Artikel

Differentiering som didaktisk princip for FGU

Der tages udgangspunkt i elevens forudsætninger og mål. Elevforudsætninger omfatter både faglige, sociale og personlige forudsætninger. Eleverne vil være på forskellige niveauer, lære i forskellige tempi og have forskellige mål i de individuelle uddannelsesplaner og forløbsplaner. På den baggrund tilrettelægges og gennemføres undervisningen differentieret med henblik på at tilgodese progression.

Hvad er differentiering i FGU?

Differentiering betyder, at I altid tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Når I forklarer det faglige stof på forskellige måder og tager hensyn til den enkelte elevs faglige niveau og forudsætninger, bliver det for eleverne muligt at nå samme læringsmål på forskellige måder og i forskelligt tempo. Differentiering er tæt forbundet med det inkluderende læringsmiljø (se Inkluderende læringsmiljø) på den måde, at elevernes forskellighed anerkendes og værdsættes i fællesskabet, og at I skaber ligeværdige deltagelsesmuligheder for alle i undervisningen.

Differentiering er uomgængelig i FGU, fordi eleverne på et hold er på forskellige niveauer (Introducerende, G, E, og D, samt FGU1, 2 og 3) og har forskellige mål i henhold til deres forløbsplan. Nogle elever på samme hold skal nå det samme mål, men fordi de har forskellige udgangspunkter og forudsætninger, skal undervisningen differentieres, så de samme mål læres på forskellige måder (fx med brug af forskellige opgaver, metoder, hjælpemidler eller forskellige former for hjælp). Andre elever skal nå forskellige mål, men fordi de er elever på samme hold, skal de arbejde med den samme praksisopgave eller samme produktionsopgave. For at eleverne kan lykkes, er det nødvendigt at differentiere på forskellige niveauer, fx ved at 1) variere indholdet, 2) arbejde med forskellige delopgaver og aktiviteter samt 3) arbejde med forskellige produkter og læremidler.

Undervisningsdifferentiering kræver en gennemtænkt planlægning af undervisningen. Stor didaktisk bredde og overskud er afgørende for undervisning, der er differentieret i indhold, mål og niveauer. Det kræver dels et godt kendskab til eleverne og dels, at der formuleres læringsmål for den enkelte elevs læring og deltagelse i dagligdagen. Samtidig er den enkelte elev altid en del af et hold, derfor kræver differentiering også overvejelser om, hvordan de enkelte elever kan indgå i fællesskabet på holdet, således at alle får mest muligt ud af undervisningen ud fra deres forudsætninger.

 

Hvad betyder det for eleverne, at der differentieres i undervisningen?

For eleverne har differentiering den betydning, at de:

  • Kan mærke, at der bliver taget hensyn til dem både fagligt, socialt og personligt
  • Får opgaver, som de kan mestre og som samtidig kan udvikle og udfordre dem på passende vis
  • Kan deltage i fællesskabets opgaver, aktiviteter og læring ud fra deres forudsætninger, også selv om de individuelt kan have svært ved at lære
  • Oplever sig som en del af en mangfoldig gruppe og at der er plads til og brug for forskelligheden
  • Oplever, at de får støtte og hjælp til opgaver og aktiviteter fra lærere og andre elever
  • Får hjælpemidler til at overvinde udfordringer med f.eks. sproglige vanskeligheder.

 

Hvordan kan I som FGU lærere arbejde med differentiering?

Når I skal planlægge differentieret undervisning, er det nødvendigt, at I gør jer overvejelser ud fra jeres kendskab til eleverne, deres niveau og deres forudsætninger. På baggrund af jeres viden om eleverne, skal I planlægge undervisningen gennem overvejelser om differentiering på indhold/mål, metoder, organisering, materialer og tid.

Der findes ikke kun én vej til differentiering i undervisningen; tværtimod kræver god differentiering at I træffer reflekterede valg i konkrete undervisningssituationer, så alle elever får mulighed for at lære i fællesskab. Jeres grundlag for det er den løbende evaluering og feedback (se Evaluering), hvor I får viden om elevernes læringsudbytte og viden om, hvordan jeres undervisning understøtter elevernes læring i forskellige situationer. Det er den viden, I skal bruge i jeres fremadrettede planlægning af undervisningen.

