Artikel

Helhedsorienteret og praksisnær undervisning er en fest

Denne artikel sætter fokus på FGU Trekantens gode erfaringer med et projekt, hvor eleverne arrangerer en fest, et virksomhedsbesøg - eller en anden selvvalgt aktivitet - som led i en helhedsorienteret og praksisnær PASE undervisning.

På FGU Trekanten var der i forbindelse med udviklingen af undervisningen i PASE, mange spørgsmål som: Hvordan får man PASE ind i elevernes dagligdag - uden at faget udvandes? Hvordan bliver PASE til et fællesskabsfag, der sætter elevernes kompetencer i spil? Hvordan sætter vi rammer, så eleverne både forstår, hvorfor de skal have faget, får ny viden, udvikler sig, og føler sig klar til at gå til prøve? 

Løsningen på FGU Trekanten blev udviklingen af et forløb, hvor eleverne i 4 uger arbejder med at arrangere en valgfri aktivitet, for eksempel en fest eller et virksomhedsbesøg, og så tænke faget og de faglige mål ind i aktiviteten. Forløbet har været afviklet flere gange med gode erfaringer.

I denne artikel beskrives det konkrete forløb, hvor en gruppe egu-elever via deres projekt og de faglige temaer, arbejder med fagets læringsmål. Forløbet er dog bredt anvendeligt på fgu og kan også bruges af agu- og pgu-elever.

Samtidig bliver PASE-forløbet koblet til de faglige mål via FGUs didaktiske principper og læringsteoretikeren John Deweys tanker om - at ‘man lærer ved at gøre’, når der er tale om reflekterede handlinger. 

Opbygningen af PASE-forløbet 

De fire uger i forløbet var opbygget omkring et konkret, praktisk forløb, hvor eleverne var drivkraften bag planlægningen af en selvvalgt aktivitet - det unne for eksempel være at arrangere og gennemføre besøg på en virksomhed eller en fest. Aktiviteten har været forskellige fra gang til gang, og budgetrammerne har også været lidt forskellige i forhold til hvad eleverne har kunne planlægge med at kunne gøre – og erfaringen er at budgetrammen ikke behøver være stor, for at udbyttet for eleverne er stort.

Sideløbende med det praksisnære forløb, fik eleverne den teoretiske baggrund på plads via øvelser, oplæg og input fra lærerne. Eleverne lagde blandt andet budget på store budgettavler, inspireret af Luksusfælden. De lavede samarbejdsøvelser på parkeringspladsen eller i aulaen, og de fik en øget viden om forsikring, lån og bankforhold, via besøg af gæstelærere fra lokale banker og forsikringsselskaber. 

Elever, som allerede havde været igennem tilsvarende forløb, fokuserede især på den øgede viden, de fik inden for PASEs faglige mål, og dermed kunne forløbet differentieres. 

Efterfølgende fortalte eleverne særligt om oplevelsen af at høre til og de venskaber, de har fået skabt gennem forløbet. Det var især i de praksisfællesskaber, som naturligt opstod, når eleverne arbejdede med udviklingen af deres projekt, og som gav alle elever en oplevelse af et tilhørsforhold, og en vigtig rolle og varierede deltagelsesmuligheder. 

Tydelig struktur og grundigt forarbejde med fagets læringsmål

Forløbet var tilrettelagt med synlige læringsmål og tydelig struktur. Dermed vidste eleverne undervejs i hele forløbet, hvor de var - og hvorfor. Med projektopgaven som det styrende element, var den ‘praksisbaserede dannelse og læring’ og ‘helhedsorienterede undervisning’ i fokus for at styrke elevernes arbejde mod de faglige mål for faget.

