Artikel
Inspiration til egu-vejledere
I denne artikel kan du finde inspiration til arbejdet i egu-sporet med de centralt fastsatte faglige mål i fagbilagene.
Materialerne er anvendt ved seminar for egu-vejledere i oktober 2020.
Powerpointen ”Egu – rammer, regler og case-eksempel” indeholder information om centrale rammer og regler for egu-sporet i egu. Powerpointen indeholder derudover en case om egu-eleven ”Emma”.
Gennem casen beskrives et eksempel på, hvordan FGU-institutionerne kan arbejde med at fastsætte praktikmål for eleven, synliggøre elevens faglige udvikling, planlægge elevens skoleforløb og afholde elevens prøve.
I nedenstående er der også et ”egu-arbejdshæfte”, ”tom plakat med praktikmål” samt et ”eksempel på udfyldt egu-arbejdshæfte”.
Du kan anvende materialet som redskab til at planlægge egu-forløb, herunder udarbejde praktikmål for eleven.
Nederst på siden finder du ofte stillede spørgsmål og svar om egu-sporet.
Materialer
Hent her de konkrete materialer.
I dette PowerPoint oplæg kan du finde centrale rammer og regler for egu-sporet i egu mv.
Eksempel på et arbejdshæfte til egu.
Eksempel på udfyldt arbejdshæfte til egu.
Tom plakat med praktikmål til egu.
Ofte stillede spørgsmål og svar om egu-sporet
- Skal eleven have en praktikplads før eleven kan starte i skoleforløb, fx på FGU-institutionen?
- Svar: Nej. Egu-eleven kan godt starte skoleforløb op inden praktikpladsen er fundet. Men man skal være opmærksom på ikke at bruge al skoletiden (1/3 af forløbet), da skoleforløbene skal understøtte virksomhedspraktikken.
- Kan en ung der fx ønsker en egu inden for transportområdet starte på lastvognskørekort (AMU/Kombi) inden praktikpladsen er fundet - altså starte op på AMU og ikke på FGU skolen og derefter overgå til virksomhedspraktik med kørekortet i hånden (øger mulighed for læreplads)?
- Svar: Ja, det kan eleven godt.
- Hvis kommunen ikke kan finde en praktikplads til eleven, kan eleven så være i praktik i FGU- institutionen i stedet?
- Svar: Ja, men i dette tilfælde vil kommunen have det økonomiske ansvar. Hvis kommunen ikke er i stand til at finde en praktikplads og eleven derfor skal i praktik i FGU-institutionen, skal kommunen betale praktik og skoleydelse 100 %.
- Skeler man til takstkataloget ved afregning mellem kommune og FGU-institution, når eleven er i praktik i FGU-institutionen, eller hvordan beregnes denne udgift?
- Svar: Eleven skal have den skoleydelse, som gælder for FGU-elever, som er defineret i takstkataloget. Derudover beregner FGU-institutionen omkostningerne for selve praktikken, som bruges til at afregne med kommunen. Denne beregning følger reglerne for priskalkulation for indtægtsdækket virksomhed. Priskalkulationen indeholder direkte omkostninger, indirekte omkostninger og overhead. Læs mere om reglerne for priskalkulation her.
- Hvem har opfølgningsforpligtelsen under praktikperioderne og hvor ofte skal der følges op?
- Svar: Det er de samme regler, der gælder for elever i egu-sporet, som gælder for FGU-elever i det hele taget. Kommunen skal finde virksomhedspraktikken til eleven, men derefter tager FGU-institutionen over og har dermed ansvaret for den løbende opfølgning. Det vil typisk være med udgangspunkt i (mindst) en månedlig opfølgning.
- Hvem er ansvarlig for at underskrive praktikaftalen?
- Svar: I og med at KUI har ansvaret for at skaffe praktikken, er det også deres ansvar, at aftalen bliver underskrevet.
- Hvilken blanket benyttes til udarbejdelse af praktikaftalen?
- Svar: Blanketten ligger som et bilag til bekendtgørelse om FGU. Den skal ligeledes ligge i det administrative system. Der må ikke ændres på indholdet. Find en wordudgave af praktikaftalen her.
- Må den unge skifte fagligt tema i et egu-forløb, hvis der findes ny praktikaftale?
- Svar: Det er der ikke noget til hinder for. Man skal dog overveje, om eleven så kan nå de fastsatte læringsmål.
- Hvis eleven mister sin praktikplads og der ikke kan findes en ny, kan eleven så overgå til pgu- sporet i stedet?
- Svar: Det kan eleven godt, men så afbryder eleven sporet og overgår til et nyt indholdsmæssigt forløb.
- Hvorfor kan man ikke tælle den undervisning med i egu, som eleven har haft på evt. pgu- eller agu-sporet inden eleven startede i egu-sporet?
- Svar: Skoleundervisningen i egu-sporet skal understøtte virksomhedspraktikken. Hvis man talte skole med ift. tiden på pgu- eller agu-sporet ville meget af skoletiden være opbrugt på forhånd, og eleven ville ikke have mulighed for at tage kurser m.m., som kunne understøtte elevens mål.
