Faglig, social og personlig differentiering i FGU

​

De to øvre kvadranter af modellen illustrerer elevens synlige faglige og sociale kompetencer, som er engagementet og ”gøren” ud i verden. De to nederste kvadranter er elevernes personlige og mere usynlige kompetencer, som det at ”være” sig selv i verden. Der sker en bevægelse mellem ”gøren” og ”væren”. Det at ”være” kalder man her for selvopsamling, og handler om personens indre kompetencer. Balancen mellem den indre selvopsamling og engagementet ud i verden er afgørende for elevers trivsel og læring. For meget eller for lidt engagement eller selvopsamling kan skabe uligevægt og mistrivsel hos elever. Elever, som er under uddannelse eller på vej dertil, har på forskellige niveauer brug for at blive guidet/støttet til at træne og udvikle kompetencer til kommende udfordringer og fag.

KvaS-modellen tilbyder en metode til at sætte ord på de faglige, social og personlige kompetencer. Modellen kan derfor mere end andre evalueringsmetoder, der typisk fokuserer på de faglige kompetencer.

En tidligere undersøgelse (Hattie 2013) viser, at 50-70% af den feedback, der gives til elever, bliver givet på det faglige niveau, 25-42% bliver givet på procesniveau, mens kun 4-14% feedback gives på selvet, og 1-2% på selvregulering. KvaS kan være med til at opmærksomheden på elevernes sociale og personlige progression italesættes og støttes.

Her følger en uddybning af de fire kvadranter:

Teknikaliteten er elevens værktøjskasse. Det er elevens samlede kompetencer, det at kunne bruge sproget, bruge kroppen og værktøj og andre remedier. Det handler om at kunne bruge værktøjskassen, og samtidig også at have viden om, hvordan og hvornår eleven bruger og træner kompetencer. Det kan f.eks. være at kunne bruge en hammer og vide hvad og hvornår eleven skal bruge en hammer, og den kan bruges til at slå søm i.

Socialiteten er elevens kompetencer til at være sammen med andre og tilpasse adfærden efter, hvor og hvem eleven er sammen med. Det handler om, hvordan eleven er og opfører sig i f.eks. skolen, i fritiden osv. Det handler her også både om viden om og om praktisk kunnen i forhold til sociale skrevne og uskrevne regler. Lærere bemærker oftest, når elever ikke kender og/eller kan regulere deres adfærd efter omgivelserne. Dog tillægger lærere desværre ofte den manglede forståelse for passende opførsel for viljebestemt. Ifølge KvaS-modellen er den upassende opførsel konsekvensen af umodne kompetencer, der skal læres og udvikles for at have viden og kunnen til at indgå i social sammenhæng.

Sensitiviteten er elevens følelser og indre balance. Det handler om elevens kendskab til egne følelser, og at kunne fornemme og mærke disse følelser. Ydermere skal eleven have viden om egne følelser, og evnen til at være i og regulere disse følelser. Det at kunne mærke og regulere egne følelser bemærkes oftere, når det ikke lykkedes, fx når sorgen flyder over, når aggressiviteten slår sig løs eller ligegyldigheden fylder rummet. Ifølge KvaS kan disse kompetencer trænes, og dermed skabe balance i elevens selvregulering.

Refleksiviteten er elevens evne til at fokusere og have opmærksomhed på noget. Refleksivitet vedrører omtanke, og at kunne reflektere over egne handlinger og forudse konsekvenser i et rimeligt omfang. Denne refleksive kompetence er betydningsfuld i forhold til valg, den trænes og udvikles gennem guidning og støtte.

KvaS-modellen giver mulighed for at italesætte de faglige, sociale og personlige kompetencer hver for sig og viser samtidig, hvordan de spiller sammen. Kompetencerne er hinandens forudsætninger for udvikling. Det er individuelt, hvor eleverne kan have brug for støtte til at træne og udvikle sig.

Kompetencerne kan kun i teorien opdeles i kvadranter. I praksis er de konstant i samspil og veksler mellem, at eleven er aktiv og engageret ude i verden, og regredierer ved at samle op på sig selv. Derved fordøjer de engagementet, og forholde sig følelsesmæssigt til egne bedrifter. 

Hvordan arbejder man med KvaS-modellen?

KvaS-modellen kan benyttes både til at planlægge og evaluerer helhedsorienteret undervisning, og som et dialog- og feedbackredskab sammen med eleverne.

KvaS som planlægningsmodel

KvaS-modellen giver et fælles sprog til at arbejde og samarbejde om undervisningen. Elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer konkretiseres.

