Artikel

Hos FGU Trekanten skal egu-eleverne mærke, at de er en del af fællesskabet på skolen

Skolen arbejder målrettet med at skabe fællesskaber for egu-eleverne samtidigt med, at de er ude på virksomhederne. Derfor møder eleverne til holdundervisning på skolen en gang om ugen i deres egu-forløb.

I sensommeren havde FGU Trekanten arrangeret en to-dages tur til København for alle egu-elever. Turen forløb helt uden problemer og var en succes, og efterfølgende betroede en elev en lærer, at han havde fået en ven på turen. Han havde aldrig prøvet at have en ven før.

Den fortælling understreger for vicedirektør Per Jensen på FGU Trekanten, at skolens målrettede arbejde med at skabe et fællesskab for egu-eleverne har stor værdi og måske ligefrem kan være med til at fastholde elever i forløbene. Ud af 98 elever er 80 af dem blevet udsluset positivt.

”Det er ikke altid let for de her elever at føle sig som en del af et fællesskab. Mange af dem er omgivet af voksne ude på praktikstedet, men de har også brug for kammerater. Derfor bruger vi målrettet undervisningen til at styrke følelsen af, at de hører til på skolen, forklarer Per Jensen.

Løbende undervisning

FGU Trekanten dækker fire kommuner i trekantområdet: Vejle, som er den primære kommune med to skoler, Fredericia, Billund og Middelfart. Skolen har prioriteret selv at stå for en stor del af undervisningen af egu-elever udover de kurser, de får andre steder, fx på AMU.

I stedet for at samle undervisningen i samlede kursusforløb kommer egu-eleverne på skolen en dag om ugen og får holdundervisning i dansk og matematik. På den måde er de hele tiden en del af et fællesskab på skolen, udover på deres praktiksted.

Men fordi undervisningen kører løbende, er det vigtigt, at forløbet er planlagt, så det hænger tæt sammen med den unges hverdag på virksomheden, så det giver mening for dem, forklarer Per Jensen.

”Man er nødt til at se det fra elevens perspektiv. Det dur ikke at sende den her målgruppe igennem endnu et skoleforløb. De har behov for praktikdelen, men også et fællesskab med jævnaldrende.”

Udover den løbende undervisning en dag om ugen har eleven to gange to ugers PASE-forløb på skolen gennem deres egu-forløb. Ofte kommer eleven fra et pgu eller agu-forløb, inden de starter på egu, så på den måde har de allerede en tilknytning til skolen. Det er den tilknytning, man målrettet arbejder på at fastholde og styrke – også efter, at de er startet på egu.

”Vi får rigtig gode tilbagemeldinger på undervisningsforløbene hos os. De bliver en del af et fællesskab, og det betyder meget for dem,” siger Per Jensen.

Tæt samarbejde om eleven

Ligesom de øvrige FGU-institutioner har FGU Trekanten de seneste par år arbejdet med at få egu-forløbene bundet godt ind i en FGU-sammenhæng. Det har man løst ved at skabe en overordnet strategi, som er centralt styret, hvor tre virksomhedskonsulenter skaber kontakten til virksomhederne, hvorefter vejlederne overtager kontakten med virksomheden og den unge, og følger forløbet til dørs.

Vejlederne spiller en central rolle i forhold til det videre forløb. På FGU Trekanten kaldes de for egu-kontaktlærere, og de holder månedlige samtaler med eleven på praktikstedet for at sikre, at den unge når de faglige mål.

Der er stadig et udviklingsarbejde i gang i forhold til niveau 3-prøven, men for nylig havde skolen sin første elev til niveau 3-prøve i forbindelse med sit forløb hos Vej og Park i Vejle. Det foregik på virksomheden og gik godt.

“Vi kommer til at fortætte arbejdet med det her spor, siger vicedirektør Per Jensen.

Virksomhedskonsulenterne og vejlederne har et tæt samarbejde, både med hinanden men også med de kommuner, eleverne kommer fra. Derudover er der en tæt tilknytning til de enkelte skoler, hvor eleven får den løbende undervisning. Ifølge Per Jensen er nøglen til det gode egu-forløb netop det tætte samarbejde mellem alle parter udover tilknytningen til skolen.

Egu skal tænkes selvstændigt

Helt overordnet har det fra starten været vigtigt for FGU Trekanten at prioritere egu, både i organisationen, men også i hverdagen på skolen, fortæller Vicedirektør Per Jensen. Derfor er egu også tænkt som et selvstændigt forløb, selvom eleverne ikke er på skolen hver dag.

”Det her er ikke bare noget, man lige kan lave ved siden af. Man er nødt til at have et selvstændigt egu-spor. Ellers lykkes man ikke med det.”

Men også når eleven ikke er på skolen, bliver der arbejdet målrettet på, at eleven føler sig som en del af fællesskabet ude på arbejdspladsen. Og her oplever Per Jensen, at virksomhederne gør et stort arbejde, og han ser en ny tendens.

”Vi kan se, at der sker markante ændringer på virksomhederne i de her år. Mange har i dag ansat mentorer til at tage sig af de unge undervejs i forløbene. Det så vi slet ikke for år tilbage.”

Per Jensen har følgende råd til skoler, der ønsker at styrke fællesskabet for egu-elever:

  1. Tag en overordnet beslutning om, at egu er et vigtigt spor, og lav en central strategi for forløbet, der skaber plads til at prioritere den løbende holdundervisning og fællesskabet.

  2. Prioriter at undervise eleverne i eget hus, men husk at inddrage elevernes øvrige hverdag på praktikstedet i undervisningen, så det giver mening for dem.

  3. Tænk PASE-undervisningen ind i forløbet og tilrettelæg det på en måde, så det styrker følelsen af at høre til på skolen og være en del af et større fællesskab, selvom man har en hverdag uden for skolen.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.