsmålet helt røde i hovederne, fordi de i skolegården legede en fangeleg, de kaldte ’Hunden Balle’.

 

Leg i børnehaveklassens fagformål

Leg i børnehaveklassen er for det første et centralt element i alle færdigheds- og vidensområder. For det andet er leg og bevægelse et selvstændigt færdigheds- og vidensområde, og for det tredje er leg ét af fem tværgående emner og problemstillinger i læseplanen. Leg fylder med andre ord godt i fagformålet for børnehaveklassen. Det forudsættes, at børnehaveklasselederen ved en hel del om leg, selvom leg ikke fylder i hverken pædagog- eller læreruddannelsens studieordninger og tilmed er et særdeles komplekst fænomen.

I denne artikel indkredses fænomenet leg kort, hvorefter der gives forslag til, hvordan legen rent praktisk kan blive et centralt element i børnehaveklassen.

 

Om leg: Hva’ nu hvis...?

Legens kernespørgsmål hva’ nu hvis står i forbindelse med både en fantasifuld forestillingskraft og en eksperimenterende, nysgerrig og undersøgende tilgang til verden. Legen udmærker sig på den måde ved både at være en åben og dialogisk praksis. Men samtidig er legen ifølge Bateson framet. Det vil sige, at legen er defineret af en imaginær linje, og inden for denne linje udfoldes legen på fælles præmisser.

Legen er altså på den ene side åben, fordi forskelligt råstof (for eksempel ting, sprog, mimik, mennesker med mere) kan indgå, omdannes/forvandles, testes og forkastes. På den anden side indebærer den imaginære linje, at der metakommunikeres om legen, hvilket vil sige, at legens præmisser træder frem. Dette udfoldes i eksemplet herunder.

Blandt de yngste kan det lyde sådan: så sagde vi, du var den onde Batman. Det er helt afgørende for deltagelsesmulighederne, at deltagerne forstår legens præmisser. Hvis eleverne for eksempel vil være med i hunden-Balle-legen (eller hvis man som professionel vil have et barn med i den leg), så er præmissen, at hunden Balle er fræk, stikker af, ikke gør som der bliver sagt, og hele tiden skal fanges af en hær af fangere.

Hvis en leger vil ændre præmissen og eksempelvis udvide med en fræk hund mere, skal der ’bringes noget til torvet’. Det kunne være: ”Hva’ nu hvis vi sagde, hunden Balle havde en ven, der hed Malle. Typisk har ’Balle’ en bestemt måde at være Balle på, som med fordel kan indøves og imiteres, men måske også udvikles. Det knytter an til to af legens andre centrale begreber, udøvelse og færdigheder, som har at gøre med æstetiske teknikker, som kan være måder at løbe på, gå på, stå på, danse, bryde ud i sang, imitere lyde, tegne, spille roller med mere.

 

Legen skal have plads i børnehaveklassen

Legen har god plads i børnehaveklassen, hvad enten der tages udgangspunkt i de formelle dokumenter eller børnenes uformelle interesser. Dialogen med børnene om deres uformelle interesser kan danne udgangspunkt for legende tilgange. Leg kan som nævnt sættes i gang metakommunikativt og verbalt: ”Kom, nu leger vi...”, ”Så sagde vi, du også var Hunden Balle..”, men den kan også kommunikeres non-verbalt. Handlinger og lyde kommunikerer i ligeså høj grad leg som det verbale sprog.

 

Legekroppen

Legekroppen kan aktiveres på mange måder. Børnene ved, hvordan de kan snige sig. I den forlængelse kan spion- og agentlege opstå. De kommer på sporet af noget, og forskellige rekvisitter kan indgå, for eksempel walkie-talkier, kikkerter, hatte og briller. Børnene ved også, hvordan de dør i en leg. Skydelege og måder at dø på kan praktiseres og initiere leg - og skydelydene bringer os tilmed igennem de fleste af alfabetets konsonantlyde.

 

Voksne er nysgerrige, opfindsomme og aktive medlegere

Lege tager mange former og kan være medieinspirerede. Eksempelvis kan børnene tegne deres bedste ’computerspil/app’. Mange af de spil kan omsættes til handlinger i klasserummet, ligesom tegninger kan sætte gang i et væld af fortællinger og videndeling om diverse spil. Pointen er, at de voksne kan være med til at sætte gang i leg på mange måder afhængig af temperament.