Ved opstarten af forløbet blev eleverne præsenteret for de læringsmål, de skulle arbejde med gennem de fire uger. Undervisningen blev tilrettelagt ud fra elevens forudsætninger, og et vigtigt element var derfor en synliggørelse og individualisering af læringsmålene. Det foregik i mindre grupper, hvor eleverne støttede og hjalp hinanden, mens læreren fungerede som konsulent. Det var vigtigt, at det var eleverne, der stilladserede hinanden i processen, og læreren trådte lidt i baggrunden, så det ikke var dennes ‘ekspertviden’, der styrede processen omkring tydeliggørelsen af de faglige mål for forløbet.  

Konkret skete der det, at eleverne fik udleveret en oversigt over læringsmålene. Ud for hvert læringsmål var der på arket en tredelt lagkage. Eleverne gik gennem de faglige mål og diskuterede deres kunnen i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. På forhånd havde eleverne talt om, hvad viden, færdighed og kompetence betyder, og ofte fandt eleverne en række synonymer, der gjorde det lettere at forstå udtrykkene. Synonymerne var alt lige fra; “jeg fatter ikke en skid - jeg har styr på det - jeg kan lære fra mig”, til en opdeling i forhold til alder, for eksempel “3 år - 20 år - 50 år”. Det gode ved den proces var at eleverne fik øget forståelse og ejerskab til evalueringen. 

Model for 4-ugers PASE-forløb på EGU
Model for 4-ugers PASE-forløb på EGU
© Børne- og Undervisningsministeriet

Læringsmål i lagkageform - at arbejde med læringsstrategier

For at aktivere elevernes viden og erfaring undervejs i forløbet skulle de i begyndelsen, på lagkagen, skravere, hvor stor en viden de allerede havde om netop dette læringsmål. I grupper talte eleverne om hvert læringsmål og fik på den måde også talt om, hvem der havde brug for mere viden om målpinden, og hvem der allerede havde viden som kunne deles. Ved at arbejde med læringsmålene på denne måde, blev eleverne selv klar over, hvor de skulle have ny viden, og ofte førte det en masse nysgerrighed med sig. Men de blev også klar over, hvor de allerede havde viden, de kunne dele med de andre gruppemedlemmer. På denne måde fik eleverne en grundig indsigt i, hvilke temaer der skulle arbejdes med på forløbet, og hvad kriterierne var for at nå i mål. Oversigterne blev trukket ind adskillige gange i forløbet, og nogle af eleverne arbejdede hen imod at have “fulde lagkager”, når forløbet var slut.

For at styrke elevernes strategier til at huske, aktivere og bearbejde viden og færdigheder undervejs i forløbet blev læringsmålene hængt op i undervisningslokalet. Væggene udviklede sig dermed til en form for aktiv opslagstavle. Billeder fra besøg, brochurer, notater fra øvelser, oplæg, budgetter, personlighedsprofiler og planlægningsværktøjer hang på væggene til inspiration. Alt dette udgjorde en form for fælles portfolio til PASE-forløbet, som støttede eleverne i at fæstne viden og færdigheder i tanke og handling (Vejledning til de 15 didaktiske principper).

 

Tavle med ideer- forberedelser - FGU-Trekanten
Tavle med ideer- forberedelser - FGU-Trekanten
© Børne- og Undervisningsministeriet

En læringsteoretisk begrundelse for det praksisnære forløb

Den amerikanske filosof og pædagog John Dewey mente, at uddannelse skal være en del af livet – ikke en forberedelse til det. Så undervisning skal tage udgangspunkt i hverdagslivet omkring eleven og i at udvikle eleven som deltager i et demokratisk samfund. Skoler skal derfor skabe muligheder for at eleven selv udvikler mening og sammenhæng gennem handlinger, problemløsning og refleksion. 

