Didaktisk refleksion – fra intention til evaluering på FGU - De 15 didaktiske principper - FGU

Didaktikken som et fælles sprog

Det pædagogiske personale på FGU-institutionerne består af flere faggrupper, som har beskæftiget sig med didaktik på flere forskellige niveauer. I form af FGUs fagbilag, læreplaner og undervisningsvejledninger er didaktikken blevet et centralt redskab uanset faggruppe.

Det er artiklens hensigt at være med til at skabe et fælles almen didaktisk sprog fra intention til evaluering på tværs af de forskellige faggrupper på FGU, der forventes at arbejde sammen ud fra det helhedsorienterede undervisningssyn, som gennemsyrer de 15 didaktiske principper for FGU.

Artiklen her beskriver de didaktiske kernebegreber og giver praktiske teamorienterede øvelser hertil, så man som team kan tage fælles skridt i en didaktisk refleksion med særligt fokus på det pædagogiske personale i praksis.

At reflektere over sin undervisning

Når man underviser på FGU, har man en intention på et ungt menneskes vegne. Man forsøger at rykke den unge videre i livet, at give den unge grundlæggende livskundskaber at bygge sit videre uddannelses- og arbejdsliv på. Som pædagogisk personale på en FGU skole har man altså en hensigt med det, man planlægger for sine elever.

Dette kræver, at man reflekterer over sin didaktik, både alene og sammen i det team man løser den helhedsorienterede undervisningsintention sammen med. Men hvad menes med en refleksion? Ifølge den danske ordbog forstås refleksion, som det at fundere over eller at gennemtænke noget.

At der tænkes grundigt over et eller andet dvs. at der foregår tankevirksomhed. Det er vigtigt ikke at forsimple ordet didaktik til undervisningsmetode. Didaktiske refleksioner er tanker, der sætter didaktikkens klassiske hv-ord i spil: Hvem bør undervise i hvad til hvem med henblik på at lære hvad og hvornår og ikke mindst hvorfor? Man kan gøre sig overvejelser før, under og efter sin undervisning.

Man kan overveje didaktiske udfordringer med henblik på at løse eller imødekomme disse. Overordnet set er didaktiske refleksioner, overvejelser over forholdet mellem undervisning og læring. Det er refleksioner over målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af pædagogisk virksomhed. Det er overvejelser over relationer og traditioner, over processer og produkter, over fag og pædagogik, over det komplekse fænomen som undervisning og opdragelse er.

Didaktiske refleksioner har til formål at fremme muligheden for at realisere den pædagogiske intentionalitet. En didaktisk refleksion er bindeleddet mellem pædagogisk teori og det pædagogiske personales praksis. Det handler om synergien mellem teoriens overvejelser over, hvad opdragelse og undervisning bør rumme over for den oplevelse, som man rent faktisk har i praksis.

Herunder gives et stillads af didaktiske begreber, som kan danne afsæt for et fællesfagligt pædagogisk sprog på tværs af fag i FGU.

Didaktik foregår mange steder

Didaktik er ikke kun forbeholdt folkeskoleregi. Didaktikken er et spørgsmål om planlægningen af en intentionel tilrettelæggelse af andre menneskers liv i en eller anden form for institutionel sammenhæng, som indebærer et specifikt indhold.

Fx når museer tilrettelægger deres udstillinger med en særlig intention i sigte, nemlig at deltagerne skal opnå en særlig viden om et af emnerne i udstillingen. Eller fx når pædagoger planlægger aktiviteter for beboere på et bosted.

Eller som når den voksne i form af fx spejderlederen, håndboldtræneren eller pædagogen i klubtilbuddet planlægger et program eller forløb for de unge – heri indgår didaktikken som en væsentlig kerne, eftersom disse voksne har en intention med det valgte indhold i forløbet eller aktiviteten.

Intention betyder, at man vil noget med nogen – på FGU er det de unge – man vil noget med.

Didaktikken handler om undervisning og læring

Didaktikken består af to grundelementer: Undervisning og læring og kan illustreres som i figuren 1 nedenfor.

Figur 1 – didaktikkens to grundelementer

Begrebet didaktik kan ikke optræde uden at forholde sig til både begrebet undervisning (det intentionelle) og begrebet læring. Læring som begreb kan sagtens optræde uden begreberne undervisning eller didaktik. Læring kan stå alene, fordi mennesket lærer og udvikler sig fra det bliver født i takt med, at det interagerer med sine omgivelser.

