Identitet og iscenesættelse

I dette forløb er der primært lagt vægt på kompetenceområderne billedfremstilling og billedanalyse. Ved at arbejde med forskellige kunstneres selvportrætter gennem metoden Tableau vivant og udtryksformen foto, er det målet, at eleverne bliver bevidste om, hvordan de iscenesætter sig selv visuelt ved at træffe en række valg i forhold til billedkomposition og billedets samlede udtryk.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbets tema er identitet og iscenesættelse. I forløbet skal eleverne med udgangspunkt i for eksempel kunstneres (selv)portrætter bearbejde temaet gennem kropslige iscenesættelser af motivet. Med brug af forskellige rekvisitter og tekstiler til udklædning indtager eleverne rollen som den, eller de portrætterede.

Metoden Tableau vivant, går ud på, at eleverne gennem valg af posering, rekvisitter, mimik, omgivelser og farver skaber deres egen dramatiserede version af selvportrættet. Dette dokumenteres fotografisk, for eksempel med brug af mobiltelefonen. Eleverne forholder sig på den måde til temaet på en legende og aktiv måde, gennem iagttagelser af de portrætteredes ansigtsudtryk, kropsholdning og andre relevante billedelementer.

Læs mere om tematisk billedarbejde og æstetiske læreprocesser i artiklerne: Tematisk billedarbejde og Når indtryk bliver til udtryk, der sætter aftryk

Tilrettelæggelse

I forløbet er der lagt et særligt fokus på færdigheds- og vidensområderne billedkomposition, billedgenrer og billedfunktion. Læreren skal forud for forløbet lave et oplæg med visuelle eksempler på (selv)portrætter gennem tiden, som har til hensigt at give eleverne et indtryk af, hvordan kunstnere har arbejdet med temaet gennem kunsthistorien. Måske forberedes en øvelse, hvor eleverne selv skal på billedjagt efter kunstnere, der har arbejdet med temaet.

Forslag til materialer og redskaber:

• Tøj, stof og rekvisitter.
• Print af forskellige (selv)portrætter (evt. laminerede).
• Tablets, computere med kamera eller elevernes egne mobiltelefoner med kamera.
• Evt. sort stof til baggrund for fotografering.

Forslag til videreudvikling af forløbet

Hvis forløbet skal indeholde et større fokus på elevernes billedfremstilling gennem forskellige udtryksformer, kan det overvejes, om eleverne skal arbejde med at fremstille malerier eller skulpturer med afsæt i de iscenesatte fotos. På den måde vil fokus også rette sig mod udvikling af elevernes færdigheder i anvendelse af materialer gennem udtryksformen maleri og/eller skulptur.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal temaet introduceres?
• Hvilke rekvisitter, stof og tøj vil være egnet?
• Hvor mange elever skal der være i grupperne?
• Hvilke (selv)portrætter skal eleverne arbejde med?
• Hvordan gribes det an, hvis elever ikke vil fotograferes?
• Hvordan undgås uhensigtsmæssig deling af fotos efterfølgende?
• Hvordan skal der gives respons og feedback undervejs i forløbet?
• Hvordan skal forløbet afsluttes og evalueres?
• Skal billedprojekterne udstilles?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fem faser.

1. Introduktion

I denne fase kan læreren introducere eleverne for temaet Identitet og iscenesættelse. Læreren kan lave en dialogisk introduktion på klassen med visuelle eksempler fra kunsthistorien, hvor forskellige kunstnere gennem tiden har iscenesat sig selv og andre på forskellige måder og med forskelligt formål. Der kan eksempelvis vises selvportrætter af Rembrandt, Van Gogh, Francis Bacon og Egon Schiele. Læreren kan også vise nyere selvportrætter fra samtidskunsten, for eksempel af Gillian Wearing og Cindy Sherman, for at få eleverne til at reflektere over forskelle og ligheder mellem selviscenesættelse før og nu. Der kan også vises eksempler på portrætterede grupper. Det kan være af familier og andre grupper af mennesker.

