Artikel

Spørgsmål og svar til FVU-dansk

Her kan du læse ofte stillede spørgsmål og svar til bekendtgørelsen, læreplanerne, undervisningsvejledningen, trinprøverne og censur/bedømmelse i FVU-dansk.

unpublished

Bekendtgørelse, læreplaner og undervisningsvejledning


Pr. 1.august 2020 har faget skiftet navn fra FVU-læsning til FVU-dansk.

Under afsnittet Optagelse til og deltagelse i undervisningen m.v. er der blevet tilføjet et krav om, at ansøgeren ved optagelse til FVU-dansk trin 1 skal have dansksproglige færdigheder svarende minimum til B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. 

Det skyldes, at FVU-dansk ikke er sprogundervisning, men undervisning i læse- og skrivefærdigheder. Målgruppen i FVU-dansk er i udgangspunktet kortuddannede deltagere med dansk som modersmål, som har vanskeligt ved læsning og skrivning. Undervisningssproget i FVU er altså dansk, og det kræver derfor, at deltagerne er i besiddelse af et vist niveau af dansksproglige færdigheder for at kunne følge med i og få udbytte af undervisningen.


De nye læreplaner er blevet slanket og moderniseret med fokus på praksisorientering og funktionalitet, således at de kan fungere som et opslagsværk. Det betyder, at eksempler i kernestoffet er fjernet og flyttet over i undervisningsvejledningen.

De mest synlige ændringer er:

  • Et styrket fokus på betydningsaspektet i de faglige mål og kernestof. Det ses især under 1. Ordlæsning og stavning og 2. Orddannelse.
  • De didaktiske principper er uddybet med fokus på praksisorientering og funktionalitet under overskrifterne Læringsfællesskab, Differentiering, Sproglig opmærksomhed, Praksisrelateret læring, Transfer, Synlige læringsmål og Tydelig struktur.
  • IT er i højere grad inddraget i læreplanerne.

Undervisningsvejledningen for FVU-dansk uddyber bekendtgørelsens og læreplanernes indhold. Den indeholder bl.a. nye afsnit om:

  • optagelse, målgruppe og adgangsniveau (hertil deltagerportrætter og henvisning til den reviderede trinplaceringsvejledning)
  • 5 i stedet for 6 undervisningselementer, hvor orddannelse har fået en større plads
  • brug af IT
  • de nye trinprøver, deres udformning og indhold
  • paradigmatiske undervisningseksempler i form af forløb på hvert trin (i stedet for spredte delvist forældede eksempler på opgaver i undervisningen).

unpublished

Trinprøver


Opgavesæt 1 indeholder diktat (staveteknik) og læseteknik. Diktaten er ændret til indsætningsdiktat i en sammenhængende tekst (så eksaminanden, i højere grad end i de gamle trinprøver, har mulighed for at bruge kontekstbaserede strategier til at skrive målordene korrekt).

Læseteknikkens udformning varierer fra trin til trin. Læs mere herom under de enkelte trin.

Opgavesæt 2 indeholder læseforståelse, skriveforberedelse og skriftlig fremstilling.

Opgavetyperne i skriveforberedelse og skriftlige fremstilling kan variere fra et prøvesæt til et andet.

Alle prøvesæt er emnebaserede.


Hvad er specielt nyt i trinprøven på trin 1?

Læseteknikken er blevet delt i tre delopgaver:

Delopgave 1 Del ordene i stavelser

Delopgave 2 Sæt kryds ved de syv sammensatte ord. Du må højst sætte syv krydser.

Delopgave 3 Læs ordkæden, del op og skriv de tre ord.

I skriveforberedelsen kan eksaminanden fx blive bedt om at udforme en liste, et mindmap eller lignende med svar på nogle stilladserende spørgsmål.

Teksttyper i skriftlig fremstilling kan fx være en invitation, en sygemelding, en besked til skolen eller et opslag.


Tekstindholdet i den skriveforberedende opgave kan have form af stikord eller hele sætninger. Nogle gange vil opgaven i skriveforberedelse være udformet således, at besvarelsen kan indeholde både hele sætninger og stikord. Andre gange vil den i højere grad lægge op til enten den ene eller den anden form for besvarelse.