Læring kan være et rent psykologisk eller evolutionsmæssigt anliggende. Vi mennesker lærer, uden at der er tale om det i en didaktisk intentionel sammenhæng. Her er det en form for uformel læring, læring i praksis eller ren og skær naturens orden. Man kan altså godt interessere sig for læring uden at tale om didaktik.

Didaktik er forbundet med en intention om noget

Læring er altid relateret til noget, derfor er didaktikken koblet til undervisning forstået som et indhold eller en sag.
Læring handler altid om noget, man lærer altid noget
Dette noget er altså indholdsdimensionen. I daglig tale siger man, at man lærer noget. Og man siger ikke ”jeg lærte i dag”. Man må altid specificere dét, man har lært.
Dette noget er altså genstanden for didaktikken.

Didaktik er forbundet med synet på læring

Didaktik handler primært om undervisningen og er forbundet med læringsteorier ved de hensyn, undervisningen må tage til, hvordan børn, unge og voksne lærer.
Der er sket en udvikling fra det gamle undervisningsbegreb - indlæring (passiv) til det nyere læringsbegreb (en aktiv proces).
Man kan ikke i pædagogiske sammenhænge se på læring, uden at se på de forhold, der hedder planlægning, organisation, udførelse etc.
Kun hvis læring var et rent psykologisk anliggende, kunne der stå læring alene.
Omvendt er didaktik intet, uden at det bliver sat i forhold til læring.

Øvelse vedr. den overordnede intention for FGU – en værdidiskussion mellem kollegaer om FGUs formål

A. Alene

Giv jeres bud på de vigtigste værdier, I mener, man som pædagogisk personale på en FGU skole bør efterstræbe i sit professionelle arbejde med de unge.
Skriv ned… 2 minutter.

B. Sammen

Del med kollega, og læs op for hinanden, hvad I har skrevet.
Den, der lytter, spiller kritisk journalist og indtager en Rasmus-modsat rolle, idet han eller hun stiller kritiske spørgsmål.
Byt roller, når du har svaret din kritiske journalist tilstrækkeligt.

C. Sammen

Skim paragrafferne fra FGUs formålsparagraf igennem og se efter, om I havde nogle værdier med, som ikke er nævnt i formålet

Kapitel 1

Uddannelsens formål

§ 1. Forberedende grunduddannelse skal give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse.

§ 2. Forberedende grunduddannelse skal gennemføres i et inkluderende læringsmiljø, hvor undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og har til formål at bidrage til at

1) styrke elevens selvstændighed og faglige, personlige og sociale udvikling og kompetencer,

2) styrke elevens samfundsengagement, demokratiske dannelse og kompetencer til aktiv deltagelse i demokratiet og samfundslivet som ligeværdig borger i et demokratisk fællesskab,

3) give eleven erfaringer med samarbejde og arbejdsforholdene på en arbejdsplads og kendskab til rettigheder og pligter i arbejdslivet og

4) fremme elevens mulighed for social mobilitet og for at udvikle sit potentiale fuldt ud.

§ 3. Forberedende grunduddannelse skal hovedsagelig kvalificere eleven til optagelse på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, men skal også kunne kvalificere eleven til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning) og andre gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser.

Didaktikkens ni hv-ord

Didaktik er grundlæggende viden om undervisningens planlægning og udførelse samt overvejelser over undervisningens hvad, hvorfor og hvordan indsat i rammerne for hvem der skal undervises og hvornår.

På FGU er det læreren, der er udførende og ansvarlige for de faglige intentioner på de unges vegne. Didaktik udspiller sig i mange forskellige læringsarenaer og er ikke forbeholdt en traditionelt forståelse af et klasselokale, didaktiske overvejelser foregår også på et værksted eller i en musikproduktion, ude i lokalsamfundet og kan foregå på forskellige digitale læringsplatforme i virtuelle rum.

Didaktikken beskæftiger sig med disse ni hv-ord i forhold til undervisning og læring:

Hvem, hvad, hvorfor, af hvem, hvornår, med hvem, hvor, hvordan, ved hjælp af.

