Redskab

Virtuelt temamøde: Cybermissionen 2023

Få information om, hvordan du som FGU-lærer kan bruge årets missioner til arbejdet med digital dannelse.

De to missioner, der i år er målrettet FGU, har fokus på henholdsvis god cyberadfærd generelt og cases om hatespeech. Begge indeholder en opgave, hvor eleverne skal udarbejde en oplysningskampagne omkring emnet.

Hensigten med missionerne er, at eleverne bliver bedre til at passe på sig selv, deres data på nettet og deres digitale enheder.

Cybermissionen er en national konkurrence for elever på FGU, ungdomsuddannelserne og grundskolens ældste klasser, hvor eleverne på en kreativ og lærerig måde får viden om aktuelle og nærværende it-sikkerhedsudfordringer som fx passwordhåndtering, digital bedrageri, digitale fodspor og problematikker om hadefylde ytringer online (hatespeech).

I forhold til FGU er materialet tilrettet, så det passer til målgruppen, arbejdet med digital dannelse og de didaktiske principper for FGU, og på det virtuelle temamøde vil interesserede i sektoren få yderligere information om årets Cybermission.

 

Hvad det kræver det af underviserne at være med?

For at deltage i Cybermissionen kræver det lidt forberedelse i forhold til opgaverne og deres indhold, men der er ikke krav om, at læreren skal have særlige IT-kompetencer.

Hvordan kan Cybermissionen understøtte elevernes læring og dannelse på FGU?

Indholdet i Cybermissionen vil kunne bruges både i FGU-faget teknologiforståelse, PASE og i andre almene fag (som for eksempel dansk/dansk som andetsprog). Derudover er der i arbejdet med informationskampagner mulighed for at faglige temaer kan byde ind i forhold til kreativ formidling.

Cybermissionen understøtter det arbejde, der skal være på FGU, hvor digital dannelse skal indgå i undervisningen i alle fag og faglige temaer - samt det didaktiske princip om dannelse, så eleverne opnår forudsætningerne for at indgå i arbejdslivet og i samfundet som ansvarsfulde og demokratiske medborgere gennem blandt andet øget digital dannelse.

Tid og sted

Temamødet foregår virtuelt onsdag d. 11. september kl. 14.00-15.00. Slides sendes efterfølgende til alle, der er tilmeldt arrangementet.

Pris

Det er gratis at deltage i temamødet.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig her på linket. Bemærk tilmeldingsfristen er d. 10. september 2023. 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.