Tydelig struktur som didaktisk princip for FGU

Hvad er tydelig struktur i FGU?

Den daglige undervisning, samarbejdsformerne og opgaveløsningen skal i FGU være præget af en tydelig struktur. Det er med til at skabe en overskuelig og kendt ramme, der giver eleverne overskud til at blive udfordret fagligt og opleve mestring i nye opgaver.

• Struktur i undervisningen betyder en fast ramme for dagens program, klare fysiske rammer for hvad der gøres hvor, samt formulerede mål, grupper, produkter, tidsramme for dagens opgave
• Struktur i forhold til samarbejde giver eleven klarhed over, hvilken gruppe eleven er en del af, hvilke rammer og gensidige forventninger der ligger i samarbejdet, samt hvilken rolle og opgave eleven har i gruppen
• Struktur i forhold til opgaveløsning giver overblik over både gruppens samlede opgaver og den enkelte elevs opgave. Det indebærer tydelighed i opgavens udformning og beskrivelse efter f.eks. med formål, varighed, proces, materialer, slutprodukt, opsamling mm.

Tydelig struktur indebærer:

• At eleverne er fortrolige med rammerne for deres egen læring
• At eleverne er aktive og deltagende i deres egen og andres læring og progression
• At eleverne har et tilhørsforhold til både lærer(e) og andre elever.

Hvordan vil eleverne opleve tydelig struktur?

Tydelige strukturer vil betyde, at eleverne har mulighed for at få:

• Tryghed og overblik gennem det tydelige daglige program og klare fysiske rammer
• Genkendelighed og rutiner ift. opgaveløsning og egen læring gennem fast struktur for dagen, ugen, måneden mv.
• Tilhørsforhold og fællesskab gennem klare roller, forventninger til den enkeltes og gruppens bidrag og deltagelse og fælles opgaver
• Indsigt i egen læring, udvikling og progression gennem tilbagevendende samtaler med feedback.
• Aktiv deltagelse i egen og andres læring og progression, fordi der ikke er i tvivl om, hvad der skal læres og arbejdes med (hvordan det skal læres)

Hvordan kan I som lærere arbejde med tydelig struktur i FGU?

I er med til at skabe den tydelige struktur for eleverne, når I ved planlægningen af undervisningen overvejer, hvordan I leder og skaber klare rammer for undervisningsaktiviteter sammen med eleverne. At kunne skabe tydelig struktur kræver god indsigt i den enkelte elevs forudsætninger, og I som lærere må sikre jer:

• At der hver dag er klare passende udfordringer, opgaver og aktiviteter til den enkelte elev
• At I har godt overblik over det samlede hold, så I kan planlægge opgaver og aktiviteter for den samlede gruppe
• At danne grupper der samarbejder om opgaver og aktiviteter som tilgodeser elevernes forskellige forudsætninger
• At der er klare mål for dagen (og ugen), ud fra de opgaver og aktiviteter, som I er fælles om
• At der er faste programpunkter, så I som lærere skaber struktur for dagene sammen med eleverne
• At der er klare aftaler om regler og rammer for at være med i gruppen/holdet
• At der gives tydelig feedback, så den enkelte elev løbende får et billede af hvordan han/hun udvikler sig
• At der er mulighed for, at eleven kan løse opgaven på forskellige niveauer (med støtte, selvstændigt eller lære fra sig).

Eksempler på tydelig struktur som led i hverdagens undervisning på FGU

I kan arbejde med tydelig struktur i undervisningen gennem følgende greb og metoder:

• Faste programpunkter hver dag i skolen f.eks. fælles morgenmad og fælles frokost, fælles opstart og afslutning (tjek ind/tjek ud)
• Fælles morgenmøde med aftaler om dagens program, mål og opgaver, aktiviteter for den enkelte og hele holdet
• Faste pladser i kantinen og fast rækkefølge, når der skal hentes mad i buffeten
• Programmet for næste uge præsenteres altid fredag eftermiddag
• ‘Lærings-stafet’ fast program sidst på eftermiddagen: hvad tager vi med fra undervisningen i dag og tilbageskuende; hvad oplevede vi sidst fra undervisningen og vores læreproces, som vi finder vigtigt at fastholde (ift. opstillede læringsmål). Dette er en opgave i fællesskab for holdets deltagere og holdets lærer(e)
• Opgavebeskrivelser efter samme struktur og skabelon
• Tydelig rumindretning med klare funktionsområder til både hold, gruppe- og individuelle læringsaktiviteter
• Brug af tavler og skemaer til at skabe overblik over den enkelte elevs og gruppens aktiviteter, læring og mål
• Fælles regler er aftalt, beskrevet og synlig på en planche i rummet, så de kan inddrages i den daglige dialog

