Kompetenceudvikling
Styrk faglig synergi i eux-forløb
Få inspiration til at styrke rammerne for den faglige synergi på eux i dette inspirationskatalog fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Rammer for at styrke faglig synergi i eux-forløb
Den faglige synergi mellem gymnasiale og erhvervsrettede fag er en forudsætning for sammenhængende eux-forløb.
Kataloget præsenterer lovende indsatser baseret på erfaringer fra et udviklingsforløb, hvor 16 skoler har
arbejdet med forskellige indsatser, som skal bidrage til at øge sammenhæng og synergi i de enkelte eux-forløb.
Indhold og opbygning
Kataloget består af fem temaer
1. Elevernes oplevelse af sammenhæng og identitet
2. Ledelsesmæssig organisering af eux
3. Eux-koordinatorens rolle
4. Tværfaglig relationsopbygning mellem lærerne
5. Tværfaglige projekter eller undervisningsforløb.
Hver af temaerne består af følgende
• Præsentation af temaets relevans baseret på ekspertviden og undersøgelser
• Tværgående erfaringer fra skolernes arbejde med det pågældende tema i udviklingsforløbet
• Gode råd til skoler, som ønsker at arbejde med temaet fremadrettet
• Cases fra skoler, som har gennemført lovende indsatser inden for temaet.
Du finder også en lille folder, der opsummerer de vigtigste gode råd til at styrke rammerne for den faglige synergi på eux.
Gode råd til at styrke den faglige synergi på eux. Kort opsummering af inspirationskataloget.
Kreditering
Materialet er udarbejdet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) i 2019.