Artikel

Materialer fra prøveseminar 2020

I forbindelse med tidligere afholdte prøveseminar har STUK udviklet materiale, der omhandler og arbejder med de tre prøveformer. Her finder du inspiration til den praktiske prøve på én dag.

Her på siden kan du finde inspiration til, hvordan du som lærer kan arbejde med den praktiske prøve på én dag – både før, under og efter prøven. I den vedhæftede powerpoint kan du bl.a. se et eksempel på en praktisk prøve på én dag samt blive klogere på forskellen mellem bedømmelseskriterier og eksaminationsgrundlag. Du kan også finde mere information om de forskellige prøveregler samt læse de mest stillede spørgsmål og dertilhørende svar.

I det vedhæftede arbejdshæfte kan du via forskellige øvelser arbejde med konkrete opgaver, der kan hjælpe dig med at omsætte fagbilagets overordnede information til konkret undervisning.

Her findes både opgaver, der fokuserer på de forskellige krav til prøven og en beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med at konkretisere bedømmelseskriterierne, således at både elever og censor har en forståelse for, hvad eleverne bedømmes ud fra.

Til inspiration kan du finde et eksempel på et udfyldt arbejdshæfte nederst på denne side.

Siden er opdateret 17. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.