Potentialet i undervisning af voksne i blokprogrammering 

Vi er midt i en digital revolution, hvor voksenundervisningssektoren spiller en central rolle. Teknologisk indsigt er blevet en nødvendighed for alle aldersgrupper. Udviklingen går hurtigt, og digitale kompetencer er efterspurgt overalt på arbejdsmarkedet og i samfundet. Derfor er det afgørende at undervise voksne i teknologiforståelse for at øge deres beskæftigelsesmuligheder og sikre digital inklusion af alle generationer.

Vigtigheden af teknologiforståelse

Teknologi spiller en stadig større rolle i vores samfund og voksenundervisningssektoren spiller en central rolle i at sikre, at voksne ikke bliver efterladt i denne udvikling. Det er derfor afgørende at undervise voksne i teknologiforståelse. Dette er ikke kun vigtigt for at øge deres beskæftigelsesmuligheder, men også for at sikre digital inklusion, fremme livslang læring, personlig empowerment og fuld samfundsdeltagelse.

Teknologiske færdigheder er nu en forudsætning for mange job. Ved at undervise voksne i teknologiforståelse forbedres deres jobmuligheder og karriereudsigter. Samtidig hjælper teknologiforståelse med at reducere den digitale kløft, som kan ekskludere visse grupper fra at deltage fuldt ud i samfundet.

Evnen til at forstå og tilpasse sig nye teknologier er en vigtig del af livslang læring. Teknologi ændrer sig hurtigt, og ved at undervise voksne i teknologiforståelse gør vi det muligt for dem at forblive relevante og konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Teknologiforståelse giver også voksne mulighed for at tage kontrol over deres personlige og professionelle liv, forbedre deres evne til at løse problemer, træffe informerede beslutninger og kommunikere effektivt.

For at opnå disse mål er det vigtigt at anvende undervisningstilgange, hvor udviklingen af de digitale kompetencer er i højsædet. Der findes ikke én stor drejebog, der kan anvendes til at klæde deltagerne på til virkeligheden på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet, da de teknologiske fremskridt går så stærkt, at der konstant er behov for tilpasning. Problem-baseret læring, hvor deltagerne arbejder på virkelige problemer og projekter, fremmer kritisk tænkning og anvendelse af teknologiske færdigheder i praksis er derfor essentielt. Samarbejde og peer learning, hvor deltagerne lærer af hinanden, kan være en effektiv måde at dele viden og erfaringer på.

I denne artikel vil vi udforske potentialet i at undervise voksne i blokprogrammering, en intuitiv og visuel tilgang til at lære programmering, der kan åbne nye døre på arbejdsmarkedet og fremme digital inklusion.

FVU-Digital og Blokprogrammering

Pr. 01.01.24 blev faget FVU-digital permanentgjort. Målgruppen blev udvidet, samtidig med at de faglige mål blev opdateret, og det betyder, at der nu også skal undervises i nyere teknologier som kunstig intelligens og periferiudstyr, fx simple robotter. Det faglige mål er specifik beskrevet i læreplanen, indenfor område 1, digitale værktøjer, for trin 4 som, at deltageren

”(…) opnår en grundlæggende forståelse for og erfaring med samspillet mellem digitale værktøjer og periferiudstyr fx 3D printere, simple robotter eller lignende værktøjer”

Men hvor starter man med blokprogrammering? Hvad gør man, hvis man ikke selv har prøvet det før? Hvilke enheder skal man have fat i, eller hvad hvis man ingen har til rådighed? Det er bare nogle af de spørgsmål, der kan ramme os som undervisere, der efter bedste evne skal levere undervisning efter bekendtgørelserne under mange forskellige omstændigheder og med en meget bred målgruppe. Det vil jeg forsøge at give et bud på, baseret på mine egne erfaringer fra undervisningen i FVU-digital på et VUC.

Hvordan kommer man i gang?

