Artikel

Få inspiration til at styrke samarbejdet mellem KUI og FGU

Læs om konkrete samarbejdsformer og -strukturer mellem den kommunale ungeindsats (KUI) og den forberedende grunduddannelse (FGU) fra fire casekommuner (Viborg, Hjørring, Holbæk og Høje-Taastrup).

I dette inspirationsmateriale bliver der tegnet et billede af, hvilke fire forudsætninger for det gode samarbejde, der går på tværs af kommunerne.

Læs om konkrete samarbejdsformer og -strukturer mellem den kommunale ungeindsats (KUI) og den forberedende grunduddannelse (FGU) fra fire casekommuner (Viborg, Hjørring, Holbæk og Høje-Taastrup). I inspirationsmaterialet tegnes et billede af, hvilke fire forudsætninger for det gode samarbejde, der går på tværs af kommunerne.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) udarbejdet inspirationsmateriale til at styrke samarbejdet mellem KUI og FGU. Materialet er udviklet med afsæt i fire casekommuner, hvor EVA har interviewet ledere og medarbejdere i KUI og repræsentanter for den lokale FGU-institution. Herudover bygger materialet på resultaterne af den første evaluerings- og følgeforskningsrapport, EVA har lavet om Målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats (EVA 2021).

Til løsning af opgaven har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL og repræsentanter fra forskellige KUI’er, bidraget til udviklingen af materialet, så det rammer målgruppens behov.

Læs hele inspirationsmaterialet med konkrete indsatser i de fire casekommuner her:

Få inspiration til at styrke samarbejdet mellem KUI og FGU | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

unpublished

Fire forudsætninger for et styrket samarbejde

EVA peger i inspirationsmaterialet på, at der er fire ting, der bidrager til et styrket samarbejde mellem KUI og FGU:


Et velfungerende samarbejde mellem KUI og FGU er kendetegnet ved, at kommunen prioriterer arbejdet med FGU. Ofte vil fokus på FGU være en del af kommunens generelle prioritering af ungeområdet og målgruppen af unge uden uddannelse og job. Her vil arbejdet med FGU indgå som led i et større billede af tætte samarbejder på tværs af forvaltninger i kommunen og med erhvervsliv, ungdomsuddannelser etc. i lokalområdet med henblik på at hjælpe gruppen af unge uden uddannelse og job.

Der kan også være tale om en specifik prioritering af arbejdet med FGU, hvor der fx tilføres ekstra ressourcer i form af medarbejdere med særligt ansvar for at understøtte udviklingen af samarbejdet mellem KUI og FGU.


Det styrker samarbejdet mellem KUI og FGU, når ledelsen lykkes med at skabe en struktur og kultur for, hvordan samarbejdet skal se ud på alle niveauer af organisationen – i såvel KUI som FGU.

Det er fx vigtigt, at den måde, ledelsen organiserer samarbejdet på, understøtter relationerne og kommunikationen mellem KUI og FGU, fx i form af fremskudt vejledning, hvor en KUI-vejleder har faste træffetider på FGU. Konkrete eksempler på strukturer, der kan understøtte et systematisk samarbejde mellem KUI og FGU, er et årshjul med fast mødestruktur på både leder- og vejlederniveau, samt nedskrevne arbejdsbeskrivelser, der klarlægger ansvars- og opgavefordelingen i KUI og FGU.


Åbenhed og tillid mellem KUI- og FGU-medarbejderne er en tredje ingrediens i et godt samarbejde. En åben dialog og stærke personbårne relationer spiller en central rolle i et velfungerende samarbejde.

Når medarbejderne ofte taler sammen, kan de hurtigere vende udfordringer og finde gode løsninger sammen. Samtidig viser erfaringerne, at rammerne for den gode dialog ofte styrkes gennem et mere formaliseret samarbejde mellem KUI og FGU, hvor der skabes rum for løbende drøftelser, og hvor kendskabet til hinanden gradvist kan bygges op.


En sidste forudsætning for et stærkt samarbejde er, at KUI og FGU oplever at stå sammen om et fælles mål og mission om at hjælpe de unge bedst muligt. Den fællesskabsfølelse opstår nemmest og mest naturligt, hvis medarbejderne har en god dialog og stærke relationer i samarbejdet.

Det hjælper også, hvis de har et indblik i hinandens arbejdsvilkår – fx hvilke systemer de arbejder i og de rammer og ressourcer, de hver især har for at løse deres opgaver. Ledelsen spiller her en central rolle ift. at understøtte en løbende dialog og fælles refleksion over KUI’s og FGU’s kerneopgave og kædeansvar ift. at sikre en sammenhængende ungeindsats.