Disse ni hv-ord er de vigtigste faglige begreber, som skal kunne besvares af den, der tilrettelægger et undervisningsforløb for andre:

Øvelse i de ni hv-ord – overvejelser i forhold til din egen praksis

Prøv at besvar de ni spørgsmål i forhold til et af de hold, du underviser i denne eller næste uge:

Hvem: Hvem er aktiviteten rettet mod (hvad er deres behov og forudsætninger)?
Dvs. hvem skal undervises, hvem skal indgå i et forløb?
Hvad: Hvad skal der undervises i? Hvad er aktivitetens indhold? Hvad er timens eller sessionens indhold? Hvor kommer indholdet fra? Hvilke kriterier ligger til grund for udvælgelsen? Hvem har truffet beslutningen?
Hvorfor: Hvad er formålet med dette forløb? Hvad er timens, modulets eller sessionens mål? Der kan både være både et socialt, uddannelsesmæssigt eller fagligt formål.
Af hvem: Hvem står for undervisningen?
Hvornår: Hvornår foregår det? På hvilket tidspunktet ligger undervisningen/ aktiviteten? I forhold til et længere forløb eller i forhold til tidspunkt på dagen eller året.
Med hvem: Hvilke kollegaer eller elever deltager?
Hvor: Hvor foregår undervisningen?
Hvordan: Hvordan skal undervisningen foregå? Gennem oplæg, aktiv lytning, øvelser: tale, gøre, diskutere og argumentere?
Ved hjælp af: Med hvad skal der undervises, er der artefakter, bøger, digitale elementer, værktøjer eller lignende, der indgår som en del af undervisningen?

Didaktiske modeller som skellet for sin intention

Hvordan får man hold på de intentioner, man har for de aktiviteter, man planlægger og udfører? I brugen af de ni hv-ord, som understøtter intentionaliteten med den undervisning, I planlægger og udfører, kan det anbefales at anvende didaktiske modeller, som gør det lettere at beskrive og tale ud fra som kollegaer.

Eksempel på en didaktisk model

En didaktisk model viser hvilke faktorer eller didaktiske kategorier, som man skal forholde sig til, før og efter den specifikke undervisningssituation eller det specifikke forløb.

Modellers kategorier støtter teamet og den enkelte i at huske at foretage eksplicitte overvejelser over, hvad FGU har som formål, og hvad intentionen er med undervisningens indhold, og den måde man vælger at undervise eller afholde aktiviteten på. Herunder vises to modeller.

Begge har næsten de samme grundkategorier, men de illustrerer dem lidt forskelligt.

Den didaktiske model fra C.A. Larsens udbyggede dannelsesteoretiske didaktikmodel. Han definerer følgende kategorier: Grundværdier i Uddannelsens formål, fagenes mål, elevernes forudsætninger, indhold, tilrettelæggelse, udførelse, evaluering.

Processen i Larsens model kan se ud som om, den er kausal orienteret og at formålet styrer hele processen fra planlægning til evaluering – altså en lineær nedsivningsfremstilling af didaktisk planlægning og udførelse. Det var dog ikke Larsens intention. Og senere har mange andre didaktikere udviklet didaktikmodeller, som viser didaktikken som mere samspilsorienterede for at understrege, at de didaktiske kategorier spiller ind på hinanden.

Det er fx Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel et bud på. Modellen peger på, at didaktikken er holistisk og ikke en nedsivnings- eller kausal aktivitet ved sine bindelinjer mellem de didaktiske kategorier.

Dvs. at alle kategorierne hænger sammen og spiller ind på hinanden og har en relation til hinanden – modellen kaldes deraf didaktisk relationsmodel. Hiim og Hippe definerer seks kategorier i en didaktisk planlægning: Læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreproces, vurdering, som hænger sammen og påvirker hinanden.

Figur 2 - C.A. Larsens udbyggede dannelsesteoretiske didaktikmodel

Figur 3 - Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel

(figurerne er fra bogen Kort & Godt om Didaktik, 2020, Dansk Psykologisk forlag , Lea Lund)

Nedenfor gennemgås de didaktiske kategorier fra de to modeller.

Formål

Hvad er undervisningens, skolens eller uddannelsens grundlæggende hensigt og mål? Det didaktiske element formål/uddannelsens formål er en selvstændig kategori – som indgik i denne artikels første øvelse om FGUs formål.

