Billedkommunikation går viralt

Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler erfaring med en digital måde at vise, dele og udveksle deres billedarbejde på en virtuel platform - såvel proces som produkt. Desuden er det formålet, at eleverne udvikler kompetencer i billedkommunikation i såvel deres billedarbejde som i den måde, de præsenterer det på. Elevernes erfaringer med visuelle platforme sættes i spil i dette forløb. Det pågældende arbejde udgør i sig selv en del af elevernes aktive kulturdeltagelse, ligesom det forbinder sig til nutidig kunst og visuel kultur.

Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Billedkommunikation. 

Forudsætninger, form & indhold

Forløbet tager afsæt i en af de kommunikationsmuligheder, som SkoleTube tilbyder. Hvis skolen ikke har adgang til SkoleTube kan eleverne i stedet anvende Power Point eller et andet gratis præsentationsprogram.

Tanken med dette præsentationsforløb er, at det lægger sig i forlængelse af et forløb, eleverne er i gang med, men i denne beskrivelse udgør billedpræsentationen altså et undervisningsforløb i sig selv.

Forudsætningen for dette forløb er derfor, at der er et billedmateriale til rådighed. Det kan være fra et lille tematisk projekt eller et eksperimenterende arbejde. For at kunne gennemføre dette præsentationsforløb, skal eleverne have taget billeder undervejs i skabelsesprocessen og af det endelige produkt. Disse billeder skal så bruges i forløbet, hvor eleverne skal sætte billederne op i det valgte præsentationsværktøj på SkoleTube.

Elevene kan også tage korte noter i løbet i billedarbejdet, da det understøtter muligheden for at indsætte speak eller små forklaringer i præsentationen. Det visuelle materiale og de små notater er udgangspunktet for at etablere en virtuel udstilling, som kan invitere andre ind i elevernes projekt, erfaringer, interesser, tanker og visuelle overvejelser.

De digitale præsentationer kan udformes i grupper på to-tre elever, da alle på den måde kan få erfaringer med hands-on. Gennem gruppearbejdet kan eleverne støtte og inspirere hinanden og dele viden, ligesom de kan styrke deres kompetencer i at begrunde valg, argumentere og reflektere.

I arbejdsprocessen med at udforme præsentationen lægges der særlig vægt på at anvende og udvikle viden om billedkommunikation, da det er en central del af undervisningsindholdet.

Tilrettelæggelse

Elevernes praktiske billedarbejde kan foregå på computer eller iPad/tablet. Inden forløbet går i gang, skal der tages beslutning om, hvilket værktøj fra skoletube.dk, der skal anvendes i undervisningen – Det kan være Tiki-Toki eller Thinglink.

Gennem billedsamtaler kan der sættes fokus på forskelligt fagligt indhold, som relateres til eksempler og de igangværende elevproduktioner. Undervejs i arbejdet kan der holdes time-outs, hvor eleverne udveksler erfaringer og viden og giver gode råd.

Det er muligt at differentiere i opgaverne og/eller at give den enkelte gruppe større valgfrihed.

Forslag til spørgsmål der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilke fagbegreber er særlig vigtige at arbejde med i forhold til kompetenceområdet Billedkommunikation?
• Hvordan skal eleverne introduceres til forskellige formidlingsformer fra den visuelle kultur?
• Hvordan skal eleverne introduceres til det udvalgte præsentationsværktøj. Skal de eksempelvis selv opsøge tutorials på SkoleTube uden for undervisningen, eller er det en del af undervisningens indhold at kigge på tutorials i grupper med opsamlinger på klassen?
• Hvordan tænkes billedsamtaler ind i forløbet - hvordan, om hvad, hvornår og mellem hvem?
• Hvilke rammer og kriterier skal der være for de digitale produktioner?

Opbygning

Forløbet er inddelt i to hovedfaser.

1: Introduktion

Eleverne kan introduceres til forskellige måder at udstille på gennem billedeksempler fra kunst og visuel kultur.

Eleverne kan engageres i arbejdet ved at trække på deres egne erfaringer og kendskab til kommunikation med billeder.

Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:

• Hvilke erfaringer har I med at præsentere billeder og visuelle produktioner?
• Hvilke forskellige former for billedkommunikation kender I fra Instagram, fra udstillingssteder, fra streetart-miljøer eller andre subkulturer, fra virtuelle platforme i den visuelle kultur?
• Hvad er særlig interessant ved den måde at vise billeder på?

