Arrangementer

Sprogvurdering, tjek- men hvad så nu?

Hvordan kan du arbejde med resultaterne af sprogvurderingen i børnehaveklassen formativt, så de bliver et udgangspunkt for elevernes læring?

Webinaret afholdes af pædagogisk konsulent, Ane Karlsen, der har en baggrund som lærer, børnehaveklasseleder og vejleder i børns sproglige udvikling, sammen med Anja Bøhnke, læringskonsulent for Børnehaveklassen.

I efteråret skal alle elever i børnehaveklassen gennemføre en sprogvurdering. På dette webinar vil vi komme med inspiration til, hvordan du kan anvende resultaterne som et udgangspunkt for din videre planlægning og arbejde med eleverne,, så de bliver udgangspunkt for udvikling og læring og ikke blot en dokumentationsform.

På webinaret vil vi tage udgangspunkt i Sprogvurderingen 3-6, men anvender du en anden sprogvurdering kan du stadig kigge med og samle inspiration til din undervisning.

Du vil få redskaber og ideer, du kan bruge i din praksis, både på klasse- og elevniveau.

Der vil være mulighed for stille spørgsmål og udveksle erfaringer i slutningen af webinaret.

 

Tilmelding

Webinaret afholdes onsdag d. 6. september kl. 14:00-14:45

Tilmeld dig via conferencemanager.dk.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.