Inkluderende læringsmiljø som didaktisk princip for FGU

Hvad er inkluderende læringsmiljø i FGU?

Inklusion betyder, at den enkelte elev oplever sig som værende en del af det miljø og det fællesskab han/hun befinder sig i. Inklusion omfatter hele skoledagen: Eleven skal opleve muligheder for at blive en del af og medspiller i fællesskaber i både frokostpausen, samlinger og undervisningen. Samtidigt skal der gives mulighed for at eleven, der har behov herfor, kan trække sig tilbage.

Elevens oplevelse af at deltage og være inkluderet i faglige fællesskaber i undervisning er afhængig af, at eleven ser sin rolle som betydningsfuld for processen eller produktet. Et inkluderende læringsmiljø er kendetegnet ved elevernes ligeværdige men forskellige deltagelse i opgaverne – alle elever skal have mulighed for at bidrage reelt og betydningsfuldt til opgaven, også hvis deltagelsesmulighederne ligger i periferien af arbejdsfællesskabet. Derfor skal det faglige læringsmiljø tænkes inkluderende, så der er konkrete og betydningsfulde opgaver til alle eleverne, hvormed undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, potentialer, behov og interesser.

Hvordan vil eleven opleve inkluderende læringsmiljøer?

Eleven vil opleve, at der er en opmærksomhed og interesseret i at undersøge hvorfor, hvordan og hvornår eleven oplever sig som en værdifuld deltager i skolens sociale og faglige fællesskaber. Eleven vil opleve at læringssituationer hvor der er mulighed for at lykkes og opnå tiltro til sig selv som aktør og bidragyder.

Eleven vil opleve, at der i FGU er fokus på inkluderende læringsmiljø, når de oplever:

Fysisk inklusion:

• At alle møder på skolen, til tiden og er parat til at indgå i skolens aktiviteter
• At eleverne har mulighed for at anvende nødvendige tekniske hjælpemidler, fx læse- og skriveteknologi, og har eleven adgang til at integrere dem hensigtsmæssigt i faglige og sociale aktiviteter
• At skolens fysiske rum er indrettet, så de elever, der har behov for at blive skærmet fra sanseindtryk kan få mulighed for det
• At læringsmiljøet er tydeligt struktureret, så det hele tiden er klart for eleverne
  • Hvad de arbejder med i hvilke lokaler
  • Hvilke områder der er til individuelle og gruppebaserede læringsaktiviteter
  • Hvor i lokalet en konkret delopgave, fx i en produktion, skal udføres
• At alle elever inviteres ind skolens fysiske fællesskaber og læringsmiljøer.

Social inklusion:

• At undervisningen giver en tydelig struktur og ramme for deltagelse, så eleven hele tiden ved hvad de arbejder med, og hvad de skal lære
• At elever, der har behov for det, har mulighed for at trække sig og blive skærmet fra sanseindtryk
• At eleven indgår i et eller flere sociale fællesskaber
• At elever sammen med lærere kan håndtere udfordringer eller konflikter
• At eleven bliver en positiv medspiller i skolen sociale fællesskaber, og at forskellighed anerkendes og værdsættes i fællesskabet
• At eleven bliver bevidst om sin egen rolle som bidragyder til de sociale fællesskaber.

Faglig inklusion:

• At eleven bidrager aktivt i skolens faglige læringsmiljøer
• At undervisningen er tilrettelagt så eleven udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer
• At eleven bliver bevidst om sin egen rolle som bidragyder til de faglige fællesskaber.

Hvordan kan I arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer?

I kan bidrage til at skabe inkluderende læringsmiljøer i FGU ved:

• At have blik for den enkelte elevs muligheder for at være inkluderet i skolens sociale fællesskaber. Her kan I med fordel arbejde med at skabe en tydelig struktur for undervisningen, samarbejdet og opgaveløsningen (se Tydelig struktur), så det er klart for eleverne, hvordan de hver især skal bidrage til løsningen af den fælles opgave
• At udvikle faglige fællesskaber som omhandler elevernes praksis eller produktion, og hvor eleverne på forskellige måder bidrager til løsningen af den fælles opgave
• At etablere læringsmiljøer hvor alle oplever at være betydningsfulde og bidrage til praksis eller produktionsopgaven. I skal her tænke i differentierede deltagelsesmuligheder (se Differentiering) med udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger og mål
• At løbende observere og vurdere elevernes deltagelse i de sociale og faglige fællesskaber og læringsmiljøer, med henblik på at justere, hvis I kan se, at en elev har vanskeligt ved at blive en positiv del af fællesskabet
• Løbende at have dialog med den enkelte elev om deres oplevelser i fællesskaberne og læringsmiljøerne
• At have dialog med holdet om samværsregler, samarbejdsformer og kommunikation. Elevernes perspektiver på, hvordan de oplever et godt holdfællesskab er en vigtig kilde til viden, så brug tid på at afstemme holdets ”adfærdskodeks” og sørg evt. for, at fælles regler sættes op på en plakat eller lignende i jeres undervisningslokale.

Det inkluderende læringsmiljø hænger tæt sammen med praksisfællesskaber (se Praksisfællesskaber), hvor eleverne arbejder sammen om en autentisk opgave og alle bidrager ud fra egne forudsætninger og ressourcer.