I eksemplet nedenfor udfolder vi, hvordan tydelig struktur kan tage sig ud i et undervisningsforløb. Vi har skrevet eksemplet med udgangspunkt i dansk i agu, men strukturen kan ligeså godt udfoldes i en produktionsopgave. Her vil den konkrete opgave se anderledes ud, men de faste strukturer omkring opgaven og undervisningen vil ligne det beskrevne eksempel.

Agu – Unges motionsvaner

Holdet arbejder sammen med den lokale sportsklub om at styrke unges motionsvaner gennem nye, alternative bevægelsesaktiviteter. Dagen er bygget op om en fast struktur, hvor der veksles mellem fælles og individuelle/gruppevis aktiviteter.

Dagen starter med 15 minutters fælles motion. Hver dag har 2-3 elever som gruppe ansvaret for, hvad det samlede hold skal lave i det fælles motionskvarter. Formålet er, at holdet skal afprøve forskellige motionstyper og sammen finde frem til bevægelsesaktiviteter, som udfordrer kroppen på forskellige måder og som er sjove at deltage i. Det skal ende ud i et inspirationsmateriale til den lokale sportsklub.

Efter fællesmotion er der morgenmad i kantinen. Holdet sidder ved deres faste bord. Efter morgenmad samles holdet i klasselokalet, hvor dagens program for dansk gennemgås. På holdet er der elever på dansk G, E og D-niveau. Der tales i fællesskab om hvilke mål og læringsaktiviteter, der skal arbejdes med. Hvad der er fælles, og hvad der er forskelligt ud fra de niveauer eleverne er på.

I klassen er der en planche, der viser den case holdet arbejder med: ”Styrk unges motionsvaner”. Dagens opgaver sættes ind i casens store sammenhæng. Hver elev har en plan for ugen, så de kan se hvilke fag og aktiviteter de skal deltage i ift. casen. De arbejder i dansk med både faglitteratur og skønlitteratur, og i matematik med vægt, watt og energi. I dag skal de i dansk læse en tekst om unges motionsvaner. Teksten er hentet fra en novellesamling om sport. I fællesskab taler de om, hvad teksten handler om og hvad de synes om den. Derefter går de i små grupper, parvis eller individuelt i gang med at lave en tekstanalyse af novellen på 3 niveauer.

Eleverne og grupperne har faste pladser. De er sammen med andre elever på det samme niveau. En enkel elev er alene, da han er den eneste elev på D-niveau. Hver gruppe får en opgave, der svarer til deres niveau. Der er altså tre forskellige opgaver til den samme tekst. Alle opgaver er bygget op efter den samme skabelon med beskrivelse af opgavens arbejdsform, varighed, mål, spørgsmål, produkt mv. Alle uploader deres opgavebesvarelse i det fælles værktøj til dokumentation, så læreren kan give feedback på tekstanalyserne inden næste danskundervisning.

Som afslutning på formiddagens dansklektion samles hele holdet igen, og de taler fælles om novellens problemer – elitesport kontra motion, venskaber, vægtproblemer mv. og sætter det i relation til deres egne oplevelser, erfaringer og den fælles case. Dansktimen afsluttes med en fælles opsamling og evaluering på hvad hver elev har nået, samt en evaluering af dagen. Derefter går de ned til deres faste bord i kantinen og spiser en sund frokost.

Du kan læse mere her og få inspiration i:

Meyer, Hilbert (2009): Hvad er god Undervisning? Gyldendals Lærerbibliotek Ågård, Dorte (2017): Klasseledelse i ungdomsuddannelserne, Frydenlund