Et menneskes erfaringer skabes i handlinger i interaktion med omverdenen, så derfor er det afgørende at skolen tilrettelægger læringsmuligheder, hvor eleven udvikler sig som deltager i et fællesskab, hvor man aktivt samarbejder om at løse problemer, der som udgangspunkt er velkendte, men som opstår i nye sammenhænge for eleven. I dette projekt var opgaven at tilrettelægge ‘noget’ for ‘nogen’ (for eksempel en fest for elever og medarbejdere). På den måde forbandt man ’det praktiske livs handlinger med refleksion og teori’ (Beck m.fl. 2014:397). Det vil sige at fagenes enkelte elementer ikke stod for sig selv og skulle læres udenfor kontekst, men læres fordi de blev anvendt i en bestemt kontekst, så eleven kunne skabe sammenhæng og mening. 

‘Handling’ kan både være hverdagens rutineprægede og ureflekterede handlinger, hvor man prøver sig frem ’på må og få’, og måske bagefter ikke kan huske, hvordan man gjorde, og hvad der var konsekvenserne af ens handlinger. Sådan gør vi ofte i vores hverdag, når vi lever vores liv og løser de udfordringer vi støder på. Men handlinger kan også være reflekterede. Det sker, når man er systematisk og samler viden om sammenhænge mellem ens handlen og konsekvenserne heraf. Det er det man i projektet gjorde blandt andet ved at skabe en tydelig struktur, lade eleverne forbinde sig med læringsmålene og løbende give eleverne gode muligheder for systematisk refleksion. 

Det praksisnære forløb - hvad gjorde FGU Trekanten?

Det praksisnære forløb, der er retningsgivende i PASE-forløbet, blev skudt i gang i samarbejde med eleverne i løbet af uge 1. I denne uge lærte eleverne hinanden at kende igennem en række samarbejdsøvelser og teorier omkring samarbejde, og de fik et indblik i deres egne og hinandens styrker og svagheder i forhold til læringsmålene. 

Oplægget til det praksisnære forløb var: ”Planlæg en tur, en fest eller et besøg, der er spændende for både dig, de andre elever, din vejleder og din lærer.”  

Eleverne valgte for eksempel at planlægge en tur til LEGO House eller en afslutningsfest, hvor de inviterede kontaktpersoner og vejledere med. 

Inden første uge var omme, havde eleverne brainstormet på projektet og planlægningen heraf. De havde udarbejdet en tids- og ressourceplan, hvor de i samarbejde fordelte sig på forskellige poster i planlægningen. Denne fordeling betød, at alle havde en vigtig funktion og en følelse af ikke at kunne undværes i løsningen af opgaven. 

I de kommende uger, drev de behov, der løbende opstod, forløbet frem. Når eleverne eksempelvis skulle kontakte en virksomhed, trak de på den viden om kommunikation og samarbejde, de opnåede i uge 1. Når eleverne blev opmærksomme på, at der skulle lægges et budget, for at få det hele til at hænge sammen, trak de på den viden, de opnåede i uge 2 og så fremdeles.

For at kvalificere løsningen af projektet, arbejdede eleverne med en mere teoretisk, men alligevel autentisk tilgang til udfordringerne under de fire emner i PASE. Arbejdet med læringsmålene blev løbende sat i spil, så eleverne fik udfyldt deres lagkager over egen læring, og blev dermed blev videnpiloter, der kunne hjælpe de andre elever, der endnu ikke var på det samme niveau.

De fire emner under PASE blev udfoldet ugevis: 

Den første uge:

  • Handlede om samarbejdslære, hvor eleverne blandt andet arbejdede med personlighedstest, så de fik et fælles udgangspunkt til at tale om arbejdsrelateret samarbejde.
  • Denne viden trak eleverne på, når de analyserede på forskellige hændelser fra deres hverdag for eksempel små konflikter eller succeser i deres arbejde med projektet.