Når eleverne arbejder med at opgaver som kræver samarbejde og koordinering, kan I understøtte elevernes læringsmiljø ved at hjælpe eleverne med:

• At opgaven kun kan løses gennem fælles samarbejde og koordinering, hvilket kun er muligt, hvis alles stemme høres og anerkendes som betydningsfulde bidrag til fælles løsninger af delopgaver og den samlede proces
• At alle i gruppen har forskellige faglige styrker og udfordringer, og opgaven kun kan løses ved, at alle tager et medansvar for hinandens læring, at alle får mulighed for at lære under opgaveløsningen, samt at det er alles medansvar, at læringen opleves positivt - bl.a. ved ikke at komme med negative bemærkninger til hinanden
• At problemer og uenigheder må tages op og løses på en hensigtsmæssig måde, så opgaveløsningen og læringen kan komme til at opleves positivt for alle.

Når læreren arbejder med at understøtte den enkelte elevs deltagelse i undervisningen kan man hjælpe eleven ved:

• At tilpasse arbejdsmåder, indholdet, sværhedsgrad og tidsforbrug til de enkelte elevers niveau og muligheder
• At de stille passende forventninger til den enkelte elev, og at vise tillid til at han/hun kan løse de stillede opgaver
• At de fortæller eleverne, at det er ok at stille spørgsmål og lave fejl, da der heraf kan læres noget vigtigt.

Eksempel på arbejde med inkluderende læringsmiljø i opgaveløsningen:

Agu og pgu-elever arbejder i en konkret opgave sammen om produktion af en kogebog til unge, som skal sælges på skolen. Elever fra agu, og elever fra de faglige temaer mad og ernæring og medie og kommunikation samarbejder om den fælles produktion af kogebogen.

I planlægningen af forløbet har lærerteamet dannet sig et overblik over de enkelte elevers mål, niveau og deltagelsesforudsætninger, og det bruger de til at skabe en opgavestruktur, hvor alle elever har meningsfulde opgaver i den fælles produktion. Eleverne fra agu og pgu mad og ernæring skal først beslutte, hvilke opskrifter bogen skal indeholde. Ud fra en vurdering af hvor selvstændigt eleverne kan arbejde og deres faglige niveau dannes tre grupper.

Gruppe 1 undersøger på egen hånd unges madvaner, samt hvad der kendetegner sund mad. Det gør de dels gennem en brugerundersøgelse på en af byens cafeer og gennem læsning af faglitteratur om sundhed, kost og ernæring. Nogle elever i gruppen bruger deres it-hjælpemidler til at få teksten læst op. De skal i gruppen selv beslutte, hvordan de vil fremlægge deres resultater, men fremlæggelsen skal rumme viden om sundhed og ernæring.

Gruppe 2 får en liste med forslag til, hvor de kan læse om sund mad, og de får forslag til hvad de kan spørge unge på skolen om ift. madvaner. De skal lave en kort video om, hvad unge lægger vægt på, når de selv skal lave sund mad. Gruppe 3 får materiale om sund mad af læreren, som de kan læse (eller få læst op), høre eller se. De skal i gruppen diskutere deres egne madvaner, og hvilken mad de selv kan lide at lave. En elev, som lige nu oplever det svært ved at deltage i gruppearbejde, arbejder selvstændigt med redigering og opsætning af gruppernes præsentationer.

På baggrund af de tre holds arbejde, laver eleverne sammen en række vurderingskriterier for de opskrifter kogebogen skal indeholde. Opskrifterne skal være nemme at lave på ca. en halv time, de skal indeholde frugt og grønt, mindst en tredjedel skal være vegetariske, de skal kunne laves til én eller flere personer, og de skal kunne overkommes i et lille budget. Med disse kriterier planlægger eleverne, hvilke opskrifter bogen skal indeholde.

Derefter laver elever fra mad og ernæring maden i køkkenet sammen med eleverne fra agu. Eleverne arbejder med opgaver, der følger af de mål eleverne har og deres forudsætninger for deltagelse. Nogle elever har brug for at fokusere på én proces og arbejde individuelt med denne, mens andre arbejder sammen om udførelsen af en ret med flere elementer. Nogle elever oplærer andre elever i teknikker, fx pochering af æg. Undervejs tager elever fra medie og kommunikation billeder af madvarerne de bruger og tilberedelsesprocesserne. Efter hver opskrift er afprøvet, justerer eleverne den. De beskriver fremgangsmåden mundtligt vha. ord, tegninger, billeder mv og skriftligt i et dokument. Her tilføjer de også billeder og tegninger.

De beskriver opskrifterne for både 1, 2 og 4 personer, så bogen kan bruges for unge, der bor alene eller sammen med en kæreste eller venner. Dertil bruger de matematik, idet de ganger med hele tal og brøker. De elever, der har naturfag arbejder hver opskrift igennem for at beskrive deres indhold af kulhydrater, fedt og protein. De eksperimenterer også med, hvordan de kan få fedt og vand til at reagere, når de hældes sammen. Og de laver forsøg med forskellige temperaturer og tid når fødevarer skal tilberedes.