Artikel
Fleksible forløb på egu
Egu-sporet er for unge, der gerne vil prøve kræfter på en arbejdsplads. Forløbet rummer både virksomhedspraktik og skoleundervisning, som er individuelt tilrettelagt.
Et egu-forløb er opbygget så eleven både er i praktik i en virksomhed og har skoleundervisning. Uddannelsesforløbet består af 2/3 virksomhedspraktik og 1/3 skoleundervisning.
Egu-elever kan både komme i praktik i private virksomheder, fx handel og transport, og offentlige institutioner, fx daginstitutioner og plejehjem. Eleven finder sammen med egu-vejlederen ud af, hvad det kunne være for en arbejdsplads.
Fleksible forløb
Egu-forløb tilrettelægges, så det passer til en enkelte elev.
Praktikken kan fx samles over en længere periode som efterfølges af skoleundervisning, eller eleven kan skiftevis have nogle dage på arbejdspladsen og nogle dage med skoleundervisning. Forløbet tilrettelægges sammen med egu-vejlederen og virksomheden.
Efter et egu-forløb er de fleste elever klar til at starte på en erhvervsuddannelse eller i et job.
Hvordan søger man ind på egu-sporet på FGU?
Egu-sporet er for unge, som gerne vil prøve at arbejde i en virksomhed, inden de starter på en erhvervsuddannelse eller i et fast job. Nogle unge kommer fra agu- eller pgu-sporet på FGU, men har lyst til at skifte til egu for at prøve kræfter med opgaver på en arbejdsplads.
De unge (og deres forældre) kan kontakte kommunens ungeindsats (KUI) eller den lokale FGU-institution for at høre nærmere.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.