Alle kan tegne med Jan Kjær

Dette forløb tager udgangspunkt i kompetenceområdet billedfremstilling. I aktiviteterne er der dog også indtænkt billedanalyse og billedkommunikation, og eleverne arbejder med at eksperimentere og udtrykke sig gennem billeder med en vægt på tematisering.  

I forløbet vil eleverne blive opmærksomme på, at tegning er et bredt fagområde, som inviterer til et undersøgende, nysgerrigt og eksperimenterende billedarbejde. Billedsamtalen vil være central i forløbet både før, under og efter de forskellige aktiviteter.

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

Forudsætninger, form og indhold

Gæstelærerforløbet er bygget op omkring fire videoer med tegner og forfatter Jan Kjær. Til hver video er der udarbejdet forslag til aktiviteter, som kan anvendes i undervisningen. 

Læreren kan løbende understøtte elevernes læring og billedkunstfaglige udbytte gennem samtale og refleksion over forløbets forskellige elementer. Forløbet afsluttes med en evalueringsaktivitet, hvor eleverne udstiller deres billedprojekter.

Den kulturelle fortælling om, hvad ”rigtig tegning” er, gør, at mange børn går til tegnearbejdet i billedkunstfaget med en forventning om ikke at kunne lykkes. Formålet med dette forløb er at nedbryde denne fordom og styrke elevernes læring, motivation og trivsel.  

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link. Brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Det anbefales, at arbejdet med dette forløb gennemføres i et billedkunstlokale med adgang til projektor eller smartboard, så videoerne kan ses i fællesskab. Det vil dog også være muligt at gennemføre forløbet i et almindeligt klasseværelse med plads og rum til praktisk arbejde. Forløbet lægger op til en række forskellige eksperimenter med materialer og udtryk.

Følgende materialer kan anvendes: 

• Tegneblyanter – forskellige hårdheder 
• Viskelæder, farveblyanter og -kridt 
• Tegnekul og grafitstifter, flydende tusch og ecoline farve 
• Tegnekardus A3, tegne- og kulissepapir på rulle 
• Pinde, fjer, dukkehoveder, legetøjsbiler, rødbedesaft, karrypasta og hvad man ellers kan tegne med  

Forløbet indeholder forslag til forskellige øvelser på baggrund af videoernes indhold. Læreren kan vurdere, om eleverne har behov for en begrebsafklaring som støtte til Jan Kjærs brug af ”tegneteknikker”, ”hjælpestreger” eller andre faglige begreber.

Hvis forløbet skal gennemføres som fjernundervisning, tages der udgangspunkt i de materialer, som eleverne har til rådighed derhjemme. I fjernundervisningen kan der eksperimenteres med forskellige steder at placere papiret, der tegnes på. Det kan for eksempel sættes fast med tape under et bord eller en stol, så eleven må ligge ned og tegne.

Eleverne kan tage billeder af deres tegninger og lægge dem online i en fælles mappe, på en fælles opslagstavle eller lignende, så billederne efterfølgende kan præsenteres og gøres til genstand for billedsamtale.  

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer.

Forløbets opbygning

Forløbet består af fire faser svarende til de fire videoer.

Video 1: Alle kan tegne

I denne video fortæller Jan Kjær om, hvorfor han er vild med at tegne: Når man tegner, kan man for eksempel vælge at fortælle en historie. Han forklarer, hvorfor alle kan tegne og sætter ord på, at tegning har mange forskellige udtryk og muligheder.

Læreren kan bruge videoen til at aktivere elevernes forforståelse omkring tegning og bringe den i spil som et aktiv i forløbet. Læreren kan tale med eleverne om, hvor de møder tegning – både i og uden for skolen. 

Video 2: Lav en tegneøvelse

I denne video viser Jan Kjær, hvordan eleverne kan tegne en af figurerne fra hans bøger. På den baggrund kan eleverne lave en tegneøvelse.