Et spørgsmål i en skriveforberedende opgave på trin 1 kan fx lyde: Hvornår kommer I hjem? Her er det ikke obligatorisk for eksaminanden at skrive en hel sætning: ”Vi kommer hjem kl. 20”, men han/hun kan fx skrive: ”Kl. 20”.

Censor vurderer således besvarelsen ud fra dens relevans i forhold til opgaveformuleringen.

I undervisningsvejledningen til FVU-dansk under afsnittet ”Afsluttende prøver” side 31 kan man læse mere om formål og indhold i opgaven i skriveforberedelse på trin 1.


Hvad er specielt nyt i trinprøven på trin 2?

Læseteknikken er blevet delt i tre delopgaver:

Delopgave 1 Del ordene i morfemer

Delopgave 2 Hvilket ord har ikke et morfem tilfælles med de andre?

Delopgave 3 Find det ordpar, hvor ordene har det samme tilfælles som det understregede ordpar.

I skriveforberedelsen kan eksaminanden blive bedt om at udforme et mindmap, punktreferat, kolonnenotat eller lignende evt. på baggrund af en udvalgt tekst. Opgaven vil være delvist stilladseret. Den grafiske forståelsesmodel kan eksempelvis være delvist fortrykt, og opgaven består således i at arbejde videre på modellen.

Teksttyper i den skriftlige fremstilling kan fx være personlig refleksion, beretning/fortælling, opfordring mv. Opgaven i skriftlig fremstilling vil ofte gå ud over det personlige i form af eksempelvis indsamling af informationer fra tekster, som anvendes ud over eller i stedet for eksaminandens egne erfaringer og subjektive meninger om et emne.


Tekstindholdet i den skriveforberedende opgave kan have form af stikord eller hele sætninger. Nogle gange vil opgaven i skriveforberedelse være udformet således, at besvarelsen kan indeholde både hele sætninger og stikord. Andre gange vil den i højere grad lægge op til enten den ene eller den anden form for besvarelse.

En skriveforberedende opgave på trin 2 kan fx lyde: ”Skriv mindst tre gode ting og tre dårlige ting” (om et bestemt emne). Her er det ikke obligatorisk for eksaminanden at skrive en hel sætning: ”Der er meget natur”, men han/hun kan fx skrive: ”Naturen”.

Censor vurderer således besvarelsen ud fra dens relevans i forhold til opgaveformuleringen.

I undervisningsvejledningen til FVU-dansk under afsnittet ”Afsluttende prøver” side 32 kan man læse mere om formål og indhold i opgaven i skriveforberedelse på trin 2.


Hvad er specielt nyt i trinprøven på trin 3?

I opgaven i skriveforberedelse kan eksaminanden fx blive bedt om at udforme en disposition, mindmap, kolonnenotat, træstruktur eller anden visualisering.

Teksttyper i den skriftlige fremstilling kan være forklaringer, informerende beskrivelser, argumentationer, responser etc.


I undervisningsvejledningen for FVU-dansk står der under trin 3 på side 33 flg.:

Prøven har til formål at afdække eksaminandens færdighed i at formidle et fagligt indhold i en modtagerrettet kommunikation og/eller diskutere og argumentere for synspunkter. Skriveopgaven stilles med udgangspunkt i læseteksternes tema. Eksaminanden kan således finde inspiration i teksterne. Eksempler på teksttyper: forklaringer, informerende beskrivelser, argumentationer, responser etc.

Da en klage må betegnes som en argumenterende tekst, kan denne teksttype stadig forekomme, ligesom der kan komme teksttyper inden for de øvrige tekstkategorier i prøvesættet.

De vejledende prøvesæt indeholder eksempler på opgaver, og underviserne har desuden mulighed for at orientere sig i den generelle udformning af prøvesættene. Det vil være forskelligt fra et opgavesæt til et andet, hvilken teksttype opgaven i skriftlig fremstilling lægger op til at skrive.

Se undervisningsvejledningen i FVU-dansk for beskrivelse af indholdet i prøvesættenes deldiscipliner.


Hvad er specielt nyt i trinprøven på trin 4?