Indhold eller faget

Elementet fagenes mål og indhold er det, der beskrives i fagbilag eller undervisningsfagene på FGU. De didaktiske elementer: formål, fagets formål og indhold er et samspil mellem almendidaktikken og fagdidaktik. Formålet for den pågældende uddannelse ligger i Undervisningens formål eller mål. Formålene er ikke bestemt af fagene alene, derfor kalder vi det almendidaktisk defineret.

Når man fx ser på de didaktiske principper, fremhævet i de enkelte fags læreplaner, som fx i danskfaget bliver det almene netop fremhævet: ”Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i, at dansk både er et fag for sig og indgår i alle andre fag”. Et andet eksempel kan findes i FN’s 17 verdensmål, der også er et overordnet mål der på den måde er almendidaktisk, som mange ungdomsuddannelser og også grundskolen forholder sig til. FN’s 17 verdensmål, er almendidaktiske, fordi de 17 verdensmål ikke har prædefineret afsæt i fagene men er mere almene og går på tværs. F

ormålet med faget og indholdet er defineret i fagbilag og læreplanerne for det enkelte fag og har definerede faglige mål og kernestof, men henholder sig samtidigt til det overordnede formål med uddannelsen.

Denne didaktiske kategori henholder sig både til: Hvilket indhold er relevant i forhold til hensigten og målene? Og hvilket indhold er relevant i forhold til elevernes læringsforudsætninger? Som udgør den næste didaktiske kategori.

Læringsforudsætninger – elevforudsætninger

Førend man udvælger stoffet og måden der undervises på, er det et afgørende element at se på elevernes forudsætninger for at deltage. Man medtænker altså hele tiden sine elevers forudsætninger i sin planlægning; hvad kan de enkelte elever, hvad er deres faglige forforståelser? Hvad bringer de med ind i undervisningen, som man bør tage højde for af både viden og erfaringer, succeshistorier som nederlag og faglige vindinger overfor faglige svagheder.

Her har FGU et grundlag i den forløbsplan, som udarbejdes med afsæt i uddannelsesplanen fra KUI. Og når man ser på de didaktiske principper for FGU, som der er fremhævet i læreplanerne og fagbilagene. I danskfagets læreplan står der: ”Det er den enkelte elevs forudsætninger og mål, som danner rammen om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering”.

I Byg og Anlægs fagbilag står: ”Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger og i overensstemmelse med de mål, der fremgår af elevens uddannelses- og forløbsplan”.

Undervisningens metode – læreprocessen

Undervisningsmetode bliver som didaktisk kategori hos C.A. Larsen kaldt metodik eller undervisningens tilrettelæggelse, hvor Hiim & Hippe kalder det læreprocessen. Det handler fx om, hvorvidt undervisningens metode er deduktiv eller induktiv i form af enten gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde etc.

Alt dette henholder sig faget og til den læringsopfattelse, man ligger sig op ad. Men undervisningsmetode henholder sig også implicit til den overordnede intention og formål med uddannelsen – hvis man fx som på FGU vil fremme selvstændighed, så er medbestemmelse et element i måden, man underviser på, hvor undervisningsmetoderne bærer præg af elevinddragelse.

Som vi også ser det ved danskfaget på FGU, hvor elevernes forudsætninger hænger tæt sammen med undervisningens metode og undervisningsdifferentiering bliver uundgåeligt: ”Valg af undervisnings- og arbejdsformer skal træffes med udgangspunkt i elevernes forudsætninger for læring.

Et bærende princip er derfor undervisningsdifferentiering og en systematisk og reflekteret variation af arbejdsformer, metoder og produktkrav”.

Rammefaktorer

Rammefaktorer spiller ind på den foregående kategori: Hvordan kan selve læreprocessen tilrettelægges (metodik hos C.A. Larsen) men hos Hiim & Hippe er de særligt fokuseret på, hvad de centrale rammefaktorer er, og hvordan man kan tilrettelægge ud fra disse.

Denne didaktiske kategori handler om de forhold, der enten begrænser eller gør læring en mulighed. Fx er de love og den økonomi og de praktiske forhold om man kan indkøbe de rette materialer og udstyr til faget, eller tage eleverne på en tur ud af huset eller ej også en faktor, som spiller ind på selve undervisningen.

Ligesom det pædagogiske personale i sig selv, betragtes som en rammefaktor. Nogle rammefaktorer kan virke begrænsende på læreprocessen, hvis der som nævnt fx ikke er adgang til det rette udstyr.