For at kunne undervise i FVU-digital er det vigtigt, at man har gennemført de relevante PD-moduler. Disse moduler giver en solid faglig og pædagogisk basis, som er nødvendig for at kunne formidle de digitale kompetencer på en effektiv måde. PD-modulerne introducerer dig til de mest anvendte værktøjer og platforme inden for blokprogrammering. Gennem praktiske øvelser og didaktiske overvejelser lærer du, hvordan du kan integrere det i din undervisning på en måde, der engagerer og motiverer deltagerne. Du får også indsigt i, hvordan blokprogrammering kan bruges til at udvikle deres problemløsningskompetencer og logiske tænkning.

Hvis du efter PD-modulerne ønsker yderligere træning eller inspiration, kan du deltage i workshops, online kurser eller netværksgrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre undervisere. Der findes også en række online ressourcer og tutorials, som kan hjælpe dig med at blive endnu mere fortrolig med blokprogrammering og dens anvendelse i undervisningen. Det er anbefalelsesværdigt at samle nogle kolleger og besøge jeres nærmeste CFU. Bestil tid på forhånd og forklar, hvad jeres ønske er. På den måde bliver I selv holdt i hånden, når I skal i gang med blokprogrammering og lærer gradvist at programmere, mens I leger og udfordrer hinanden. I kan også tilmelde jer allerede skræddersyede kurser. Det meste der udbydes til grundskoleniveau kan klæde jer på til opgaven, da meget vil være fælles træk. Blokprogrammering er forholdsvis lige til, når man har fået en introduktion, men det kræver naturligvis, at man fortsat øver sig, hvis man gerne vil blive mere fortrolig med det.

Som med det meste nyt er en Pippi Langstrømpe tilgang fordelagtigt; "Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”. Som underviser i FVU-digital er det ikke nødvendigt selv at være en haj til programmering og kende til sprog som Python, C’ osv. Det vigtigste er, at du tør kaste dig ud i projekter sammen med dine deltagere, fejlfinde, turde blive frustreret og være nysgerrig på, hvordan vi kan løse problemerne i fællesskab.

Anbefalede værktøjer

Blokprogrammering er intuitivt og visuelt. I stedet for at skrive komplekse koder, trækker og slipper man blokke, der repræsenterer forskellige funktioner. Dette gør det lettere for voksne, der måske ikke har erfaring med teknologi, at forstå og anvende programmeringskoncepter. Scratch, en gratis platform udviklet af MIT1, er et fremragende eksempel. Det giver brugerne mulighed for at skabe interaktive historier, spil og animationer ved hjælp af enkle blokke. Det kræver ikke brug af andet udstyr. Der findes mange forskellige tutorials til undervisere og forslag til undervisningsforløb, man kan starte med. Scratch er udviklet med børn for øje, men der vil stadig være mange ting, man som voksen kan give sig i kast med. Det er en meget simpel og brugervenlig platform, der vil være overskuelig og tryg for de fleste at kaste sig ud i. Scratch findes også som app, der kan downloades på tablet eller smartphones.

Hvis I ønsker at blokprogrammere periferiudstyr, har CFU en samling af mange forskellige programmerbare robotter, og I kan derfor få lidt erfaring med, hvilke enheder I vurderer, er de mest brugervenlige for jeres deltagere, inden I eventuelt investerer i jeres egne. Det er også muligt at låne udstyr i klassesæt på CFU, men vær opmærksom på, at der ofte kan være lang leveringstid, så man skal ofte være ude i god tid.

Har I mulighed for selv at investere i programmerbare enheder, vil LEGO Spike Prime være et godt køb. Det har jeg rigtig gode erfaringer med både på virksomhedsrettede forløb og med deltagere, der følger undervisningen på VUC. LEGO Spike Prime kombinerer leg og læring og er et glædeligt møde for de fleste deltagere på FVU-Digital. Ved at bygge og programmere robotter kan deltagerne se deres kode komme til live. Dette hands-on element gør læringen mere engagerende og konkret. For eksempel kan man programmere en robot til at følge en linje eller reagere på sensorer, hvilket giver en umiddelbar forståelse af, hvordan programmering kan anvendes i den virkelige verden.

