Forløb

Work smarter

Dette forløb fokuserer på, at deltagerne på FVU-digital Trin 3 automatiserer færdigheder i digital opgaveløsning. Virksomheder med ny teknologi har brug for medarbejdere, der har forståelse for og rutine i at udnytte digitale værktøjer, og evner at anvende disse færdigheder i flere sammenhænge.

Denne case er bygget op om produktionsmedarbejderen John Hansen, der arbejder på lageret i et større dansk produktionsfirma. Firmaet har adskillige afdelinger spredt rundt om i landet, og en del af Johns arbejde er at hjælpe til med lagerstyring i alle afdelinger. Det giver ham derfor en del kørsel i egen bil, som han skal dokumentere med et kørselsregnskab.

Formål

I dette forløb skal deltagerne inspireres og opnå rutine i at arbejde mere effektivt med digitale værktøjer. Mange IT-systemer er opbygget omkring en kerne af databaser, hvor data fx kan indlæses, filtreres og udtrækkes. Deltagerne får indblik i, hvordan en database er opbygget og fungerer.

Forløbets primære mål svarer til disse af fagets faglige mål:

  • automatisere færdigheder inden for opsamling, søgning og håndtering af data i databaser eller digitaliserede produktioner

  • samarbejde digitalt med andre

  • anvende relevante kompenserende værktøjer

  • forholde sig til virksomhedens it-sikkerhedspolitik

  • efterleve de lovgivningsmæssige krav til behandling af persondata

1. Omfang/planlægning

Hvert trin på FVU-digital har et omfang på maksimalt 40 lektioner. Forløbet: Work smarter er en del af FVU-digital Trin 3, og omfanget vurderes til ca. 25 - 30 lektioner med løbende evaluering.

Underviserens rolle er vigtig i forhold til præsentation af nyt stof. FVU-digital er et fag, hvor det på den ene side er konkrete tekniske færdigheder, der formidles, og på den anden side rummer faget også en almendannede del. Her kan medborgerskabsdidaktiske elementer inddrages således, at kursisten opnår kompetencer til at kunne deltage som aktiv medborger i samfundet, også hvor demokratisk deltagelse fordrer teknisk viden. 

Undervisningen sker i et kronologisk taksonomisk flow, hvor det trin for trin demonstreres, hvordan specifikke digitale værktøjer betjenes, og hvilke udfordringer man kan støde på i betjeningen af værktøjerne.

Det er vigtigt at undervisningsoplægget får deltagerne til at tage ejerskab til læringssituationerne og være aktive med at afprøve det, der netop er demonstreret. Det kan være, at udvalgte deltagere får som opgave at undervise de andre i dele af stoffet, eller at de i klassen er med til at demonstrere eksempler på digitale opgaveløsninger.

Et kendt pædagogisk princip er, at man selv lærer dobbelt ved at forklare andre, hvordan tingene fungerer. Dette princip kan med stort udbytte benyttes netop i undervisningen i FVU-digital, hvor der vil være stor spredning i deltagerforudsætningerne.

Undervisningen bør foregå i et produktivt samspil mellem undervisning, læring og evaluering.

Underviseren tager udgangspunkt i den enkelte kursists forudsætninger og formål med at følge faget. FVU-digitalt trin 3 er for deltagere, der har tillært sig de grundlæggende færdigheder, men mangler rutine og overblik, der gør at de selvstændigt kan tillære brugen af nye værktøjer.

Forløbet baseres på ”hands on” undervisning, hvor deltagerne aktivt afprøver og opøver færdigheder efter forudgående demonstration af læreren. Længere teorioplæg bør begrænses, og i stedet skal deltagerne motiveres til at undres og have en undersøgende tilgang til de forskellige IT-værktøjer.

Samarbejde i makkerpar, hvor deltagerne kan se hinandens skærme og derved oplever, hvordan kommunikation virker for både afsender og modtager, skaber et godt overblik og medvirker til, at deltagerne bliver aktiverede og udfordrede af hinanden.

Det er vigtigt at deltagerne kan samarbejde og erfaringsudveksle, da det skaber god dynamik i undervisningen. Refleksion over egne oplevelser styrker indlæringen og sætter den i perspektiv, hvilket medvirker til at gøre undervisningen mere spændende og vedkommende.

Der skal være opmærksomhed på, at der skal bygges bro fra deltagerens hverdagssprog til et fagligt sprog. Der er mange nye begreber i den digitale verden, som kan være en stor udfordring for nye brugere at kommunikere med andre om. Disse begreber skal introduceres i takt med gennemgangen af de konkrete værktøjer og de tilhørende øvelser, og det er vigtigt at prioritere hvilke begreber, der er vigtige for deltagerne og fokusere på dem.