- Hvis en elev har gået et år i pgu-sporet og derefter skifter til egu-sporet – har eleven så to år tilbage fra det øjeblik egu-aftalen er indgået?
- Svar: Nej. En egu-elev er først og fremmest FGU-elev. For alle FGU-elever gælder, at forløbet i udgangspunktet kan vare op til to år. Dvs. hvis en elev starter sit FGU-forløb på pgu-sporet og efter et år overgår til egu-sporet, har eleven som udgangspunkt kun et år tilbage af sit forløb. Egu-forløbet vil derfor i det tilfælde vare op til et år. Her vil der så være mulighed for evt. at forlænge uddannelsestiden (se længere nede).
- Hvis eleven har gået i pgu-sporet først fx i et år og så skifter til egu-sporet, så er det et stort problem at finde 33 skoleuger, som kun kan ligge i eguens første år - hvad tænker I af løsninger her?
- Svar: Fordelingen mellem virksomhedspraktik og skoleforløb starter først når eleven starter i egu-sporet. Dvs. elevens skoleforløb skal i dette tilfælde vare 1/3 af et år. Skoledelen skal understøtte virksomhedspraktikken.
- Den afsluttende prøve i virksomheden, kan den afholdes i den afsluttende praktiktid i virksomheden, selvom eleven f.eks. efterfølgende skal have 6 mdrs. undervisning på FGU- institutionen?
Svar: Eleven afslutter sin uddannelse, når eleven går til den afsluttende prøve. Skoledelen skal støtte op om praktikken, og derfor går eleven først til prøve, når eleven afslutter sit forløb. Prøven kan godt afholdes på FGU-institutionen.
- Har eleven krav på en praktisk prøve over flere dage, eller er det blot en mulighed for alle egu-elever?
- Svar: Det er institutionen, der kan beslutte, at egu-eleven skal til en prøve over flere dage. Dette fremgår af FGU-bekendtgørelsens § 8, stk. 3.
- Hvem skal føre egu-elever til prøve?
- Svar: Det er FGU-institutionens ansvar at føre eleven til prøve. Hvordan det i praksis organiseres og tilrettelægges er en individuel vurdering fra elev til elev. For nogle vil det være muligt at tilrettelægge prøven i virksomheden, hvor en medarbejder herfra kan agere eksaminator. Hvis dette ikke er en mulighed, bør vejlederen indtænke, at eleven fx har kontakt til en værkstedslærer i løbet af sit forløb, for at denne kan føre eleven til prøve. For nogle elever vil en del af skoleperioden foregå i FGU-institutionen, hvor eleven har kontakt til den relevante værkstedslærer. Desuden kan det være en fordel at værkstedslæreren deltager i nogle af forløbssamtalerne, for at følge elevens forløb, og for at eleven bliver tryg ved læreren, som vil kunne føre eleven til prøve.
- Hvis det vurderes, at en elev er klar til prøve efter 1,5 år, er eleven så berettiget til optagelse i en a-kasse?
- Svar: Der er ikke noget varighedskrav ift. at få dimittendrettigheder. Hvis egu-eleven afslutter sit forløb på FGU-niveau 3, kan eleven opnå dimittendrettigheder, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Se mere her. Loven er forankret i beskæftigelsesministeriet, så eventuelle spørgsmål herom skal rettes dertil eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
- Skal eleven ikke have mindst et års arbejde i egu’en inden han/hun kan bestå FGU-niveau 3 og dermed have ret til dagpenge?
- Svar: Nej. Der er ikke nogen mindstekrav til længden på et forløb på højeste niveau.
- Hvordan er eleven forsikret i erhvervstræning?
- Svar: Eleven er omfattet af statens selvforsikring.
- Hører ungdomshøjskoler med under kombinationsforløb? Vi har mange under 18 år nu, det havde vi ikke tidligere.
- Svar: Ja, det gør det. Det er også folkehøjskole og der gælder de samme regler.
- Skal varigheden på et egu-forløb være 2 år?
- Svar: Der er ikke nogen fast tid for et forløb. Det afhænger af uddannelsesplanen og den unges mål. Et egu-forløb kan som udgangspunkt vare op til to år, dvs. forløbet kan godt være kortere tid end to år.
- Vi har flere pgu-elever som efter ½ til 1½ år bliver klar til egu. Det giver et problem da FGU jo kun varer 2 år. Hvilke muligheder er der for forlængelse?
- Svar: Der er forskellige muligheder for forlængelse:
- For egu-elever kan der være mulighed for at forlænge uddannelsestiden med et år, hvis elevens mål er at opnå højeste niveau (FGU-niveau 3). Denne forlængelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og kan alene ske som virksomhedspraktik. Det fremgår af FGU- lovens § 9, stk. 4.
- Forlængelsen kan være finansieret ved statstilskud. Finansiering gennem statstilskud kan ske efter reglerne for den såkaldte årselevpulje. Årselevpuljen svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. Årselevpuljen kan bruges til at forlænge relevante FGU-elever ud over de to år. Det vil være hele forløbet, der forlænges, og dermed både skole og praktikdelen. Forlængelsen kan kun ske efter aftale med den kommunale ungeindsats og kræver justering af elevens uddannelsesplan.