Den anden uge:

  • Handlede om privatøkonomi, hvor eleverne fik besøg af en bankmand, der hjalp dem med at lægge private budgetter, og en forsikringsmand, der arbejdede med eleverne omkring privatforsikringer og hvilke forsikringer, der er vigtige for hver enkelt elev. 
  • Sammen med den besøgende, arbejdede eleverne med konkrete opgaver i en autentisk sammenhæng som for eksempel private budgetter eller opdeling af udgifter i faste og variable elementer.
  • Løbende talte de inviterede gæster, lærerne og eleverne om de forskellige elementer i for eksempel budgettet, så fagsproget blev anvendt i sammenhæng med den konkrete opgave. På den måde fik eleverne også produceret materiale til deres portfolio.  
  • Ud over et fokus på læringsmålene, arbejde eleverne løbende med deres forforståelse for de emner gæsterne bragte ind.
    • Ofte blev et emne kickstartet med en brainstorm, hvor eleverne arbejdede sammen på plancher eller på deres computere eller telefoner.
    • Det var helt frit for eleverne, hvordan de ville arbejde med deres brainstorm, de skulle blot blive enige om 3-5 ord, der skulle fremhæves og lægges i en fælles mindmap, der blev hængt op i klassen.
    • På den måde blev elevernes forforståelse aktiveret i små fællesskaber, og udbygget i det større fællesskab på klassen.
    • Elevernes erfaringer blev til et aktiv og kunne i refleksion og handling udbygges med nye erfaringer og ny viden. 
Budget - forberedelser - FGU-Trekanten
Budget - forberedelser - FGU-Trekanten
© Børne- og Undervisningsministeriet

Tredje uge:

  • Handlede om arbejdspladslære. Eleverne på holdet er egu-elever, og kunne derfor besøge hinandens praktiksteder og tale med chefer, HR-konsulenter og medarbejdere. Eleverne udarbejdede en række spørgsmål og fik på den måde viden om, hvad arbejdspladser lægger vægt på i forhold til medarbejdere, hvilke forventninger, der er til mødestabilitet, sociale arrangementer, engagement mv.
  • Eleverne fik igen mulighed for at relatere det teoretiske indhold til det praksisnære forløb.
  • For elever der ikke er på egu-sporet, kunne der i stedet for arrangeres besøg på virksomheder i nærområdet, eventuelt steder hvor eleverne har fritidsjob eller har været i erhvervstræning i forbindelse med deres fgu forløb.

Fjerde uge:

  • Handlede om erhvervslære, hvor der blev arbejdet med ansøgning, CV, den danske model med mere.
  • I denne uge besøgte eleverne en fagforening og fik input til, hvad der blandt andet er vigtigt at være opmærksom på i forhold til et ansættelsesforhold.

Evaluering af forløbet

I den afsluttende fase blev forløbet evalueret, så eleverne både blev bevidste om deres egen læring.

I evalueringen blev der trukket på genkendeligheden i lagkagerne. Eleverne var med til at udforme en række evalueringsspørgsmål som de brugte på holdet, og resultatet af besvarelserne blev opstillet i lagkagediagrammer med procentvise markeringer. På den måde fik eleverne omsat en forholdsvis svær evaluering til noget letgenkendeligt, der kunne anvendes i en opsamlende og afsluttende snak om forløbet og om deres progression.

De bedste anbefalinger fra FGU Trekanten, hvis man skal lave et tilsvarende forløb

  • Husk elevernes medindflydelse på forløbets indhold - det er deres forløb, ikke lærerens.
  • Vær tydelig i forløbets rammesætning, så eleverne ved hvor de er, hvorfor, og hvordan de selv kan handle.
  • Tænk ikke for stort - der kan skabes mange spændende processer i små projekter.
  • Inddrag gæstelærere - de har autencitet og den dybe viden om de forskellige emner - og de giver et friskt pust udefra. Gæstelærere kan fortælle om deres eget kringlede liv, så eleverne oplever, at det nok skal gå.
  • Lav noget du selv synes er sjovt. Det skal være sjovt at være lærer.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Anne Marie Kjærsgaard Petersen, Cand.mag i dansk og kulturformidling og pædagogisk konsulent og projektleder ved FGU Trekanten og Susanne Kaatmann, Master i Læreprocesser og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - 2021.

Siden er opdateret 13. januar 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.