Stemninger fra besættelsen

Anton Hansens unikke bladtegninger fra sommeren 1945 fortæller om hverdagen under besættelsen. Og om det afsavn, den frygt og usikkerhed, der satte et livslangt præg på de danskere, der gennemlevede krigen. 

Besættelsestiden er blandt de mest velbeskrevne og omdiskuterede perioder af danmarkshistorien. Perioden er central for vores forståelse af den moderne danmarkshistorie. Selve hverdagslivet under besættelsen fortoner sig ofte til fordel for emner om selve verdenskrigen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Og det er ærgerligt – for det er netop i hverdagssituationerne med mørklægning, turen ned i beskyttelsesrummet midt om natten og de endeløse køer foran butikkerne, at eleverne kan få en fornemmelse af undertrykkelse og overmagt som ganske almindelige mennesker oplevede under besættelsen.

Anton Hansen "Prærievognen" 1945-1946
© Arbejdermuseet

Slut med satire og ytringsfrihed

Fra besættelsens første dage i 1940 indførtes censur og forbud mod antitysk propaganda i landets medier. For bladtegneren Anton Hansen (1891-1960) fik forbuddet straks personlige konsekvenser. I mellemkrigstiden var han nemlig blandt de førende bladtegnere i Europa, hvor flere af hans satiretegninger havde Hitler, Mussolini og militarismen som motiver.
Allerede dagen efter besættelsen, den 10. april 1940 blev Anton Hansen fyret fra Socialdemokraten, avisen der havde været hans arbejdsplads gennem mere end 15 år. En række bladtegnere ved andre aviser oplevede det samme. De kunne ikke længere tegne frit.

Forevigelse af besættelsen

Fra han var ganske ung fandt Anton Hansen inspiration til sine tegninger i gaderne og bybilledet. Og besættelsen blev ingen undtagelse. Anton Hansen var stærkt opsat på at dokumentere hverdagens stemninger under besættelsen. Han travede gaderne tynde og sugede atmosfæren til sig. Indtrykkene blev til tegninger i de illegale blade. Og skitser i hans krigsdagbog. Blandt motiverne han gang på gang indfangede var rationering og varemangel.

Anton Hansen: "Man maatte ikke lægge Blomster paa Gestapos Mordsteder", 1945-46.
© Arbejdermuseet

Hverdagen i en krisetid  

At stå i kø var et nødvendigt onde i den fem år lange besættelse. Mange varer var rationerede eller kom ikke længere til landet. Rationeringsmærker var ikke altid nok, da man helst skulle være fast kunde i butikken. Tyske soldater opfattede Danmark som et land, der flød med mælk og honning.  På flere af tegningerne er tyske soldater og officerer skildret med store pakker, mens danskere kigger længselsfuldt eller magtesløse på fra køen.

Ud over besættelsesmagten præsenterer tegningerne også periodens danske persongalleri i form af både den brede befolkning, men også modstandsfolk, stikkeren, værnemageren og den såkaldte ”feltmadras” – tidens betegnelse for kvinder, der havde haft seksuelle forhold til tyske soldater. Han skildrer dem i gadebilledet og rundt omkring i de små hjem. Her viser han os mørklægningen, der blev påbudt både i private hjem, virksomheder og gadebelysning. Sirenen, der skulle advare ved luftangreb og likvidering på åben gade, som blev mere og mere almindeligt efter sommeren 1944. Men i tegningerne er der også glimt af håb i gadeartisterne, pigen, der trodser Gestapo og lægger blomster på et mordsted og ikke mindst i hans brug af humor.

Frihedens pris

Under besættelsen ernærede Anton Hansen sig som illustrator af eventyr, mens han i det skjulte tegnede for flere illegale blade heriblandt ”Danske Tidende” og ”Muldvarpen”.  Herudover tegnede han skitser af hverdagen i sin hemmelige krigsdagbog.
Anton Hansen beskrev selv denne tid som en periode, hvor han ”…sov med et øre åbent og et ben ude af sengen”.

Anton Hansen: "Det Illegale Bladarbejde Duplikatoren lækker", 1945-46
© Arbejdermuseet

Etableringen af dagbladet Information 

I efteråret 1943 udkommer den illegale pamflet ”Til Information” første gang. ”Til Information” var et slags nyhedsbureau for de illegale blade. Ophavsmanden hertil var journalist og debattør ved Nationaltidende, Børge Outze. Inden længe fjernedes ”Til” og navnet ”Information” var skabt.

Fredag den 4. maj 1945 kl. 20.36 overbragte radiospeakeren Johannes G. Sørensen befrielsesbudskabet til danskerne via BBC’s dansksprogede nyhedsudsendelse.
Straks efter stormer modstandsgruppen Korps Aagesen og Børge Outze den nazistiske avis Fædrelandets redaktionslokaler i Store Kongensgade nr. 40 i København. Dagen efter udkommer avisen Information som legalt dagblad med Børge Outze som redaktør.

Husker De?

Anton Hansen melder sig straks under fanerne hos ”Information”, og bliver for et par år fast hustegner. Han går med det samme i gang med en helt særlig ide, nemlig udgivelsen af sine skitser og tegninger fra hverdagen under besættelsen. Han får travlt og allerede den 30. maj 1945 udkommer den første tegning i Information. Og hen over befrielsessommeren udgives ikke mindre end 56 tegninger; alle under overskriften ”Husker De?”

Året efter udgiver ”Information” en skitsebog med alle seriens tegninger. I forordet hertil skriver Børge Outze:

”Meget få mestrer den sorte kunst bedre end Anton Hansen, der har været med til at gøre bladtegning til kunst i Danmark. Og få er som han bevidste og villende i deres kunstneriske arbejde. Som Luther slynger han en blækflaske mod alt djævelskab, og resultatet bliver andet end blækklatter. Disse dagbogsblade fra krigens dage fastholder stemninger, man kender igen som ægte. De er i pagt med den evne til at se tilværelsens latterligheder og lyspunkter som bar os gennem de onde år”. 

De ”latterligheder og lyspunkter” som Anton Hansen fangede med kul og blyant i Informations spalter, fastholdt erindringen om hverdagen under besættelsen for læserne. Seriens titel ”Husker de?” understreger erindringen om hverdagslivets små historier midt i de historiske begivenheder. Hverdagslivets øjeblikke og stemninger er fanget i glimt, som sikkert har været let aflæselige for den beskuer, der selv havde oplevet besættelsen. For den nutidige beskuer er tegningerne et vindue til et hverdagsliv og stemninger, der ellers kun sjældent og meget svært lader sig beskrive.

Se 51 af Anton Hansens tegninger her

Læs mere om undervisning og udstillinger på Arbejdermuseet.dk

Kreditering

Artiklen er skrevet af programchef ved Arbejdermuseet Linda Nørgaard Andersen.

En efterlysning

Der blev udgivet 56 tegninger under serien ”Husker De? Arbejdermuseet har 51 af disse tegninger i deres samlinger i dag.
Det vides dog ikke, hvor de sidste fem tegninger befinder sig. Skulle læsere af denne artikel kende til originaler fra Anton Hansens serie, så vil vi meget gerne høre fra jer.

Skriv til info@emu.dk.  

Litteraturliste

Abildgaard Hanne, (2001), Anton Hansen – Mellemkrigstidens sorte satiriker, København, Arbejdermuseet

Siden er opdateret 01. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.