- Derudover kan forlængelsen ud over de to år ske med kommunal betaling. Det vil være hele forløbet, der forlænges, og dermed både skole og praktikdelen. Forlængelsen kan kun ske efter aftale med den kommunale ungeindsats og kræver justering af elevens uddannelsesplan.
- Skal egu-elever ved forlængelse op til et år være på FGU-niveau 3?
- Svar: Man skal have planlagt, at den unge skal afslutte på FGU-niveau 3, inden man kan forlænge.
- Kan man på forhånd aftale med KUI at et forløb kræver en forlængelse og planlægge skoleforløbene fordelt på de tre år?
- Svar: Nej. Forlængelsen på et år kan alene ske i virksomhedspraktikken. Den fra starten fastsatte varighed for elevens forløb skal være realistisk, således at eleven kan nå sine uddannelsesmål uden forlængelse.
- Gælder forlængelsen ikke kun, hvis eleven er i en privat virksomhed? Og ikke hvis de er i praktik i fx en børnehave?
- Svar: Nej, der er ingen forskel på om det er en privat eller offentlig praktikplads i forhold til forlængelsen.
- Hvis målet i elevens uddannelsesplan er at opnå FGU-niveau 2 kan eleven så ikke få en forlængelse?
- Svar: Ikke efter den bestemmelse der siger, at virksomhedspraktikken kan forlænges et år. Det gælder alene for elever på FGU-niveau 3. Der er derimod mulighed for at forlænge efter de generelle regler for FGU-elever, hvor forlængelsen kan finansieres ved statstilskud eller ved kommunal betaling (se svar længere oppe).
- Hvordan er det med barsel for en egu-elev i praktik? Modtager eleven skoleydelse eller er arbejdsgiver ansvarlig for løn under barsel?
- Svar: I de perioder, hvor eleven skulle have været i virksomhedspraktik, er det virksomheden, der er ansvarlig for lønnen, i og med at eleven er lønmodtager, når han/hun er i virksomhedspraktik, og derfor er omfattet af barselsloven. Elevens løn under barsel følger reglerne for gældende overenskomst. I de perioder, eleven skulle have været i skoleforløb, modtager eleven skoleydelse fra FGU-institutionen.
- Skal egu-elever have undervisning i dansk og matematikundervisning?
- Svar: Dansk og matematik er obligatorisk i basis. Hvis eleven starter direkte på sporet er eleven ikke omfattet af reglen om obligatorisk dansk og matematik. Det er dog vigtigt at overveje, om det ikke vil være en god ide for eleven at have matematik og/eller dansk, da det ofte vil gavne eleven senere hen. Undervisningen kan foregå på FGU-institutionen.
- Kan man i særlige tilfælde lade tidligere undervisning i pgu-sporet tælle for en del af skoleforløbet på en egu?
- Svar: Nej.
- Hvis eleven starter i basis med henblik på egu - så bliver egu-forløbet nødt til at være det kortere?
- Svar: Når eleven fra start har valgt egu-sporet vil undervisningen i basis indgå som en del af skoleforløbet. Elevens egu-forløb starter derfor i dette tilfælde når eleven starter i basis.
- Har man tænkt engelsk ind - som er overgangskrav i mange "sorte" fag på EUD - og som netop benyttes i mange virksomheder til manuallæsning?
- Svar: Der er i elevens skoleforløb også mulighed for at tage valgfag, herunder engelsk.
- Skal der laves forløbsplaner for egu-elever?
- Svar: Ja, det skal der for alle FGU-elever. Forløbsplanen er det, der styrer, hvad der indgår i elevens forløb, for at eleven kan opnå sine mål.
- Skal eleven ikke afslutte på FGU-niveau 3 for at få uddannelsesbevis og dermed er egu-forløbet kompetencegivende til EUD?
- Svar: For at få et uddannelsesbevis skal eleven afslutte sit faglige tema på FGU-niveau 3. Uddannelsesbeviset giver dog ikke adgang til EUD. Eleven skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser for EUD.
- En elev, der indstilles til prøve før tid, men som ikke har opnået 1/3 skoledel: Kan han få sit uddannelsesbevis?
- Svar: Det kan han godt. Når den unge starter, er der i uddannelsesplanen fastsat en varighed, og inden for denne planlægges med fordelingen mellem virksomhedspraktik og skole. Hvis eleven er klar til at gå til prøve før den planlagte tid, kan eleven godt gå til prøve og modtage sit uddannelsesbevis ved en bestået prøve.
- Skal eleven være "brancheafklaret", inden de begynder på egu-sporet? nogle KUI'er har nemmere ved at motivere en elev til egu-sporet på grund af den store praktiske del, men uden at de har en ide om hvilket tema den unge har interesse i eller erfaringer med.
- Svar: Hvis man ikke er brancheafklaret, vil man ofte have et behov for erhvervstræning. Man behøver ikke været brancheafklaret. Man kan starte i basis med dansk, matematik, PASE, værksteder på FGU-institutionen for at få afklaring. Man skal dog være opmærksom på at denne tid tæller som skoletid.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.