I Viborg kommune har samarbejdet mellem KUI og FGU haft høj prioritet. I kommunen er det uddannelsesvejledere, der står for at målgruppevurdere unge til FGU. Uddannelsesvejlederne har ansvaret for de unge i hele perioden fra de er 15 til 30 år eller får en ungdomsuddannelse, hvilket indebærer, at uddannelsesvejlederne oplever, at de ofte kender den unge rigtig godt, og at de undgår alt for mange overgange for den unge.

I Viborg kommune indgår den fælles uddannelses- og jobplan som en del af målgruppevurderingen til FGU og er integreret i fagsystemet, UNOUNG, hvilket gør det muligt at samle kerneinformation om den unge ét sted, som de forskellige kommunale afdelinger har adgang til. Disse informationer har tidligere beroet på den unges egne oplysninger, eller har krævet en omfattende opsøgende indsats fra uddannelsesvejlederens side. Logistiske fordele ved UNOUNG som fagsystem er bl.a., at målgruppevurderingen og uddannelsesplanen let og sikkert kan deles med den unge og FGU, ligesom det er nemt at underskrive den elektronisk.

Andre tilbud, der findes i FGU og i kommunen er AGU-flex, Hybrid, Unge på vej og Forskolen. I det strategiske samarbejde mellem KUI og FGU, afholdes i Viborg kommune følgende møder: kvartalsmøder dialogmøder og tværkommunale møder. Ud over de løbende møder og dialoger, består det nære samarbejde om den unge af rundvisninger, opfølgningsmøder og udslusningsmøder.

Læs hele inspirationsmaterialet med konkrete indsatser i de fire casekommuner her: Få inspiration til at styrke samarbejdet mellem KUI og FGU | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)


I Hjørring kommune har KUI og FGU i fællesskab udarbejdet en samarbejdsaftale, der har givet mere klarhed om de forskellige processer og ansvarsområder i samarbejdet. Som beskrevet i samarbejdsaftalen gennemføres der mindst to opfølgningsmøder om året, hvor KUI og eleven deltager. Derudover er KUI fysisk til stede på FGU flere gange om ugen, hvilket både styrker relationerne og giver KUI en bedre føling med eleverne.

I Hjørring kommune vedtog de i 2018 en ungestrategi, som hedder Ungegarantien. Ungegarantien består af fire spor: skole, vejledning, virksomhed og støttesporet, hvor de involverede aktører i fællesskab arbejder for at hjælpe børn og unge med at finde deres ”positive destination” i forhold til job og uddannelse. I Hjørring Kommune er arbejdet med FGU fordelt på få specifikke medarbejdere i KUI. Der er i alt ti uddannelses- og erhvervsvejledere i kommunen, hvoraf fire har ansvaret for opgaver relateret til FGU. Én af de fire FGU-vejledere har ansvaret for cirka halvdelen af de nuværende FGU-elever.

Derudover er der to af uddannelses- og erhvervsvejlederne, der sidder ude på to af FGU-skolerne to gange om ugen. Desuden har de i kommunen gode erfaringer med at støtte de unge gennem parallelindsatser, som fungerer sideløbende med deres FGU-forløb, blandt andet støttende psykologsamtaler, funktionel træning, Wechsler Adult Intelligence (WAIS-testning), nedsat tid, forskellige kontaktpersonordninger og Individual Placement & Support (IPS).

Læs hele inspirationsmaterialet med konkrete indsatser i de fire casekommuner her: Få inspiration til at styrke samarbejdet mellem KUI og FGU | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)


I Holbæk Kommune oplever medarbejdere i KUI og FGU et godt samarbejde. Det skyldes bl.a. en koordinatorfunktion i FGU Nordvestsjælland, der har haft til opgave at understøtte samarbejdet mellem FGU og KUI – både med KUI Holbæk og de øvrige samarbejdskommuner.

Med inspiration fra Norge, har Holbæk Kommune oprettet Elevtjenesten, der er er en tværfaglig forebyggelses- og fastholdelsesindsats, der skal hjælpe de unge i deres nærmiljø på uddannelsesinstitutionerne. Erfaringerne med Elevtjenesten på FGU er, at de spiller en vigtig rolle både i koblingen til de kommunale ressourcer og i forbindelse med overgange ud af FGU. Koordinatorfunktionen består bl.a. i at organisere og indkalde til møder samt at være tovholder på andre samarbejdsaktiviteter på ledelses- og vejlederniveau i KUI og agere bindeled mellem niveauerne.