I skriveforberedelsen kan eksaminanden blive bedt om at udforme eller færdiggøre en disposition, mindmap, kolonnenotat, træstruktur etc.

Teksttyper i skriftlig fremstilling kan være forklaringer, informerende beskrivelser, argumentationer, responser etc.


I nogle opgaver i skriftlig fremstilling på trin 4 bliver eksaminanden bedt om at forklare eller sammenfatte sagsforhold i læseteksterne.

Når eksaminanden bliver bedt om at forklare/sammenfatte, må han/hun som udgangspunkt ikke komme med egne subjektive meninger, men kan godt præge sammenfatningen ved fx at gruppere fordele og ulemper med brug af egne sammenfattende overbegreber, dvs. ikke gøre den subjektiv, men ’selvstændig’. Selvstændigheden hos skribenten ligger således i at udvælge de væsentligste ting, der skal sammenfattes, og formulere dem i forhold til fordele og ulemper.

I andre opgaver på trin 4 bliver eksaminanden bedt om at diskutere, kommentere og argumentere, fx skrive et debatindlæg.

Hvis eksaminandens subjektive mening skal fremgå af opgavebesvarelsen, vil det således stå i opgaveformuleringen. Det kan eksempelvis være, hvis eksaminanden bliver bedt om at kommentere eller diskutere et emne. Det er ikke en del af skriveformålet i en sammenfatning.

Der kan dog også forekomme opgaver, hvor eksaminanden først bliver bedt om at skrive en sammenfatning af tekstindhold og derpå bliver bedt om fx at kommentere enkelte synspunkter el.lign.


Som udgangspunkt skal eksaminanden udforme en grafisk forståelsesmodel fx ved at uddrage information fra en eller flere af læseteksterne, men både det at opstille en model og at aflæse en model kan dog forekomme. Det kan fx være en opgave, hvor eksaminanden skal færdiggøre en model.

Såvel aflæsning som opstilling af en grafisk model er relevant på trin 4, og der er meget studieforberedende i det. Derfor indgår grafiske modeller også i læseteksterne.


unpublished

Øvrige spørgsmål til trinprøverne


I afsnittet Afsluttende prøver i undervisningsvejledningen i FVU-dansk gives eksempler på forståelsesmodeller.

Desuden er der udformet nogle kommenterede eksempler på forståelsesmodeller til det vejledende prøvesæt på trin 4, som udløser henholdsvis 0, 2,5 og 5 point. Eksemplerne findes sammen med det vejledende prøvesæt på www.prøvebanken.dk.

Undervisere i FVU-dansk kan endvidere finde god inspiration til undervisningen i grafiske modeller i Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning, kap. 9 Undervisning i teksters opbygning (Hans Reitzels Forlag).


Kravene til teksttyper på de forskellige trin i FVU-dansk er ikke defineret i en liste. Men undervisningsvejledningen indeholder eksempler på teksttyper, som kan forekomme på hvert trin.


Hvis det er uhensigtsmæssigt at holde et helt kvarters pause, kan man holde en kortere pause mellem opgavesættene eller helt udelade pausen.

Vær dog opmærksom på at samle opgavesæt 1 ind, før opgavesæt 2 udleveres, da der kun må anvendes hjælpemidler til opgavesæt 2.


Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen.

Ordbøgerne kan både være i papir og elektroniske. Ordbøgerne må give ordforslag og må ikke linke videre til fx oversættelsesprogrammer eller andet på internettet.

Eksaminanden må ikke medbringe andre hjælpemidler, som fx grammatiske lister eller gamle opgavesæt.

Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling må grammatik- og stavekontrol være slået til. Opgavebesvarelsen printes ud og vedlægges opgavesæt 2.


Dansk som andetsprog eller tosprogethed anses ikke for at være en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, og man kan derfor ikke bruge dette som begrundelse for at tildele eksaminanden ekstratid til en trinprøve.


Det indgår i skriftlig dansk at skrive en blanding af store og små bogstaver. Derfor er det også en del af FVU-dansk at modtage undervisning i og blive bevidst om, hvornår man anvender store bogstaver, fx som begyndelsesbogstav i proprier og efter punktum.