Helt lavpraktisk i klasserummet

Brugervenlige værktøjer og platforme som Scratch og LEGO Spike Prime er ideelle til at introducere grundlæggende programmeringskoncepter for deltagerne på FVU-Digital. Disse værktøjer er intuitive og lette at bruge, hvilket gør dem tilgængelige for alle. De tilbyder en tilgængelig og engagerende måde at lære grundlæggende programmeringskoncepter på, hvilket kan styrke teknologiforståelsen. Selvom du måske ikke selv er ekspert i programmering, er det vigtigt at huske, at blokprogrammering er designet til at være brugervenligt.

Som nævnt er Scratch et gratis online fællesskab, hvor I kan komme hurtigt i gang. Dette kan være en god løsning, hvis I kun har kort tid til rådighed. LEGO Spike Prime kræver lidt længere tid, da der også skal bygges periferiudstyr. Tidsforbruget afhænger naturligvis af deltagernes byggefærdigheder. Det er ideelt at arbejde to og to sammen om en kasse med LEGO. Til gengæld er tidsinvesteringen det værd, da det for mange deltagere bliver meget mere håndgribeligt at programmere, når de kan se det komme til live. Forbered på forhånd hvilke opgaver deltagerne skal løse, men sørg for at afsætte tid til at de selv kan tage ejerskab i deres projekt. Giv rum til at deltagerne selv skal finde løsningerne og prøve sig frem, i stedet for at stå klar med en step-by-step guide. Det leverer programmerne selv. Vurdér hvor langt du kan trække deltagerne inden for zonen for nærmeste udvikling, i stedet for at skride til handling når de ikke kan få det til at lykkedes. Opmuntrer dem til at blive ved med at prøve og kom eventuelt med få spørgsmål eller forslag, men forsøg ikke at overtage deres proces. Accepter, at ikke alle deltagere på et forløb, vil være lige begejstrede for blokprogrammeringen, ligesom ikke alle er fan af brøker eller digte. Det er en del af faget, glæd dig over dem der ”fanger den” og virkelig formår at blive ved med at udvikle på deres robot, eller kæmpe for at få en specifik kode til at lykkedes.

Det er vigtigt at være en tydelig klasseleder og etablere et læringsmiljø, hvor det er okay at lave fejl og stille spørgsmål. Det er særligt vigtigt for voksne, der måske har haft negative oplevelser med traditionel undervisning. Vær åben, støttende og vis, at du heller ikke ved alt. Scratch og LEGO Spike Prime kommer med omfattende ressourcer og vejledninger, der kan hjælpe dig i gang. Start med enkle projekter og lær sammen med dine deltagere. Din rolle som facilitator og din motiverende tilgang er vigtigere end at være en teknologiekspert.

Blokprogrammeringens fordele

Ved at integrere blokprogrammering i undervisningen kan vi skabe et læringsmiljø, hvor deltagerne føler sig mere engagerede og motiverede. De fleste enheder til blokprogrammering er designet til at være brugervenlige og intuitive, hvilket gør det muligt for underviseren at facilitere læring uden at være en teknologiekspert. Med omfattende ressourcer og vejledninger kan underviseren og deltagerne lære sammen, hvilket skaber en dynamisk og støttende læringsoplevelse.

Blokprogrammering udvikler nøglekompetencer, der hjælper voksne med at udvikle de teknologiske færdigheder og den forståelse, der er nødvendig for at navigere i en stadig mere digitaliseret verden. Blokprogrammering kan også hjælpe med at bryde barrierer ned og gøre teknologi mere tilgængelig for alle. Ved at lære at programmere kan voksne få en bedre forståelse af, hvordan digitale værktøjer fungerer, og hvordan de kan anvendes i forskellige jobfunktioner. Dette kan åbne op for nye jobmuligheder.

Blokprogrammering adskiller sig fra traditionelle undervisningsmetoder ved at være mere deltagercentreret. I stedet for at underviseren er den eneste faglige autoritet, bliver læringsprocessen mere kollaborativ og eksperimenterende. Deltagerne får mulighed for at udforske, eksperimentere og finde løsninger selv, hvilket fremmer kreativitet og selvstændig tænkning.