I det strategiske samarbejde mellem KUI og FGU afholdes der desuden kvartalsmøder, temamøder og tværkommunale temaeftermiddage.

På FGU sidder der tre uddannelsesvejledere fra KUI 1-2 dage om ugen, hvilket for det første giver mulighed for, at uddannelsesvejlederne fra KUI kan følge eleverne tæt og handle hurtigt ved behov, fordi de er fysisk tilgængelige i det daglige og har let adgang til at deltage i relevante møder, fx i forbindelse med progressions- eller bekymringssamtaler med eleverne. For det andet er der en oplevelse af, at organiseringen bidrager til at styrke relationerne i det nære samarbejde mellem KUI og FGU, således at der udvikles en tillidsfuld relation mellem vejlederne, hvor de også tør tale om det, der er svært.

På grund af omorganiseringer og medarbejderudskiftninger i KUI i Holbæk kommune, har der været ekskursioner til FGU institutionens tre skoler, hvor KUI-medarbejderne besøgte de tre skoler og blev introduceret til de forskellige værksteder og mødte elever og lærere.

Tidligt i FGUs opstart blev der i KUI nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udvikle en skabelon til målgruppevurdering og uddannelsesplanen (kaldet MGV i kommunen). Skabelonen er blevet implementeret i fagsystemet, UNOUNG, som kommunen anvender. Derudover har KUI implementeret et nyt tiltag i form af en ”fælles sags gennemgang” til at understøtte KUIs målgruppevurderingspraksis og dialogen om målgruppen for FGU.

Læs hele inspirationsmaterialet med konkrete indsatser i de fire casekommuner her: Få inspiration til at styrke samarbejdet mellem KUI og FGU | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)


Da FGU og KUI blev oprettet, etablerede Høje-Taastrup Kommune et selvstændigt ungecenter, hvor KUI-kontaktpersonordningen blev forankret i form af Høje-Taastrup Kommune Ungeguide (HTK Ungeguide). I Ungeguide HTK er der otte ungeguider, to ungevejledere, to specialvejledere og to virksomhedskonsulenter. Dermed er det ungeguidernes rolle at koordinere det tværgående samarbejde mellem de relevante myndighedsinstanser i kommunen og evt. andre aktører og sikre, at den enkelte unge har en uddannelsesplan, der samler indsatser på tværs af alle aktører. Ungeguiderne oplever, at denne organisering og deres koordinerende rolle giver dem en uafhængighed og et overblik, der skaber gode betingelser for at kunne tilgodese de unges interesser bedst muligt.

Høje-Taastrup Kommune har valgt at prioritere FGU som det primære forberedende tilbud. Det betyder, at KUI ikke umiddelbart har andre tilbud til unge i målgruppen. Det har stillet krav til FGU og KUI og fordret en fælles ambition – og samarbejde om – at skabe et stærkt FGU-tilbud, der kan rumme alle de unge, der vurderes at være målgruppen.

Med henblik på at skabe nogle rammer, der gør det muligt at inkludere en bred vifte af unge, gør KUI brug af de forskellige muligheder, de har i KUI-værktøjskassen, fx nedsat tid. Derudover anvender de også individuelle forløb på FGU, der er særskilt finansieret. FGU har i dialog med KUI udviklet et særligt introforløb. Her har eleverne færre timer i starten af forløbet, således at de nænsomt introduceres til skolens system og regler, hvilket skaber trygge rammer for eleverne i overgangen og klæder dem på til FGU-forløbet.

Hvert kvartal holder KUI og FGU Høje-Taastrup samarbejdsmøder, hvor både ledere, vejledere, ungeguider og evt. lærere deltager. Et eksempel på et tema, der har været bragt op på et samarbejdsmøde, er rundvisning på FGU. Her videregav KUI nogle tilbagemeldinger fra elever, og FGU har efterfølgende gjort en række tiltag for at imødekomme feedbacken. For eksempel har de gjort en del for at skabe et mere hyggeligt fysisk skolemiljø med stearinlys og billeder på væggen. Derudover fortæller en FGU-vejleder, at eksisterende FGU-elever nu bringes mere i spil i forbindelse med rundvisningen, hvor de fortæller om, hvordan det er at være elev på skolen. FGU-vejlederne har en klar oplevelse af, at elevinddragelsen dels skaber en større ro på skolen, når rundvisningen finder sted, dels giver et bedre indblik og større identifikation hos de kommende elever.

Læs hele inspirationsmaterialet med konkrete indsatser i de fire casekommuner her: Få inspiration til at styrke samarbejdet mellem KUI og FGU | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.