Følgende spørgsmål kan diskuteres i klassen enten før eller under lærerens introduktion:

• Hvor kan vi finde selvportrætter og selviscenesættelse i den visuelle kultur?
• Hvad betyder det at iscenesætte sig selv visuelt?
• Hvordan har kunstnere arbejdet med temaet gennem tiden?
• Hvad er forskellen på iscenesættelse i maleri og i foto?

2. Billedjagt

I fase to kan eleverne finde eller vælge et (selv)portræt, som de vil arbejde med. Enten har læreren på forhånd udvalgt 8-10 forskellige (selv)portrætter, som eleverne kan vælge imellem, eller også går eleverne selv på billedjagt efter et (selv)portræt. Eleverne kan printe det valgte (selv)portræt ud.

3. Materiale- og rekvisitvalg

I denne fase kan eleverne udvælge de materialer og rekvisitter, de vil bruge i iscenesættelsen af motivet. Det er en forudsætning for at lykkes med projektet, at eleverne iagttager alle detaljer i det valgte (selv)portræt. Her skal eleverne også være kreative og opfindsomme, da der kan være begrænsede materialer til rådighed, og derfor kan der være behov for at finde gode alternative løsninger i iscenesættelsen. Eksempelvis kan et stykke malertape blive til en ørering, en halskæde, et hårbånd eller lignende, ligesom et skørt kan anvendes som paryk, kost eller andet.

4. Iscenesættelse

Eleverne kan så iscenesætte sig selv ud fra iagttagelser af motivets baggrund, mellemgrund og forgrund, personernes kropsholdning, ansigtsudtryk og de øvrige billedelementer, de kan se på billedfladen. De vælger, hvem i gruppen, der skal dramatisere, og hvem der skal fotografere. Der kan skiftes mellem disse opgaver. Der kan eksperimenteres med udtrykket, indtil gruppen er tilfreds, og fotografen tager fotoet.

5. Feedback og billedsamtale

Eleverne kan få overført deres digitale fotos til læreren, som så samler disse på en fælles platform, for eksempel en Padlet, Flickr eller i en kanal på Skoletube. Billederne kan derefter vises fælles for hele klassen, som udgangspunkt for feedback i plenum. Det er centralt at give feedback på udvalgte elementer i billedprojekterne, så eleverne dels bliver styrket i at anvende fagbegreber i deres feedback, men også får bedre forudsætninger for at udvikle deres billedsprog på en faglig baggrund.

Eleverne kan forberede sig på at give feedback ud fra spørgsmål som disse:

• Er det tydeligt, hvilket (selv)portræt der har været udgangspunktet for gruppens fortolkning? Hvordan kommer dette til udtryk?
• Hvordan adskiller det iscenesatte foto sig fra det oprindelige (selv)portræt?
  • Farver, rekvisitter, udtryksform, beskæring, baggrund, forgrund, mellemgrund, perspektiv, osv.

Evaluering

Der kan evalueres både formativt og summativt. Elevernes fotos kan løbende gemmes på et fælles drev eller en fælles platform, så de opbygger en fælles portfolio, der kan være udgangspunkt for billedsamtale og refleksion undervejs. Fotos af proces og de endelige iscenesatte fotos kan også printes og udstilles på skolen, eller der kan produceres en fælles fotobog.

Der kan evalueres summativt og reflekteres i plenum over den legende tilgang til billedanalysen, temaet identitet og iscenesættelse samt de færdige billedprojekter.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang var eleverne i stand til at iagttage (selv)portrætterne og omsætte disse til egne fremstillinger?
• Hvilke overvejelser og refleksioner har eleverne gjort sig over temaet identitet og iscenesættelse?
• Hvor motiverede var eleverne i arbejdet med (selv)portrætterne? Hvorfor (ikke)?
• Var eleverne i stand til at give hensigtsmæssig feedback på hinandens billeder ud fra de opstillede kriterier?
• Hvilke muligheder giver metoden Tableau Vivant i forhold til henholdsvis billedfremstilling og billedanalyse?

Kreditering

Forløbet er udviklet og praksisafprøvet af Rikke Hyldahl Homann, læringskonsulent i Helsingør kommune.