Ved at integrere disse teknologier i undervisningen kan vi ikke kun opfylde læreplanens mål, men også forberede vores deltagere på en digital fremtid. Jeg opfordrer alle undervisere til at tage det første skridt ved at eksperimentere med enkle projekter og dele deres erfaringer med kolleger. Sammen kan vi gøre teknologi tilgængelig og relevant for alle.

Eksempler på anvendelse af blokprogrammering i arbejdslivet

På arbejdspladsen vil det ikke nødvendigvis være deltagerne på FVU-digital, der skal stå for programmeringen. Men i det følgende er eksempler på anvendelsen indenfor arbejdsområder, deltagerne formentlig er bekendt med. Målet med undervisningen er altså ikke, at de selv skal blive så dygtige, at de kan varetage programmeringen, men give dem en forståelse for, hvordan de maskiner, de møder, fungerer, og dermed skabe en større fortrolighed med det skiftende arbejdsmarked.

Produktionsvirksomheder

I produktionsmiljøer anvendes programmering ofte til at styre maskiner og robotter. Eksempler inkluderer:

• Automatiserede samlebånd: Konfigurering og styring af robotarme, der samler produkter på samlebåndet.

• Kvalitetskontrol: Sensorer og kameraer bruges til at inspicere produkter for fejl og sikre, at de opfylder kvalitetsstandarder.
  
  

Lager og Logistik

I lager- og logistiksektoren kan programmering optimere lagerstyring og transportprocesser. Eksempler inkluderer:

• Automatiserede lagerrobotter: Robotter, der henter og placerer varer på lageret, hvilket øger effektiviteten og reducerer behovet for manuel arbejdskraft.

• Transportbånd: Styring af transportbånd, der flytter varer rundt på lageret og sikrer, at de når deres destinationer hurtigt og effektivt.
  
  

Detailhandel

I detailhandlen kan programmering forbedre kundeoplevelsen og optimere driften. Eksempler inkluderer:

• Interaktive skærme og kiosker: Udvikling af interaktive skærme og kiosker, der giver kunderne mulighed for at søge efter produkter, få produktinformation og foretage køb.

• Lagerstyring: Sensorer og RFID-tags, bruges til at spore lagerbeholdning i realtid og sikre, at hylderne altid er fyldt op.
  
  

Byggeri og Håndværk

I bygge- og håndværkssektoren kan programmering styre værktøjer og maskiner. Eksempler inkluderer:

• 3D-printere: Styring af 3D-printere, der fremstiller bygningskomponenter eller prototyper.

• CNC-maskiner: Computer Numerical Control (CNC) maskiner, der skærer, fræser eller borer materialer, kan programmeres til at udføre præcise opgaver.
  
  

Landbrug

I landbruget kan programmering automatisere og optimere forskellige processer. Eksempler inkluderer:

• Automatiserede vandingssystemer: Styring af vandingssystemer, der justerer vandmængden baseret på jordfugtighed og vejrforhold.

• Droner: Bruges til at overvåge afgrøder, sprede gødning eller pesticider og indsamle data om markernes tilstand.

Dette er blot nogle eksempler. Italesæt gerne med deltagerne hvor de møder programmerbare enheder i deres hverdag – både privat og på arbejdsmarkedet.

Afslutning

Ved at fokusere på blokprogrammering kan vi skabe et læringsmiljø, hvor deltagerne føler sig mere engagerede og motiverede. Blokprogrammering er en fantastisk måde at introducere voksne til teknologiens verden. Det er en lavpraktisk, engagerende og lærerig metode, der kan styrke deres teknologiforståelse og åbne nye muligheder.

Når man først er kommet i gang med undervisning i blokprogrammering, vil det være naturligt også at tænke andre fag og uddannelse ind i det. Det kan ligeledes være et godt supplement til undervisningen i f.eks. matematik og naturvidenskab på avu og HF. Der findes uendelig mange muligheder, igen kan der hentes meget inspiration fra undervisning og materialet udviklet til grundskolen.

Som underviser behøver du ikke være ekspert; din entusiasme og vilje til at lære sammen med dine deltagere er det vigtigste. Lad os tage skridtet i fællesskab og gøre teknologi tilgængelig for alle.

Kreditering

Skrevet af underviser Mie Mortensen, Skive-Viborg HF & VUC.