Evaluering eller vurdering

Hvordan kan undervisningen og elevernes læring vurderes? Her kan man se på det summativt (afsluttende endelig evaluering) eller formativt (løbende evaluering undervejs i processen), man kan se på det fra lektion til lektion, fra forløb til forløb, afgørende er det, at man undersøger, om undervisningen fungerer ud fra det formål, man har sat sig i sin planlægning og ud fra elevernes oplevelse, ligeledes kan en evaluering fortælle noget om udbyttet af undervisningen summativt som formativt.

I en FGU-kontekst er elevernes arbejdsportfolio et godt formativ redskab til at inddrage den enkelte elev i vurderingsprocessen. Arbejdsportfolioen bliver således både et vurderingsværktøj i forhold til den enkelte elevs læringsudbytte, men også af det samlede læringsudbytte på et hold. Man får som medarbejder således muligheden for at evaluere såvel enkelte dele, af eksempelvis et forløb, men også at evaluere et helt forløb med afsæt i elevernes arbejdsportfolio. Igen med afsæt i det formål der er sat herfor.

Således kan arbejdsportfolien og den senere præsentationsportfolio bliver gode evalueringsredskaber med afsæt i de formål, man havde sat. Er det eksempelvis samme dele af undervisningen, som eleverne har præsteret godt i, kan man med fordel være nysgerrig på hvad der ligger til grund herfor. Her fx ved at gå på opdagelse i sin egen undervisningspraksis med afsæt i didaktikkens ni HV-ord. At være nysgerrig på hvorfor det lige netop er de dele, eleverne præsterer bedre i end andre.

Nedenfor følger et par øvelser, hvor du og dine kolleger kan sætte fokus på de didaktiske kategorier og genfinde dem i jeres allerede udførte undervisningsplaner eller forløb. De to øvelser nedenfor kan støtte dig og dit team i at finder frem til, hvor holdbart og underbygget jeres forløb har været rent didaktisk.

Du kan på den baggrund opstille gode argumenter for dine valg. Dem kan du bruge i samtalerne med dine kolleger i teamet i forbindelse med forløbet og derved gøre det synligt, hvad målet og rationalet er, over for de mennesker, du har en intention på vegne af.

Didaktiske øvelser over modellerne - Træn din egen didaktiktilgang

Prøv at benytte en af didaktik modellerne ovenfor og overvej, hvordan du placerer dig i forhold til dem. Overvej fx hvilke didaktiske elementer du lægger størst vægt på, når du planlægger og evaluerer din undervisning.
Forsøg at indplacere et forløb (find et konkret forløb), du eller dit team har planlagt eller har gennemført for dine elever ved at bruge de forskellige didaktiske kategorier fra en af didaktikmodellerne. Du kan hente nogle af dine svar fra din besvarelse i de ni hv-ord, som du har gennemgået tidligere.

Afrunding

Artiklen har beskrevet de didaktiske kernebegreber, som et bud på det, man som team kan tage fælles afsæt i med særligt fokus på egen praksis på FGU. Det er opnåelsen af et fælles sprog om de grundlæggende didaktiske kategorier, der danner et solidt grundlag for det videre samarbejde om helhedsorienteret undervisning på FGU.

En fælles forståelse for didaktikken kan med fordel være afsættet for, at teamet samarbejder om at skabe en helhedsorienteret undervisning med afsæt i de unges liv og forforståelser og med blik for formålet med FGU og fagenes indhold. Dvs. at de didaktiske kernebegreber afstemmes i teamet, før man kan dykke ned i samtaler og virkeliggøre FGUs fagbilag, læreplaner og undervisningsvejledninger.

Det har været artiklens hensigt at være med til at skabe et fælles almendidaktisk sprog fra intention til evaluering på tværs af de forskellige faggrupper på FGU, der forventes at arbejde sammen ud fra det helhedsorienterede undervisningssyn, som gennemsyrer de 15 didaktiske principper for FGU.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Lea Lund, ph.d., i uddannelsesforskning. Uddannelses- og forskningsleder for Læreruddannelsen, Fyn, samt Anja Vesterby Høy, lektor og cand. pæd.pæd.psyk. og uddannelsesfaglig koordinator ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en underviser inden for området, og er redigeret af en redaktionsgruppe på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Artikel

Didaktisk refleksion – fra intention til evaluering på FGU