Artikel
Undervisningsbeskrivelser
Fem korte film fra læringskonsulenterne giver introduktion til arbejdet med undervisningsbeskrivelser i forbindelse med prøverne i de praktisk-musiske fag.
Formål med filmene
Formålet med filmene er at understøtte lærernes kendskab til prøvevejledningen og styrke forberedelsen og afholdelsen af prøverne i de praktisk-musiske fag.
Filmene kan være med til at give lærere lyst og inspiration til at arbejde reflekterende og kreativt med deres fag og forberedelserne til prøven.
I filmene giver læringskonsulenterne i fagene konkrete eksempler fra prøvevejledningen og gode råd til planlægningen af undervisningen og prøven.
Med de fem film introduceres en nem og overskuelig måde at arbejde med undervisningsbeskrivelsen i tilknytning til årsplanen.
Glem ikke prøvevejledningen
Filmene berører også de formelle krav, som for eksempel, at undervisningsbeskrivelserne skal udsendes senest 14 kalenderdage før prøveafviklingen går i gang. Derudover får du viden om, hvor du kan finde yderligere information og inspiration.
Alle fem læringskonsulenter henviser til eksempler/skabeloner for udfyldelse af undervisningsbeskrivelser. Disse findes i prøvevejledningerne.
Find prøvevejledninger for alle fag her (uvm.dk)
Besøg emu-respons, hvor læringskonsulenterne vejleder om fag og prøver