Kan den beskikkede censor ikke ud fra eksaminandens besvarelse i diktaten (staveteknik) se, om eksaminanden har skrevet eksempelvis ”Iran” med stort begyndelsesbogstav eller ”. Hvor” med stort efter punktum, kan ordet ikke tildeles point, også selvom det er stavet korrekt.

I den skriftlige fremstilling må eksaminanden skrive på pc med grammatik og stavekontrol slået til, jf. læreplanerne i FVU-dansk: Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen. Husk at printe besvarelsen ud og vedlægge den prøvesættet. Et konsekvent brug af blokbogstaver kan tælle ned i bedømmelsen, men man vil ikke udelukkende kunne dumpe på at skrive med blokbogstaver.


Det indgår i skriftlig dansk at skrive en blanding af store og små bogstaver. Derfor er det også en del af FVU-dansk at modtage undervisning i og blive bevidst om, hvornår man anvender store bogstaver, fx som begyndelsesbogstav i proprier og efter punktum.

Skriver en eksaminand et målord i diktaten (staveteknik) med småt efter punktum eller i proprier, kan målordet ikke tildeles point, også selvom det er stavet korrekt.


unpublished

Censur og bedømmelse


Mindstekravene og bedømmelseskriterierne i deldisciplinerne blev indført for at sikre, at eksaminanden har opnået skriftsproglige færdigheder på et niveau svarende bredt til de faglige mål på det pågældende trin. Der er ikke ændret i antallet af point, som eksaminanden skal opnå for at bestå prøven. Det er alene vægtningen af point på deldisciplinerne, der er ændret. Dog er trinprøven ikke bestået, hvis eksaminanden ikke består mindstekravet til en deldisciplin, også selvom han/hun måtte have opnået minimum 40 point i alt.

Trinprøverne har tidligere haft den uhensigtsmæssighed, at deltagere kunne bestå prøverne uden at have tilegnet sig tilstrækkelige funktionelle færdigheder i alle fagets deldiscipliner (stavning, læseteknik, læseforståelse, skriveforberedelse og skriftlig fremstilling).


Censors faglige skøn og helhedsvurdering er udgangspunkt for bedømmelsen af opgaven i skriftlig fremstilling. I bedømmelsen skal censor således anvende bedømmelseskriterierne og samtidig have blik for opgavebesvarelsen som helhed.

Censor bedømmer opgaven i skriftlig fremstilling ud fra kommunikationssituationen, hvis indhold er fordelt på de fem bedømmelseskriterier i løsningsforslagene, dvs. at opgaven bedømmes ud fra skriveformål, modtager, emne/situation, sprogbrug og teksttype.

Hvis eksaminanden eksempelvis ikke har skrevet det antal ord, der som minimum kræves i opgaven, kan censor stadig tildele 2,5 point, hvis besvarelsens indledning og afslutning er relevant og censor vurderer, at besvarelsen ikke er for kort til et bedømmelsesgrundlag.

Et andet eksempel kan være, at eksaminanden ikke har svaret relevant på opgaveformuleringen, og censor derfor tildeler dette bedømmelseskriterium 0 point. Selvom dette kriterium tildeles 0 point, kan censor stadig vurdere besvarelsen ud fra de øvrige bedømmelseskriterier. Opgaven bliver dog desto sværere at bestå, da eksaminanden skal præstere mere i de øvrige bedømmelseskriterier for at nå op på de 12,5 point, som er mindstekravet for at bestå opgaven i skriftlige fremstilling.


Man kan kun tildele 5, 2,5 eller 0 point. Det er censors vurdering, hvorvidt opfyldelsen af et bedømmelseskriterium er tættest på henholdsvis 5, 2,5 eller 0 point.


På FVU-området er der, ligesom på en række andre uddannelser, ikke hjemmel til at pålægge de beskikkede censorer at udforme en mere uddybet tilbagemelding. Derfor modtager man kun det endelige prøveresultat bestået/ikke bestået.

Af samme grund er det også frivilligt for den beskikkede censor, om han/hun ønsker at benytte sig af løsningsforslagets hjælpeark i Excel til sammentælling af point.


Nej, hvis eksaminanden har sat flere end 7 krydser, kan delopgave 2 ikke bedømmes, og der må ikke gives point for delopgaven.


Siden er opdateret 05. november 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.