Dermed også sagt at differentiering er en fælles opgave for hele skolen. I får stærkere muligheder for at lykkes med differentiering, når I samarbejder om undervisningen, og der er gode rammer og kultur for videndeling på jeres skole.

Nedenstående model viser de dimensioner, som I med fordel kan tænke i, når I arbejder med at skabe differentiering i jeres undervisning. Under modellen findes uddybende eksempler på nogle af de spørgsmål, I kan stille, når I skal planlægge differentieret undervisning ved hjælp af modellens forskellige aspekter.

FGU - didaktisk princip differentiering
© Børne- og Undervisningsministeriet

 

  • Proces: Hvor i lære- og arbejdsprocessen skal/kan der differentieres/niveaudeles? Hvad skal/kan alle være med til? Hvad kan hvem være med i? Hvordan kan evalueringsmetoder og feedback være forskellige?
  • Tid og rammer: Hvor lang tid er der til opgaven? Hvordan kan den være forskellig for den enkelte elev eller gruppe? Hvor mange gange kan/skal den gentages? Kan nogen forberede sig inden opgaven? Skal nogen arbejde med den hjemme? Skal nogen have særlige hjælpemidler?
  • Opgaver og mål: Hvilken opgave kan eleverne arbejde med? Hvilke mål kan de arbejde med? Hvilke niveauer og sværhedsgrader? Hvad nyt skal læres? Hvad bygger videre på noget der tidligere er lært?
  • Indhold: Hvilket indhold skal være fælles? Hvilke delemner/delopgaver skal være forskellige? Hvordan kan indholdet relateres til den enkelte?
  • Metoder: Hvordan vil fx instruktion af opgaver kunne hjælpes ved brug af tekst, billeder, lyd, video? Hvem kan bruge billeder, lyd video i deres opgave/produkt? Hvem skal have konkrete eksempler? Hvem kan selv læse teorien?
  • Hjælp: Hvilken form for hjælp er nødvendig for de forskellige elever? Hvem skal hjælpe - lærer eller andre elever? Kan it-hjælpemidler bruges? Hvem skal have en klar beskrivelse eller instruktion til opgaven? Hvem kan arbejde selvstændigt og selv få lov til at finde indhold inden for opgaven?
  • Elevsamarbejde: Hvem skal/kan samarbejde for at tilgodese faglige, personlige, sociale forudsætninger? Hvem har brug for udfordringer eller støtte fra andre? Hvem har brug for tryghed ved en fast makker? Hvem har brug for at arbejde alene? Hvilke delområder/delopgaver skal/kan hvem arbejde sammen om?

 

Eksempler på differentiering

 

Pgu – Produktion af lagkager:
I pgu har man fået en opgave der lyder på, at eleverne skal fremstille og levere fire lagkager til en reception på en arbejdsplads i den lokale by. Den gives til det pgu-hold, der arbejder med mad og ernæring. Der er 8 elever på holdet.

Læreren overvejer, hvordan opgaven kan tilrettelægges, differentieres og tilgodese det faglige temas forskellige mål. Han ser, at opgaven vil kunne tilgodese mål som planlægge og producere i værkstedet for en gruppe på 8 elever, anvende forskellige råvarer og materialer til fødevareproduktion, ved at lade to af de fire kager bruge forskellige råvarer. Ligeledes kan opgaven tilgodese målet om at bidrage til valg af produktion, hvis han lader 4 af eleverne være med til at vælge opskrifterne. Endelig kan han se, at opgaven vil kunne tilgodese de 8 elevers forskellige forudsætninger ved at lade dem bidrage med forskellige delopgaver af forskellige sværhedsgrader i lagkageopgaven.

Opgaverne fordeles således: 2 elever har prøvet at piske en dej til lagkagebunde. De får lov at oplære 2 andre i opgaven. 4 elever skal lave fyldet, så 2 elever får opgaven med at lave cremen, da de ikke har prøvet det før.

  1. elever får opgaven at lave en hindbærmousse, så de kan lære at bruge husblas. Dem vil læreren hjælpe meget. En elev vil gerne lære at bruge marcipan og får derfor lov til at lave roser og marcipankanter. Eleven får senere lov at vise de andre, hvordan roserne laves og alle elever prøver at lave deres egen rose. En elev får opgaven at piske fløde og sprøjte den på kagen i samarbejde med eleven der lavede marcipanpynten.

Alle introduceres til opgaven. De taler om, hvem der har erfaringer med hvad fra tidligere opgaver. Der laves en plan for, hvem der skal gøre hvad på baggrund af deres tidligere erfaringer, ønsker om at lære nyt og deres individuelle mål.

4 elever planlægger opgaven. De skriver sammen en plan, hvor det vises, hvad der skal gøres hvornår, så produktionen kommer til at køre glat og så kagerne bliver færdige til tiden. Denne gruppe skal også sammen med læreren kontakte service og transport, for at aftale hvornår og hvordan kageren kan leveres i skolens bil.

4 andre elever har opgaven med at vælge opskrifterne. De 4 elever skal også regne (matematik) for de skal gange alle opskrifter med 4, og skrive dem ud så alle får en opskrift at følge. Opskrifterne tjekkes af læreren og eleverne og de gennemgås i fællesskab, så alle kender dem. Nogle elever tegner på opskriften, så de bedre kan læse den. De taler om de faglige udtryk såsom ’pisket dej’ og ’mousser’. Herefter går de alle i gang med at udføre deres del af opgaven.

Når kagerne er færdige, tager de billeder af dem. De bliver leveret uden at tage skade, fordi chaufføren kører langsomt, og kageholdet hjælper med at holde kagerne. Som afslutning på forløbet samler elever og lærer i fællesskab op på opgaven: Hvad lærte de sammen og hvad lærte de enkelte elever i opgaven? Det hele bliver dokumenteret i deres dokumentationsværktøj.

 

Agu – Unges sundhed og kost:
Frokostmåltidet på skolen skal udvikles, og agu skal bidrage med baggrundsviden om unges kost, og hvordan frokostmåltidet kan forbedres, og hvordan unges bevidsthed om mad kan øges. Både matematik og dansk indgår i projektet, og agu-holdet skal også selv i køkkenet og lave noget af maden til det fælles frokostmåltid på skolen. Delopgavens indhold og form besluttes ud fra elevernes forudsætninger i samarbejde med dansk- og matematiklærerne. Eleverne vil undersøge, hvad unge spiser. Der dannes grupper ud fra, lærernes vurdering af hvor selvstændigt eleverne kan arbejde med stoffet og ud fra elevernes faglige niveau i dansk og matematik.

Gruppe 1 planlægger selv deres undersøgelse, og de finder selv materiale om, hvad der kendetegner sund mad i litteratur, internettet, mv. De bestemmer selv, men får måske lidt støtte af læreren til at beslutte, hvordan de vil fremlægge og præsentere deres undersøgelse. Kravet er, at de skal få nogle talværdier i deres undersøgelse, som kan bruges i procentregning.

Gruppe 2 får en liste over, hvor de kan læse/høre/se noget om, hvad sund mad er. De får et forslag til, hvem de kan spørge, og hvad de kan spørge unge på skolen om i forhold til deres madvaner. De skal lave en lille video, hvor de fortæller, hvad de fandt ud af i deres undersøgelse og beskrive, hvor mange af de adspurgte elever der lever sundt. Disse tal bruges senere i matematik til at regne med brøker. De skal i videoen også fortælle, hvad sund mad er.

Gruppe 3 får af læreren materiale om sund mad, som de kan læse (eller få læst op), høre og se på video/film. De får hjælp til at lave en planche med billeder, hvor de fortæller om deres egne madvaner og komme med en vurdering i et cirkeldiagram af hvor mange der lever sundt, og hvor mange der lever usundt. De laver også en planche over, hvilke sunde madvarer de oftest spiser og ranglister dem efter, hvad de spiser mest af.

Alle grupper præsenterer deres opgave og afslutningsvis tager lærer og elever billeder af deres produkter og de gemmer deres dokumenter og video i deres dokumentationsværktøj. De har samtidig en dialog om, hvilke mål den enkelte elev har nået i dansk og matematikfaget.

 

Du kan læse mere her og få inspiration i:

Duch, Henriette (2012) En model for forberedelse af differentieret undervisning. I: Larsen, Vinkler på erhvervspædagogikken, VIA og erhvervsskolernes forlag

Svejgaard, Karin (2010): Pædagogisk differentiering flere veje, samme mål (Rød, gul, grøn) – publikation, emu.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.