2. Forberedelse/opbygning

Forløbet er opbygget omkring en case(se bilag) med produktionsmedarbejderen John Hansen, der arbejder med ansvar for kvalitetskontrol i en større produktionsvirksomhed. Medarbejderen har i forbindelse med dokumentation af lagerstyring behov for at kunne betjene et databasesystem. Han har desuden brug for at kunne lave et kørselsregnskab.

Virksomheden kommunikerer digitalt med medarbejderne via mail og kalenderfunktioner, og desuden er data lagt i skyen, hvilket betyder nye muligheder for deling og differentierede læse/skrive rettigheder blandt de ansatte.

Det anbefales, at undervisningen opbygges i faglige emner/temaer, og at prøver og evaluering er i “case-form”.

Organisering, strukturering og håndtering af data

En af hovedformålene med at kunne betjene digitale værktøjer er at dele og få adgang til håndtering af data. Mange virksomheder gemmer ikke længere data lokalt, men bruger i stedet muligheden for at gemme i skyen. Dette giver nye muligheder for deling og administration af delingsrettigheder.

Forlag til øvelser:

  • der er mulighed for selv at oprette og indtaste data i en database ved fx at bruge Google Analyse. Data gemmes i et regneark (Google Sheets), hvorfra informationer kan fremsøges, filtreres, sorteres mm
  • ved hjælp af Google Sheets tilføjelsesprogrammet Document Studio  (betalingsprogram), er det muligt at udtrække data fra regnearket til et PDF dokument, og på den måde at oprette fx rapporter over det indtastede datamateriale
  • opret og del dokumenter og mapper med andre deltagere. Tildel rettigheder for at se, læse og redigere filer. Dette kan gøres både i Google Drev eller i Microsoft OneDrive

Digital kommunikation

Det mest udbredte kommunikationssystem i dag blandt virksomheder er Outlook, som bl.a. integrerer mail og kalenderfunktion. Det er således muligt at dele sin kalender, så kollegaer kan se aftaler og planlægge møder mest hensigtsmæssigt.

Det kan også være hensigtsmæssigt at kunne kommunikere på andre måder end på skrift. Det kan fx være ved at lave, redigere og dele instruktionsvideoer.

Der er også mulighed for at oprette og redigere simple websites

Forslag til øvelser:

  • kategorisere mails, opfølgning vha. flag, oprette regler (herunder uønsket mail) og bruge søgefunktionen
  • danne samarbejdsgrupper og mapper
  • anvende adressekartoteker fx i Outlook klienten eller Gmail
  • oprette, acceptere og slette kalenderaftaler
  • oprette og redigerer instruktionsvideoer med fx Videoeditor eller Shotcut (gratis)
  • oprette og redigere websites med fx Google Sites.

Med hensyn til kompensatorisk IT er der mulighed for at få mails oplæst i Outlook. Ved andre programmer kan man bruge programmet Adgang for alle.

Der findes desuden flere læse- og skriveteknologiske programmer som AppWriter eller CD-ORD, som deltagerne typisk vil have adgang til via skolens/organisationens licensordning.

Sikkerhed, privatliv og persondata

Det forventes at deltagerne er i stand til at finde og orientere sig i virksomhedens it-sikkerhedspolitik, samt kunne betjene digitale værktøjer så personhenførbare data håndteres sikkert.

Forslag til øvelser:

3. Evaluering/opfølgning

Det anbefales, at undervisningen opbygges i faglige emner/temaer, hvor der løbende evalueres og gives konstruktiv feedback.

Prøver gennemføres i “case-form”. I den case-baserede prøve, skal kursisten løse mere komplekse og sammensatte øvelser, der tager udgangspunkt i realistiske arbejdssituationer.

Forslag til videre studier/forskning inden for emnet 

Læring & Medier (LOM) 2016: Engagerende didaktisk design i blendede læringsrum - et grundlag for facilitering af læreprocesser, Susanne Dau & Ulla Konnerup

Læring & Medier (LOM) nr 19 - 2019: Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur, Elisa Nadire Caeli & Jeppe Bundsgaard

Kreditering:

Er udarbejdet af: Per H. Digens (avu-lærer og IT-vejleder - HF & VUC Fyn) , Kim Brig (avu-lærer og IT-vejleder - HF & VUC Fyn)  og Maria Juul Frederiksen (Ordblinde- og FVU-lærer - HF & VUC Fyn) - 2019

Siden er opdateret 17. april 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.