Redskab

Gratis apps og tjenester i undervisningen

Hvilke apps og programmer kan du bruge i undervisningen uden at gå på kompromis med datasikkerheden? En række værktøjer understøtter bevidste valg om brug af digitale tjenester i undervisningen.

Der findes et hav af gratis applikationer og smarte programmer, der bliver brugt i undervisningen. Men ofte når noget er gratis, er der en risiko for at betalingen sker ved at benytte sig af data om brugeren til analyse- og marketingformål. Det kan være svært at gennemskue hvilke systemer, som er harmløse, og hvilke, der udgør en potentiel risiko.

Derfor finder du her en række værktøjer, som skal hjælpe skoler og institutioner til bedre at vurdere, hvorvidt de kan bruge et gratis værktøj eller et socialt medie i deres undervisning, uden at gå på kompromis med brugernes datasikkerhed.

Værktøjer og inspiration

Vejledningen tager afsæt i konkrete cases fra hverdagen.

Plakaten kan udskrives og hænges op i eksempelvis et forberedelseslokale og hjælpe med at fastholde fokus på datasikkerhed.

Er du i tvivl, om du må tage et specifikt gratis redskab i brug, så kan du bruge denne oversigt. Du finder også anbefalinger om, hvor du kan finde hjælp ved tvivlsspørgsmål.

Denne tjekliste er et enkelt redskab, som hjælper til at afgøre om et digitalt produkt indsamler eller deler privatlivsdata. Tjeklisten er tiltænkt it-vejledere, andre it-fagpersoner og skoleledere i undervisningssektoren.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.