Voksne fungerer også i denne sammenhæng som rollemodeller ved at være nysgerrige, opfindsomme, aktive og medlegende. Det kan de være ved at iagttage og lytte sig til leg i pauserne, for så at forsyne legene med ’rekvisitter’ eller udvikle aktiviteter på den baggrund. Aktiviteterne kan være alt fra store tegnede fortællinger, som børnene laver sammen, til vilde kropslige lege udenfor.

 

Leg med ting og temaer

Legehandlinger sættes i gang ved hjælp af både sprog og krop, men også ’ting’ af enhver art har legekraft. En kuffert med ’hemmelige’ ting kan danne rammen om ’ugens leg’. Det kan være genstande, der knytter sig til de emner, klassen arbejder med, eller til fag, for eksempel historiske genstande, eller genstande der knytter sig til science-fagene (kuglebaner, mikroskoper, tandhjul med mere).

I samarbejde med det øvrige personale og/eller børnene på skolen kan der også iværksættes en ’månedens leg(e)’ i skolegården. Det kan være tematiserede lege som klatre-, gemme-, fange- eller julelege. Det kan også være medieinspirerede lege, tegnelege, klappelege, lege fra gamle dage osv.

Legen er en social praksis, og det vil derfor ofte føre til mere leg, hvis voksne sammen med andre voksne og/eller børn sætter sig for at ’finde-på’ sammen. Børns fortællinger om deres lege kan være et fast indslag i børnehaveklassen, hvor børnene deler erfaringer, der inspirerer og inviterer til leg. Samtidig kan børnehaveklasselederen hente inspiration til faglige aktiviteter i fortællingerne.  Fortællingerne kan være korte sproglige præsentationer af ’ugens gode leg’. Men det kan også være små film, eller andre visuelle udtryksformer, børnene laver sammen, eller kropslige udtryk, der viser bestemte tricks eller ’moves’, der er nødvendige for, at en leg kan udøves. Det kan ligeledes være fortællinger om genstande, der knytter sig til legen, og disse genstandes særlige egenskaber og funktioner. Den fælles opmærksomhed på legens udtryksformer, kan bringe klassen på sporet af ideer til nye lege.

 

Afsluttende

En tilgang til pædagogikken i børnehaveklassen, der har legen som omdrejningspunkt, involverer opmærksomhed og lydhørhed i retning af børnenes handlinger, sprogbrug, udtryksformer og genstande og teknikker. Det kræver viden og færdigheder at være med i leg. En tilgang til pædagogikken i børnehaveklassen, der har legen som omdrejningspunkt, kræver en god portion nysgerrighed, lydhørhed og involverende opmærksomhed i retning af børnene. Det kræver viden og færdigheder at være med i legen og kunne støtte den både for børn og voksne. Børnehaveklasselederen skal kunne bringe en fantasifuld dialogisk forestillingskraft i forbindelse med en undersøgende og eksperimenterende tilgang til verden ind i legen, så barnet får den største værdi ud af den.

Læs mere om leg i faghæftet for børnehaveklassen, side 46.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Helle Hovgaard Jørgensen, lektor, ph.d. UCL


Bateson, G. (1972). A theory of play and fantasy. Steps to an ecology of mind. New York: Ballantine Books.

Bogost, I. (2016). Play anything: The pleasure of limits, the uses of boredom, and the secret of games. New York: Basic Books.

Jørgensen, H. H. (2018). Media Literacy gennem leg i børnehaveklassen. Ph.d. afhandling. SDU.

Jørgensen, H. H. (2019). Krig, død og ødelæggelse i børns leg. Tidsskrift for Boerne- Og Ungdomskultur, 63.

Mouritsen, F. (1996). Legekultur. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Skovbjerg, H. M. (2017). Idéhistoriske perspektiver på leg. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4

Toft, H. (2014). Lege-Rum og Fortælle-Tid: kulturformidling i institutionelle rammer. (1. udg.) BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, Nr. 1, Bind. 58.


Siden er opdateret 03. maj 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.