Artikel

De 15 didaktiske principper for FGU

15 didaktiske principper skal kendetegne undervisningen i fag og faglige temaer og de øvrige aktiviteter på FGU.

De 15 didaktiske principper på FGU indgår som en del af Bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse (BEK nr 479 af 26/04/2019) på samme måde som læreplaner og fagbilag for FGU.

Det er 15 kendetegn, der skal være gennemgående for al undervisningen og øvrige aktiviteter på FGU.

De 15 kendetegn handler overordnet set om praksisbaseret læring og helhedsorienteret undervisning, struktur og progression i undervisning og inkluderende læringsmiljøer for alle.

Få mere inspiration 

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har udarbejdet kataloget ”De didaktiske principper for FGU i praksis”. Kataloget illustrerer, hvilke udfordringer, dilemmaer og løsninger FGU-institutioner oplever, når de arbejder med de 15 didaktiske principper for FGU’s læringsmiljø. Desuden bidrager det med viden om, hvordan lederen kan understøtte arbejdet med de didaktiske principper blandt lærerne på FGU.

Kataloget henvender sig især til ledere og pædagogiske udvalg, der har ansvar for at understøtte udviklingen af det pædagogisk-didaktiske arbejde på FGU-skolerne. FGU-lærere, -vejledere og andre, der er centrale for at føre FGU ud i livet, vil dog også kunne finde inspiration i kataloget.



De 15 didaktiske principper for undervisningen på FGU er sammenfattet under følgende tre temaer: 1) inkluderende læringsmiljø, 2) læring i praksis, 3) struktur og progression.

Kataloget kan tilgås her.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.