I videoen præsenterer Jan Kjær teknikken ”hjælpestreger”. Hvis man skal tegne et portræt, som ser naturligt ud, er det vigtigt, at proportionerne er rigtige. Selvom ansigter er forskellige fra person til person, er der alligevel mange ligheder at arbejde ud fra. Her kan hjælpestregerne komme i spil, og i undervisningen kan eleverne gennemføre en aktivitet, hvor de arbejder med hjælpestreger. 

Læreren kan tale med eleverne om ansigtets komposition og om, hvad man kan gøre for at ændre udtrykket ud fra samme grundmotiv. Eleverne kan se nærmere på hinandens tegninger og lægge mærke til, om den umiddelbare oplevelse af et ansigt stemmer overens med hjælpestregerne. Eleverne kan for eksempel tegne hinanden eller bruge et spejl til selvportrætter.

Video 3: En tegning skal ikke være perfekt

I denne video fortæller Jan Kjær om sin egen ikke-perfekte tegneproces. Når man tegner, er det vigtigt at prøve sig frem og eksperimentere med former, farver og forskellige materialer. I den forbindelse er viskelæderet faktisk også et tegneredskab.  

Efter at have set videoen kan eleverne eksperimentere med deres egne tegneøvelser. Læreren kan sætte fokus på det skæve, det vilde og det eksperimenterende i arbejdet for at åbne elevernes tegneverden og vise dem, at de kan lykkes med at tegne.  

Lærervejledningen indeholder syv konkrete forslag til tegneøvelser, som læreren kan sætte i gang. Efterfølgende kan læreren tale med eleverne om deres oplevelser og erfaringer med øvelserne.  

Video 4: Kom videre med at tegne

I denne video fortæller Jan Kjær om, hvordan eleverne kan komme videre med tegning. Det handler om ikke at give op, at klø på og turde at prøve sig frem. For Jan Kjær er det vigtigt at understrege, at alle udtrykker sig på deres helt egen måde. Han opfordrer til at være modig og nysgerrig i tegnearbejdet og turde lege med materialer og motiver. 

Læreren kan give eleverne en tegneopgave, hvor de kan arbejde med deres helt egen udtryksform. Læreren kan med fordel vælge et tema, som eleverne skal tegne ud fra. Det vil fungere som stillads for opgaven, mens materialerne frit kan vælges. 

Læreren kan sætte fokus på billedsamtalen og tale med eleverne om, hvorfor de vælger netop de redskaber og materialer, og hvordan de hænger sammen med det udtryk, eleverne gerne vil have frem. Der kan også arbejdes med at sætte ord på de analyseelementer, som præsenteres under evalueringspunktet nedenfor.  

Evaluering

Billedsamtalen spiller en central rolle i evalueringen og vil foregå både formativt undervejs i forløbet og summativt efter de forskellige aktiviteter. Gennem samtaler af billedfaglig karakter har eleverne mulighed for at udvikle bevidsthed om de erfaringer og den viden, de har genereret undervejs i forløbet. Tilsvarende har læreren mulighed for at se tegn på læring, og gennem udfordrende og nysgerrighedsskabende spørgsmål at sætte fokus på områder, som vil kunne kræve særlig udfoldelse eller nærmere præcisering.  

Det kan være en god idé at udstille elevernes billeder – procesbilleder, skitser og færdige produkter – og sætte ord på de erfaringer, som eleverne har opnået gennem arbejdet med forløbet.  

I evalueringen kan der med fordel både være fokus på elevernes egen billedproduktion og den læring, som Jan Kjærs billedarbejde på de forskellige videoer danner grobund for. 

Læreren kan i evalueringen også sætte fokus på det billedanalytiske perspektiv i forløbet. 

Links til yderligere inspiration

Find idéer til tegneøvelser hos Aarhus Billed- og Medieskole

Find tegneøvelser med fokus på bevægelse hos Herning Billedskole

Hent inspirationskatalog til aktiviteter i billedkunst fra danmarksbilledkunstlærere.dk (PDF)

Find idéer til tegneopgaver hos Københavns Kommunes Billedskole

Find inspiration på Jan Kjærs YouTube-kanal