Arrangementer
LGBT+-elevers trivsel i FGU
Webinarrække med fokus på ligebehandling, mangfoldighed og diskrimination med særlig vægt på køn og seksuel orientering.
Oplæggene på webinarrækken tager afsæt i den nyligt udgivne VIVE-rapport fra 2024, der viser at næsten en fjerdedel af eleverne på FGU tilhører LGBT+ gruppen.
Rapporten fremhæver samtidigt, at over halvdelen af disse elever oplever at blive holdt udenfor, og hver anden har været udsat for uretmæssig diskrimination.
Derudover føler mange sig ikke trygge ved at være åbne om deres seksuelle orientering over for de ansatte på skolen, og de står over for udfordringer i overgangen til job eller videre uddannelse.
Rapporten understreger dermed, at vi står overfor betydelige udfordringer i FGU i forhold til LGBT+-elevers trivsel.
For at adressere disse udfordringer inviterer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til tre webinarer med fokus på LGBT+-elevers trivsel. Webinarerne er tilrettelagt som et sammenhængene forløb, men man er velkommen til at deltage i et, to eller alle tre webinarer afhængigt at tid og interesse.
Målgruppe: Webinarerne henvender sig til ledere, undervisere, vejledere og andre med ansvar eller interesse for trivslen blandt elever i FGU.
Webinar 1: Strukturel diskrimination og håndtering af modstand.
- Oplæg om strukturel diskrimination og håndtering af modstand v. Mira Skadegård, forsker i strukturel diskrimination på Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet
- Webinaret afholdes d. 9. september kl. 14.00-15.30 og tilmelding sker her.
Webinar 2: Elevperspektivet og praksiseksempler på organisatoriske og undervisningsmæssige trivselstiltag
- Underviserperspektivet på LGBT+ elevers trivsel v. Tine Maria Koefoed. værkstedslærer på FGU Nord
- Vejlederperspektivet på LGBT+ elevers trivsel v. Marianne Vesterager, ledelseskonsulent på FGU Hovedstaden.
- Webinaret afholdes d. 16. september kl. 14.00-15.30 og tilmelding sker her.
Webinar 3: LGBT+-elever og undervisningsmiljøet
- Udfordringsbilledet og konkrete værktøjer og redskaber til at håndtere LGBT+ elevers mistrivsel v. udviklingskonsulent Emilie Stougård, Dansk Center for Undervisningsmiljø.
- Webinaret afholdes d. 25. september kl. 14.00-15.30 og tilmelding sker her.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.