I forbindelse med undervisningsplanlægningen kan nedenstående model benyttes. Emnet eller temaet sættes i midten eks. smørrebrød (ernæring):

• hvilke fagligheder skal eleverne lære? Størrelse på rugbrød, smør på og hvor meget, hvordan skal pålægget ligge osv.
• Hvad skal eleverne lære om at samarbejde – altså den sociale dimension? At være i et køkken med andre. Hvordan taler vi til hinanden, hvordan samarbejdes der? 
• Hvad skal eleverne lære om sig selv –altså den personlige dimension? At kunne udsætte egne behov, gøre sig umage, holde fokus osv.

Der arbejdes med faget i og omkring de sociale og personlige kompetencer, der er nødvendige for at kunne varetage faget.

(Figur 4) Frit efter Tønnesvang

Du kan i samarbejde med andre eller selv tænke kollegers fag og aktiviteter ind i alle fire kvadranter, og bidrage til aktiviteter og struktur, der træner de faglige, sociale og personlige kompetencer.

På den måde kan du fokusere på, hvilke kompetencer eleverne har særlig brug for at træne og udvikle.

KvaS som evaluering

Evalueringen af de gennemførte forløb laver du på samme måde ved f.eks. at stille følgende spørgsmål rundt i de fire kvadranter, om kompetencerne er blevet trænet.

• Hvordan klarede eleverne opgaverne? Var opgaverne for lette eller for svære for eleverne i forhold til deres faglige kompetencer?
• Hvordan klarede eleverne samarbejdet? Var gruppesammensætningen god? Hvilke sociale kompetencer blev trænet?
• Hvordan holdt eleverne fokus på opgaven? Kunne de reflektere over processen og produktet?
• Hvordan var elevernes selvregulering?

(Figur 5) Frit efter Tønnesvang

Lærerperspektivet fylder meget i både planlægningen og evalueringsfasen. Følgende afsnit handler om, hvordan du kan inddrage elevperspektivet.

KvaS som dialogredskab med eleverne

Med udgangspunkt i KvaS-modellen indeholder differentiering på det personlige niveau usynlige kompetencer. Dialogredskabet ”Ekkoloddet” giver lærere mulighed for at inddrage elevperspektivet, og få indsigt i elevernes tanker om både de synlig og usynlige kompetencer. Gennem dialogen vil de individuelle behov blive tydeligere, og du kan lettere tilgodese den individuelle differentiering.

”Ekkoloddet” kan være udgangspunkt for forløbsplanssamtale, trivselssamtale eller anden dialog med eleverne. I dialogen kan du stille spørgsmål og give feedback til de faglige, sociale og personlige kompetencer.

”Ekkoloddet” er bygget op på den måde, at eleverne kan svare:

• Ups – det lykkedes ikke særlig godt.
• På vej – jeg kom i gang.
• Matcher – jeg kunne løse opgave.
• Det kører – der er overskud, og opgaven blev løst godt.

I teknikaliteten: Hvordan gik det med at løse opgaven? Var det for svært/let? Det kan både være matematikopgaven, en byggeopgave osv.

I socialiteten: Hvordan gik samarbejdet omkring opgaven? Det kan være både praktisk, skolefagligt eller servicemindet.

I sensitiviteten: Hvordan havde du det i forbindelse med løsningen af opgaven, og sammen med de andre?

I refleksiviteten: Hvordan var dit fokus på opgaven?

Eleverne bliver hjulpet til at svare mere nuanceret end ja eller nej til spørgsmål. Det handler om at få elevens perspektiver og tanker om egne arbejdsvaner og opgaveløsninger i spil. Har eleven f.eks. et (u)realistisk syn på egne kompetencer, får du mulighed for at korrigere og eller støtte eleverne individuelt.

Dialogen giver ikke kun dig en større indsigt og forståelse i og om eleven. Eleven får også viden om og indsigt i sig selv gennem dialogen, hvor du gennem spørgsmålene spejler og støtter eleven i et realistisk billede af egne evner. I dialogen får eleven mulighed for at lære nyt og øge bevidstheden om sig selv.

Med KvaS-modellen får du dermed en model, der indfanger almen kompetencer. Det er et redskab, hvor du kan planlægge, evaluere, differentiere undervisningen og inddrage elevperspektivet. Det er elementer, der tilsammen tilgodeser de enkelte elever i at mestre fag, og blive stærk i at kunne træffe meningsfulde og selvstændige beslutninger.

Modellen kan samtidig give et sprog for at drøfte elevernes kompetencer med eleverne. Fx på niveau 1, hvor du kan drøfte, hvorledes eleverne kan udvise interesse for og vilje til at udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer.