Sundhed, ernæring og motion som didaktisk princip i FGU

Hvad er sundhed, ernæring og motion i FGU?

Sundhed, ernæring og motion drejer sig om at skabe sunde rammer og hjælpe eleven til at være motiveret og læringsparat. Der er også et dannelsesperspektiv i sundhed, ernæring og motion – at kunne udfolde sig kropsligt, opleve glæde ved fysisk udfoldelse og tage vare på sin krop og sundhed er en vigtig del af et godt liv; både på arbejde og i privatlivet. Endvidere handler princippet om at fremme sammenholdet mellem eleverne, inkludere og støtte elever med sygdom, og hjælpe alle elever til at blive bevidste om egen sundhed og derigennem kunne træffe de rigtige valg i hverdagen.

Sundhed er både fysisk, mental og social sundhed. Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, det er overskuddet og muligheden til at skabe et sundt og godt ungdomsliv og voksenliv på sigt. Sundhed drejer sig om at kunne trives med sig selv og sine omgivelser og at kunne styrke sit velbefindende.

God ernæring er centralt for, at eleven kan fungere i uddannelsen. Derfor skal FGU-institutionerne gøre sund mad tilgængeligt, og gøre det let for eleven at vælge det sunde alternativ. Elevens viden om mad spiller en central rolle i forhold til at ændre på usunde vaner. Derfor skal mødet og dialogen ved maden og måltiderne være kulturbærende i FGU.

Motion er muligheden for at styrke elevernes velbefindende, skabe sammenhold og variation i dagligdagen. Motion kan integreres i læringssituationer, det kan bruges som aktive pauser fra undervisningen og det kan være aktiviteter, hvor man bevæger sig sammen i idrætsaktiviteter, naturen eller dans og musik. Motion kan også etableres i samarbejde med lokale foreninger eller offentlige institutioner.

Hvad betyder det for eleven når man arbejder med sundhed, ernæring og motion?

Eleven skal opleve, at skolen er interesseret i elevens sundhed som en naturlig del af elevens udvikling og skoleforløb.

Derfor skal eleven opleve at:

• Mange af dagens gøremål også har sundhed, ernæring og bevægelse som et sidestillet mål
• Bevidsthed om bevægelse i opgaverne er et centralt fokus i undervisningen, så eleverne får kendskab til vigtigheden af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
• De lærer at bevæge sig rigtigt og lærer, hvordan man lever sundt
• Skolen støtter, vejleder og hjælper, hvis elever er syge eller har sundhedsmæssige udfordringer – dette gælder både fysisk og psykisk sundhed
• Dårlig sundhedsadfærd vil blive udfordret og påvirket af skolens tydelige rammesætning af, hvordan man lever sundt og hvordan sundhedsadfærd påvirker elevens læring, trivsel og udvikling.
• Man bliver gjort opmærksom på hvordan fx dårlig søvn påvirker arbejdet, eller hvordan rygning nu og på sigt kan have konsekvenser
• Pauserne giver mulighed for at være sammen om motionsaktiviteter og at der er gode rum til samvær, så rygning ikke er det naturlige samlingspunkt
• Skolefællesskabet og holdfællesskabet styrkes af aktiviteter som understøtter relationsdannelse og skaber glæde og energi
• Det har værdi for fællesskabet og den enkelte at være sammen om at være aktiv, grine, synge og dyrke motion
• Måltiderne vil være et centralt element, hvor alle samles om det gode måltid
• Der ud over den almindelige samtale om skole og fritid, vil være fokus på hvad og hvordan man spiser, og hvilken betydning kosten har for at man kan fungere i løbet af skoledagen.

Hvordan kan man som lærer arbejde med sundhed, ernæring og motion i sin undervisning?

Det er vigtigt, at I tænker sundhed som et bredt begreb. Elevens sundhed er vigtig for, at eleven kan lykkes med FGU.

Det betyder at I:

• Både inddrager elevens fysiske og psykiske sundhed i tilrettelæggelse af uddannelsen, i dialogen med eleven og vejledningen af eleven
• Har en professionel interesse i elevens liv i, og uden for skolen, og tydeligt formidler, hvilke konsekvenser en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd har for elevernes faglige præstationer og fremtidige uddannelses- og arbejdsønsker
• Taler med eleven om søvn, kost, rygning og rusmidler, såvel som seksuelle grænser og sund seksualitet, med det sigte at hjælpe eleven til en hensigtsmæssig sundhedsadfærd
• Inkluderer og støtter elever med psykiske- og sundhedsmæssige udfordringer
• Støtter eleven i relation til konkrete sundhedsmæssige udfordringer og vejleder eleverne til det rigtige tilbud eller til den rette ressourceperson
• Skaber variation i skoledagen ved brug af motionsaktiviteter – også med det sigte at vække elevernes interesse for motionsaktiviteter, der rækker længere end afslutningen af FGU
• Underviser i, hvordan man løfter og bevæger sig hensigtsmæssigt i værkstedet.

Sundhed, ernæring og motion kan bruges til at rammesætte en undervisningspraksis, som rummer mange fag og interesseområder. Her kan arbejdes med forskellige målgruppers sundhed, hvor der kan udvikles bevægelsesaktiviteter, som kan afprøves på børn, der kan laves kostplaner til ældre, som tager højde for sukkersyge, og der kan arbejdes med unges seksuelle sundhed. Her kan arbejdes med ergonomi i værkstederne, og nedslidning i de forskellige faggrupper kan undersøges i forhold til hvor længe man skal blive på arbejdsmarkedet. Eleverne kan inddrages i, hvordan hverdagen bliver afvekslende, og de kan planlægge motionsaktiviteter på skift.

Du kan læse mere her og få inspiration i:

http://sundeunge.dk/

Alenkær, Rasmus Den inkluderende skole- en grundbog. Frydenlund 2009 Sunde erhvervsskoler. Sundhedsstyrelsen 2012

Undervisningsmiljøer på produktionsskoler Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, 2007 Børn og unges sundhed – forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen, Sundhedsstyrelsen 2008.