Eleverne kan finde et par eksempler, som de viser for klassen, og fremhæve det, der særligt fanger dem. Rammesat af læreren kan der samtales om, hvilke kvaliteter de forskellige metoder rummer, og hvad de er særlig velegnet til at vise, samt hvilke billedkommunikative virkemidler der er i spil i eksemplerne. 

Endelig kan eleverne introduceres til det udvalgte præsentationsværktøj.

2: Udformning  

Selve processen med at udforme præsentationen er inddelt i tre del-faser: 2A, 2B og 2C.

2A - Materialeudvælgelse
Inden arbejdet i Tiki-Toki eller Thinglink går i gang, er det en fordel, at eleverne udvælger, sorterer og eventuelt kategoriserer deres billedmateriale, så de har overblik over, hvad der hører sammen, og hvad der er vigtigt at få med i præsentationen. Hvis der skal være speak eller kommentarer, kan det også indtænkes, hvor det vil være relevant.

2B - Digital produktion
Grupperne kan nu indsætte det relevante billedmateriale fra deres lille projekt eller billedeksperiment i præsentationsværktøjet. Rækkefølge kan vurderes løbende, så sammenhæng og logik bliver tydelig. Billedsproglige virkemidler og viden om visuel kommunikation kan inddrages i overvejelserne - hjulpet på vej af lærerens spørgsmål til billedsamtale. Eleverne kan undervejs vurdere, om udsnit og zoom kan bidrage til kommunikationen ved at afprøve forskellige muligheder. I det hele taget lægges der op til, at eleverne eksperimenterer lidt med forskellige muligheder, inden de lægger sig fast på en løsning.

Eleverne bør løbende forholde sig til både det enkelte opslag og den samlede helhed i præsentationen.

2C - Multimodalitet
Værktøjerne giver eleverne mulighed for at anvende lydside og/eller tekst i præsentationerne. Hvis der arbejdes med speak, kan det overvejes hvor lidt og hvor meget, der skal til for ikke at overtage den visuelle formidling, samt hvor speaken tilfører noget særligt til præsentationen. Tilsvarende kan eleverne vurdere forholdet mellem tekst og billeder, hvis der indsættes små tekster eller overskrifter. Desuden skal de tage stilling til valg af fond, størrelse, tekstfarve og placering.

Hvis der lægges musik til præsentationen vurderes det, om lydsiden understøtter billedpræsentationen efter hensigten.

Evaluering

Formålet med den afsluttende evaluering er, at få eleverne til at reflektere over, hvad de har lært i forløbet, ligesom læreren sikrer sig, at de faglige fokusområder fra kompetenceområdet Billedkommunikation kommer i spil. Det kan for eksempel være gennem specifikke spørgsmål, som eleverne kan drøfte i grupper, eller det kan være ved, at eleverne selv skal præsentere deres projekt og deres overvejelser over visuel kommunikation/hvordan de har villet præsentere det.

Samtidig kan disse aktiviteter udvikle elevernes fagsprog. Det vil desuden være oplagt at tale med eleverne om fordele og ulemper ved at bruge et præsentationsværktøj til udstilling og formidling, så de også tager teknologisk stilling.

Afslutningsvis kan der laves specifikke invitationer til et valgfagshold på en anden skole med henblik på udveksling, feedback, visuelle møder og inspiration og mulighed for fremtidige sparringsfællesskaber. Endelig kan der linkes til præsentationerne på AULA eller SkoleIntra, så andre elever og lærere også kan få indsigt i forløbet, ligesom forældrene kan få indsigt i arbejdet i valgfaget i billedkunst. 

Forslag til spørgsmål, der kan overvejs, når forløbet er gennemført:

• Hvilken betydning har det haft for elevernes engagement og kvaliteten af deres formidlingsarbejde, at de skulle dele deres billedarbejde på en digital platform?
• I hvilken udstrækning har eleverne udviklet kompetencer til at arbejde med billed- kommunikation på en digital platform?
• Hvilken betydning har arbejdet med at etablere en virtuel udstilling haft for elevernes selvstændighed og for innovative tiltag?
• Har arbejdet på en digital platform haft betydning for ændrede lærer- og elevroller?
• Kan erfaringer fra dette forløb bruges i planlægning af andre forløb i faget?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Kirsten Skov, lektor på Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole