Viden på nettet – hvem bestemmer?

I et demokratisk samfund kan det være afgørende, at borgerne bliver præsenteret for forskellige synspunkter, viden og holdninger til et emne. En af nettets vildveje kan være, at de algoritmer, der generes af vores digitale fodspor, forhindrer det. Algoritmerne styrer nemlig vores søgning og de resultater, vi præsenteres for.

Formålet med forløbet er at give eleverne mulighed for at lære om: 

• Hvordan nettet kan give forskellige personer forskellig information om samme emne.

• Hvad det er for motorer og drivkræfter, som på den tekniske og forretningsmæssige side styrer browsere, hjemmesider mv.

• Hvordan man kan lave en dataprofil på hinanden.

• Hvordan man opbygger eller lokaliserer ekkokamre på nettet.kursi

Afhængigt af elevernes viden kan du overveje at vælge mellem faserne. Hvis deres viden er på et meget basalt niveau, skal du overveje at bruge mere tid.

Forløbet er særligt relevant i følgende fag:

Teknologiforståelse, PASE, Identitet og medborgerskab samt Samfundsfag.

Formål:

Den forventede undervisningstid er to gange 45 minutter, og kan udvides til at dække to x to - 45 minutter.

Formålet med forløbet er at give deltagerne en forståelse af, hvordan ekkokamre kan opstå. Dette sker gennem konkrete øvelser med søgning og introduktion til begreber som algoritmer, forretningsmodeller og logning af oplysninger. Det er samtidig hensigten, at de unge og voksne skal kunne finde viden på andre måder og synspunkter, som bryder med egne opfattelser.

Materialet kan tale ind i forskellige faglige kompetenceområder. Afhængig af dine valg kan forløbet støtte eleverne i at:

FGU 

Teknologiforståelse:

Handle med dømmekraft i situationer, der handler om it-sikkerhed eller om etiske aspekter ifm. anvendelsen af digitale teknologier og data. Fx. ved: 1) At behandle problemstillinger fra praksis ud fra et it-fagligt perspektiv. 2) Sammenfatte resultaterne heraf. 3) Forholde sig til digitale teknologiers konsekvenser for individ, fællesskab og samfund. 

PASE:

Forstå betydningen af grundlæggende kompetencer som kommunikation og samarbejde, og udvikle personlige og sociale kompetencer. Dette kan ske gennem arbejdet med personlig økonomi, demokrati på arbejdspladsen samt digital adfærd, etik og faldgruber.

Identitet og medborgerskab:

Forholde sig til egen rolle som aktiv medborger og kæde dette til grundlæggende samfundsmæssige rettigheder. Fx. ved at behandle emner og problemstillinger fra forskellige perspektiver og inkluderede fagområder samt arbejde med etiske dilemmaer fra dagligdagen.

Samfundsfag:

Have viden om og forståelse for det moderne, globaliserede samfunds dynamik og kompleksitet samt relationen mellem individ og samfund. Herigennem kvalificere sig til at deltage aktivt og ansvarligt i et demokratisk samfund. Dette kan være gennem arbejdet med konkrete problemstillinger fra hverdagen og gennem anvendelse af it.

Tilrettelæggelse - forløb:

Overvejelser, inden du som lærer går i gang med forløbet

Du kan med fordel se nærmere på:

Nettes vildveje - online magasin: Udgivet af Medierådet for børn og unge. Magasinet er udarbejdet i samarbejde med PET og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Det er et omfattende materiale, hvor du kan få viden om:

• Algoritmer, digitale fodspor og ekkokamre i tema 1: Internettet er en maskine

• Fake news, misinformation, troldehære og bot-nets i tema 2: Information og misinformation på nettet 

• Demokrati, debatkultur, censur, straffeloven og vrede, had og chikane i tema 3: Hadsk tale og grænser for ytringsfrihed

• Radikaliseringsproces, grooming, online fællesskab, ekstremisme og tilhørsforhold i tema 4: Ung, sårbar og på vildveje

Sociale medier er dit ekkokammer: Facebook er et eksempel på, hvordan algoritmer sikrer, at du, gennem det du liker og tagger, kun får de nyheder, som du har vist interesse for. Du skaber dermed selv dit ekkokammer. Artiklen her uddyber emnet og drøfter, hvad det kan betyde for vores demokrati.

Hvorfor tiltrækkes nogle af ekkokamre: Kort film om, hvorfor nogle tiltrækkes af ekkokamre, og hvordan det kan medføre radikalisering. 

Supplerende materiale: Ønsker du at supplere eller udbygge din viden på området, kan du vælge at se én eller flere af videoerne udarbejdet af Københavns Professionshøjskole. Overvej også om du vil lade videoerne indgå i elevernes arbejde, som supplerende materiale eller som en mulighed for at differentiere:

Planlægning

Inden forløbet skal du sikre dig, at alle eleverne har deres mobiltelefoner med og helst også en PC eller en tablet. Det er vigtigt med internetadgang.

