Brugen af grafiske modeller i FVU-dansk

”Jeg har en plan!”

Sådan sagde Egon Olsen et utal af gange i de 13 spillefilm, hvor planlægningen af det næste kup fandt sted i en lille fængselscelle i Vridsløselille Statsfængsel. Uden yderligere sammenligning er det netop planlægning, der kan støtte FVU-deltagerne i deres skrivning. I undervisningsvejledningen til FVU-dansk bliver den procesorienterede skrivepædagogik og genrepædagogik fremhævet (UVM 2020). Karakteristisk for disse tilgange er at nedbryde skriveprocessen i mindre enheder. Denne kan overordnet deles op i tre faser:

Der er mange processer til stede i skrivearbejdet, som at tænke, planlægge, samle stof, skrive udkast, revidere og gennemskue. Heltberg & Kock (1997) fremhæver, at det ikke sker i en lineær proces, men i en rekursiv proces. I den rekursive proces vender man tilbage til de øvrige faser på baggrund af den løbende revision, og i princippet gør man lidt af hvert i cirklen i alle tre faser.

Man ved, at utrænede skribenter særligt har udfordringer med at planlægge og revidere deres skrivning (Gandil & Aarup 2016: 19). Her er de grafiske modeller et godt værktøj.

I skriveprocessen kan de grafiske modeller være en del af fasen, hvor man kommer i gang. I de nye læreplaner er der som nævnt i indledningen kommet et øget fokus kommunikationssituationen, og en grafisk model kan være med til at klarlægge modtagerforholdet i en tekst. De grafiske modeller kan også være med til støtte op omkring skriveformålet og være medvirkende til, at deltagerne dvæler ved ”i gang fasen,” inden de begynder at skrive, og dermed bliver de grafiske modeller en vigtig brik i planlægningsarbejdet for FVU-deltagerne. Denne model skal fungere som inspiration til dette:

I undervisningsvejledningen i FVU-dansk står der, at ét af elementerne på trin 1 er at arbejde med lister. Til dette kan man eksempelvis arbejde med denne model, hvor deltagerne skal skrive deres huskeliste. Modellen kan ligeledes bruges til at skabe overblik over læsetekster med et indhold, der kan opstilles i en kronologisk rækkefølge, fx en fortælling eller en nyhedsartikel om et hændelsesforløb:

På trin 2 er der et øget fokus på processen fra mundtlig fortælling over stikord og tekstudkast til en sammenhængende, kronologisk skriftlig beretning, hvor brugen af tidsmarkører som fx ’først,’ ’derefter’ og ’da’ kan være en hjælp (UVM 2020: 17). Brugen af flowdiagram kan være med til at støtte deltagerne. Pilene i modellen markerer, hvor der skal være en tidsmarkør:På trin 3 og 4 bliver både læseteksterne og skriveopgavernes kompleksitet øget. Deltagerne skal i højere grad koble deres forhåndsviden til emner, og de skal være i stand til at fastholde information fra flere forskellige steder som faktabokse og billedtekster. Denne kompleksitet kalder på grafiske modeller. Til dette kan man eksempelvis arbejde med Venn-diagram og krydsklassifikation.

Venn-diagrammet er en form for mængdediagram, hvor hver cirkel repræsenterer hver deres mængde, og overlappet er, hvor begge mængder er til stede. Det kan fx være en tekst om mad, hvor Venn-diagrammet kan vise forskelle mellem veganere og forskellige typer af vegetarer.

Brugen af krydsklassifikation kan man ligeledes bruge til at få skabt et overblik over forskellig information. Fx med forskellige sportsgrene ud ad den ene akse og tendenser blandt sportsudøvere ud ad den anden akse.

Efter udvælgelsen af relevante grafiske modeller er det næste skridt, hvordan man skal undervise deltagerne i det. Man kan ikke forvente, at FVU-deltagerne uden videre kan lave en grafisk model af sig selv. I den forbindelse er det væsentligt, at deltagerne stilladseres i brugen af dem (Colliot & James, 2018). Man kan i løbet af FVU-forløbet begynde at afstilladsere, når deltagerne er blevet fortrolige med brugen af grafiske modeller.

Et skridt videre med modeltekster og skriveskabeloner

En modeltekst har nogle af de samme funktioner som de grafiske modeller, da de begge repræsenterer noget visuelt, der skal støtte op om FVU-deltagernes mentale model. Brugen af modeltekster i FVU-dansk har den styrke, at de giver deltagerne viden om den teksttype, der skal skrives indenfor (Gandil & Aarup 2016: 20). Graham og Perin (2007) fremhæver desuden modellering som et effektivt værktøj i at lære at skrive.

Arbejdet med modeltekster kan foregå på den måde, at modelteksten bliver læst højt i plenum, og så skal deltagerne sammen med FVU-læreren gå på jagt og finde nogle af de underliggende betydningsstrukturer, som kan bruges som pejlemærke i deres videre skrivning. Det er en form for detektivarbejde, hvor FVU-deltagerne får øje på de strukturerer, der er underliggende for den pågældende teksttype. Det videre arbejde med modeltekster kan foregå på den måde, at deltagerne opstiller en skabelon sammen i fællesskab med underviseren. Erfaringer fra tidligere projekter (Lützen 2018) viser, at til trods for at det kan være svært for uerfarne skribenter selv at skrive, så er de i stand til at identificere strukturer og udsagn, der fungerer og godt kan bruges som ramme for deres videre skrivning

I forlængelse af arbejdet med modeltekster kan skriveskabeloner (se fx www.margitgade.dk) også være en støtte. I lighed med modeltekster og grafiske modeller er skriveskabelonerne med til at støtte op omkring FVU-deltagernes kendskab til tekster og støtte den mentale model i arbejdet. En yderligere hjælp kan være at inkorporere hjælpesætninger i skabelonen ( se eksempel i bilag 1).

Brugen af grafiske modeller, modeltekster og skriveskabeloner er altså i høj grad relevant for en deltagergruppe, der har en lav grad af succes på skrivebanen. Alle er greb, der kan være med til at skabe succes og dermed skrivemotivation for FVU-deltagerne, hvad enten det er i relation til deres arbejde, studie eller privatliv.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Signe Skøt, leder af Læse-SkriveCentret HF & VUC København Syd, audiologopæd og BA i dansk - december 2020