Skru op for praksis i din undervisning

Et af de bærende didaktiske principper for FGU er praksisbaseret dannelse og læring. Praksis skal indgå med mindst 1/3 i den almene undervisning i FGU. Som lærer i de almene fag kan det godt virke svært at få mere praksis ind i undervisningen. Særligt, hvis du er lærer for agu-elever, hvor du ikke altid har den samme praksis at læne sig op ad, som der findes på pgu og egu.

Med hvad er det nu lige praksis er? Og hvordan får du som FGU-lærer mere af det ind i din undervisning?

Formålet med praksis

Man kan sige, at undervisningen består af teori og praksis, og der i FGU er et krav om, at praksis skal være en integreret del af undervisningen.

Teorien kan beskrives som hvert fags faglighed og skal ses som det, der sætter os i stand til at løse forskellige opgaver/handlinger.
Praksis kan beskrives som dér, hvor eleverne får konkrete erfaringer med at udføre faget gennem løsninger af opgaver.

Den praksisbaserede undervisning kan dermed være med til at styrke elevernes motivation, faglige udbytte og vise, hvordan teori kan bruges i løsningen af praktiske opgaver. For mange elever bliver undervisningen også sjovere, når den baserer sig på opgaver, der har et praktisk formål, ture ud af huset eller lignende.

Det betyder, at for alle elever i FGU skal den valgte praksis understøtte den teoretiske læring og omvendt. Det vil sige, at fagenes enkelte elementer ikke står for sig selv og skal læres uden for kontekst - men læres fordi de anvendes i en sammenhæng, og eleverne dermed kan skabe mening og sammenhæng.

Når du vil arbejde praksisbaseret i din undervisning, indebærer det derfor, at eleverne udfører handlinger med konkret fremstilling eller handlinger, der direkte kobler teori og praksis. Man kan med andre ord sige, at eleverne arbejder praksisbaseret, når de ”gør noget for nogen”.

Praksis i agu

Eleverne i agu skal have praksis i deres undervisning. Dette gælder også, selvom de ikke har tilknytning til en produktion eller et fagligt tema ligesom eleverne i pgu og egu. Praksisbaserede undervisningsforløb på agu kan i stedet findes i elevernes omverden og hverdagsliv - Det, der er virkelighedsnært.

Som vejledningen til de didaktiske principper bekriver, kan det for eksempel være en særlig produktion i samarbejde med lokalsamfundet/det lokale erhvervsliv, et lokalevent, et fælles projekt for at udvikle FGU-institutionen. Du kan også finde inspiration ved at se efter praksis i hverdags-, arbejds-, fritids- eller samfundslivet.

Praksisradioen

Der kan være forskellige måder, at inddrage praksis på i de almene fag i FGU. Du kan vælge at bruge praksisradioen som et værktøj til at skrue op for praksis, hvor eleverne gør noget for nogen.

Værktøjet bruges til en struktureret brainstorm, når du alene eller sammen med andre FGU-lærere skal planlægge et undervisningsforløb.

Der er tre ”knapper”, som du kan ”skrue op” for beskrives her:

Handling:
Handlinger er de aktiviteter, hvor eleverne gør noget. Det kan for eksempel være, at eleverne er på et besøg, udfører en undersøgelse eller laver et interview. Det er med andre ord det, som eleverne ”gør”.
Produkt:
Produktet er det resultat, der kommer ud af elevernes handlinger. Det kan være, at de skriver en tekst, laver en kortfilm, fremstiller en planche – eller måske laver en udstilling eller et event. Det er dette ”noget”, som eleverne skaber.
Målgruppe:
Målgruppen er dem, som kan have glæde af elevernes arbejde. Det kan være gæster til en udstilling/event, nogen som skal læse en artikel eller se en film. Det er oplagt, at forsøge at inddrage eksterne samarbejdspartnere som en målgruppe. Ved at have en målgruppe, er der et formål med elevernes arbejde, da det er til glæde ”for nogen”.

Praksisradioens tre "knapper" er illustreret nedenfor:

Praksisradioen kan bruges i forbindelse med planlægning af et forløb, hvor du gerne vil have mere praksis ind. Du kan så starte med at have en ide om en handling (for eksempel et besøg på et lokalt rådhus), hvor du sammen med nogle kollegaer har en fælles brainstorm over, hvilke andre handlinger eleverne kan foretage (for eksempel interview under besøget). Herefter kan du arbejde videre med hvilke produkter, der kan komme ud af handlingerne (for eksempel en kort tekst) – og hvem, der kan have glæde af produkterne (for eksempel andre elever på skolen eller en udstilling på rådhuset).

Du kan skrue op for praksis ved at stille nysgerrige spørgsmål i processen:

Kan eleverne gøre mere?
Er der flere muligheder for andre/flere produkter?
Kan målgruppen udvides?

Erfaringerne med at bruge praksisradioen viser, at du nemt kommer til at springe ”frem og tilbage” mellem kategorierne, da et produkt måske giver en ide til en ny målgruppe – som så igen giver ideer til nye handlinger og produkter. I den proces kan du også vælge at inddrage eleverne og få deres idéer på banen. Det kan give eleverne en oplevelse af øget ejerskab og motivation i forhold til undervisningen.

Efter brainstormen er afsluttet, vil du måske have brug for at sortere mellem ideerne, da der ofte kan komme flere ideer frem, end der måske er tid og mulighed for at gennemføre i forbindelse ned forløbet. Det vigtigste er dog, at værktøjet forhåbentlig har givet nye ideer til at skrue op for praksis i undervisningen.

Eksempel

I det følgende får du et eksempel på, hvordan du kan arbejde med at skrue op for praksis i din undervisning i dansk. Eksemplet rummer mulighed for inddragelse af andre almene fag samt samarbejde med fagtemaer og er opdelt efter praksisradioens tre "knapper": handling, produkt og målgruppe.

I eksemplet arbejder eleverne i dansk med temaet ”traditioner og ritualer”.

Undersøge og beskrive egne traditioner og ritualer i ord og billeder til traditionstræ.
Besøge biblioteket og tale med eventkonsulenten om udstilling.
Lave dokumentar eller skrive artikel om egne traditioner/ritualer/kultur.
Arbejde med lyrik: ”Den røde tråd” (Shu-bi-dua, 1978).

Fotostory og fremlæggelse.
Plakater med elevernes billeder og beskrivelser.
Traditionstræ med låger/fortællinger fra elevernes kulturer til skolens kantine/biblioteket.
Elevernes egne musikvideoer til musikken fra ”Den røde tråd”.
Opskriftsbog med traditionelle retter i samarbejde med Mad og Ernæring og Kommunikation og Medier.

Eleverne selv.
FGU-institutionen.
Mulighed for at inddrage biblioteket.
Det lokale lørdagsmarked, hvor opskriftsbogen sælges i samarbejde med Mad og Ernæring, Kommunikation og Medier.