Fase 1: Introduktion

Nettet fungerer som en maskine, der via vores adfærd/digitale fodspor samler informationer om os. De digitale fodspor bruges til at give os det, vi foretrækker.

Du kan introducere dine elever for emnet gennem en kort podcast: Om profilering på nettet (2:20 min.).

Bed dine elever om at finde eksempler på, hvordan nettet samler oplysninger om os og vores færden på nettet. Herefter kan de drøfte, hvad de bruges til:

• Cookies: Eksempelvis fra nogle af de netsider, som eleverne anvender i forbindelse med køb på nettet (målrettede reklamer). 

• Likes/algoritmer: Eksempelvis på facebook (genererer historierne på nyhedsvæggen).

• Søgetjenester: For eksempel Google (foretrukne indstillinger, fx. sprog og søgninger).
   

Fase 2: Får vi den samme information? 

De fleste får nyheder eller følger nyhedsstrømme via sociale medier, eller ved at google et specifikt emne. Men ofte vil de, der fx. søger oplysninger om det samme emne, ikke få de samme informationer.

Vælg eller lad eleverne vælge et eller evt. flere emner, som de skal undersøge. Det kan fx. være et aktuelt emne, der diskuteres i nyhedsmedierne. Anvend en populær søgemaskine, som eleverne også ofte anvender fx. Google.

Lad eleverne sammenligne de fundne informationer med en søgning på en eller flere af de søgemaskiner, som ikke leverer resultater baseret på brugerens tidligere adfærd: 

• Qwant.com

• duckduckgo.com

• startpage.com

Herefter kan de i fællesskab drøfte, om de informationer, de får, er ens. Og hvis ikke, hvori forskellen ligger. 

Afslut evt. med podcasten Om machinelearning og kunstig intelligens.

Fase 3: Hvilke fodspor afsætter vi?

Søgninger på nettet baseres på vores individuelle digitale fodspor, og vi præsenteres derfor ofte for forskellige informationer om det samme emne. Men hvilke fodspor afsætter vi, når vi færdes på nettet?

Med Facebook som eksempel skal eleverne forsøge at få en viden om, hvilke og hvor omfattende digitale fodspor de afsætter, når de eksempelvis liker på Facebook.

Eleverne skal gå til Facebook og skifte sprog til engelsk via indstillinger. Dernæst skal de bruge søgefeltet til at finde informationer om deres færden (digitale fodspor):

• “Photos liked by me" (viser alle fotos, du synes godt)

• "Posts liked by me" (viser alle opslag, du synes godt)

• "Events liked by xx" (viser alle begivenheder, som din Facebook-ven xx synes godt om)

• "Pages liked by xx" (viser alle de steder, som xx synes godt om)

• "Photos of xx" (viser alle billeder, som xx er tagget på)

Alternativt kan eleverne lave en test af, hvor meget andre kan se på fx. Facebook, uden at logge på, via Stalkscan.

Som afslutning drøftes omfanget af de digitale fodspor, der er afsat på nettet, og hvilke synspunkter, viden og holdninger de afspejler. Start en fælles drøftelse af, hvad det betyder for vores forståelse af omverden, når den information, som vi får, generes af algoritmer baseret på vores digitale fodspor.

Lad eleverne komme med eksempler.

Fase 4: Er du selv en propagandist? 

Når vi liker, tagger, kommenterer, søger på eller deler informationer, er vi med til at sprede og øge synligheden af nettes budskaber, uanset om vi foretrækker dem eller tager afstand fra dem. 

Fake News

• Lad eleverne høre klip fra samtalen om Fake News (1:31 min.) samt Fake News og nyhedsmedier (2:04 min.).

• Herefter skal de finde eksempler på Fake News.

• Endelig skal de overveje og drøfte, hvordan de falske nyheder er blevet spredt.

 Kildekritik

• Lad eleverne høre klip fra samtalen om vigtigheden af kildekritik (1:49 min.).

• Lad dem finde eksempler på informationer/budskaber, som stemmer med de holdninger de i gruppen har til et specifikt emne.

• De afslutter med at drøfte og opstille en liste for, hvordan de undersøger om, der er tale om information eller misinformation. Find evt. inspiration i Sådan spotter du fake news.

Afslut med i fællesskab at drøfte spredning af information og misinformation med afsæt i filmklip og fotos fra onlinemagasinet Nettets vildveje. Vær obs på, at dialogen også kommer omkring, hvordan den enkelte selv kan være med til at sprede budskaber på nettet. Tag evt. afsæt i aktuelle begivenheder.

Evaluering:

Som en evaluering af udbyttet på forløbet drøfter eleverne: Hvordan opnår vi robusthed og modstandsdygtighed i vores online adfærd? Lad evt. eleverne visualisere deres forslag.

Kreditering:

Hanne Søgaard, lektor. Københavns Professionshøjskole, Institut for Didaktik og digitalisering - 2019

Infoboks - om materialer der indgår i forløbet: