Synergi i eux-forløb – med Dansk A som indgang

De følgende praksiseksempler er hentet fra forfatterens egne erfaringer fra eux-forløb på elektrikeruddannelsens hovedforløb på TEC Frederiksberg. Eksemplerne er forsøg på at inddrage temaer i danskundervisningen fra elevernes hverdag på lærepladsen, og omvendt at øve danskfaglige kompetencer ved at prøve det på den virkelighed, eleverne møder i praktikken mellem skoleforløbene.

Eksempler på synergiforløb fra Teknisk eux - elektriker

Det elektriske gennembrud – Hovedforløb 1

Min undervisning i dansk på første hovedforløb tager udgangspunkt i elektrikerfagets kultur og historiske oprindelse. Ved opstart indleder jeg med at stille to spørgsmål: Hvad er en elektriker? Og hvor kommer han/hun fra? Svaret på det sidste spørgsmål kredses hurtigt ind i en klassedialog. Vi finder hurtigt ud af, at elektrikeren opstod engang i slutningen af 1800-tallet. Dette lader jeg derpå være begrundelsen for at dykke ned i Det Moderne Gennembrud.

Undervejs i forløbet læser vi naturligvis klassiske tekster fra perioden, herunder Henrik Ibsens Et Dukkehjem og tekster af Herman Bang, som i en hver anden gymnasieklasse. Sideløbende dykker vi ned i tekster, som viser tidens fascination af teknologi, industri og elektricitet. Til sidst dykker vi ned i sagprosagenren, leksikonopslag og ser på fire definitioner på en ”Elektriker” fra omkring 1900 og frem til det seneste på Wikipedia.org. Her følger vi den begrebslige udvikling af elektrikeren fra dengang til nu.

I dette første forløb anvendes el-faget som en kilde til indhold og som en slags ordnende princip for udvælgelse af danskfaglige emner. Det er klart, at denne type indgang til danskfaget er nemmere med et monofagligt eux-hold (rene elektrikere), end med hold, som er sammensat af flere forskellige erhvervsspecifikke retninger. Men forløb, hvor elever selv får lov at sammenligne forskellige tiders definitioner af deres fag, eller hvor deres fag på skift bestemmer et periode- eller genrevalg, kan godt tænkes.

Det er min erfaring, at netop i hovedforløb 1 er et museumsbesøg givende, da elevernes rejse tilbage i tid glimrenede understøttes af at stå foran de konkrete genstande og miljøer, som teksterne vi læser handler om. Som bred generalisering synes elevtypen på eux-forløb, at være glad for at lære igennem konkretisering og anskuelse af praktisk anvendelige genkendelige kontekster. Jeg har haft held med besøg i Nationalmuseets udstilling ”Klunkehjemmet”, som placerer eleverne direkte i Nora og Helmers stuer, og hvor de med stor interesse har studeret indretningen af den elektriske belysning. Det vil være min påstand, at lignende konkretiseringer kan findes på mange af landets øvrige kulturhistoriske museer, med mere eller mindre tilrettelagte forløb fra de respektive skoletjenester.

Kommunikation og faglig formidling – Hovedforløb 1

Eleverne på første hovedforløb er på vej ind i arbejdsfælleskaber med særegne fagsprog, omgangsformer, kommunikationssituationer, historier og traditioner. Disse arbejdsfællesskaber kan danskfaget tappe ind i med forløb om kommunikation og faglig formidling. Ved at arbejde med elevernes erhvervsfaglige fælleskaber og kommunikation, dækkes ikke blot danskfagets kernekompetencer inden for formidling og analyse, men også konkrete målpinde i elektrikeruddannelsens bekendtgørelse, §4:

• Stk. 10) Eleven kan kommunikere med og vejlede kunder og brugere om tekniske løsninger og funktioner i boliger med henblik på information og salg.
• Stk. 11) Eleven kan søge og vurdere teknisk information med relevans for arbejdsområder og formidle resultatet til kolleger under anvendelse af en korrekt faglig terminologi.

Som første Erhvervsområdeopgave (EO), hvor vi, modsat det første eksempel, har at gøre med et centralt stillet flerfagligt projektforløb, er det på TEC besluttet, at lade eleverne arbejde med danskfaget i kombination med deres erhvervsfaglighed. Eleverne skal udarbejde en brugermanual og vedligeholdelsesplan for det produkt, de fremstiller i deres erhvervsspecifikke fag. Til denne manual skal eleverne skrive en refleksionstekst, hvori de fremlægger deres strategi for formidling af budskabet i forhold til den intenderede læser.

Som forløb op til EO har jeg tilrettelagt et kommunikationsforløb, som introducerer de teoretiske begreber, som eleverne forventes at benytte. Det er altså ikke nok, at eleverne skriver manualen/vejledningen på dansk. Det forventes, at eleven formår at reflektere over tekstens sprogbrug, hvilken afsenderrolle de har, og hvem modtageren er.

Arbejdet herhenimod åbner for en dialog med eleverne om deres egne roller som fagperson ude i praktikken. Somme tider optræder de som kollega eller fagfælle. Andre gange som ekspert over for en kunde. Endnu andre gange blot som lærling over for en mester eller en svend. Dette taler ind i elevernes identitetsdannelse som faglært, og er tiltænkt at styrke deres bevidsthed omkring de mange andre kulturelle koder, de som lærlinge skal tilegne sig i deres læretid.

Dette forløb trækker på eksempler fra dagligdagen, som gør det erhvervsspecifikke til genstand for danskfaget. Eleverne øver de kompetencer og den viden de lærer, inden for retorik, argumentationsteori og kommunikation, ved at anvende dem på el-faget. Eleverne har forholdsvis let ved at finde relevansen i forløbet, da især Erhvervsområdet er koblet direkte op på noget, de i forvejen fremstiller til bedømmelse hos deres el-fagsunderviser.

Kronikskrivegenren – Hovedforløb 2-3

På de senere hovedforløb forsøger jeg at bygge videre på de refleksioner over faglig identitet og stolthed, som også var temaer i de forrige praksiseksempler, som er beskrevet ovenfor. I arbejdet med at øve skriftlighed og eksamensgenrer, har jeg i behandlingen af danskfagets kronikgenre forsøgt med et forløb, som igen griber i elevernes hverdag.

Forløbet er lagt i forlængelse af et klassisk forløb om Oplysningstiden, hvorfra vi henter Immanuel Kants berømte slagord Sapere aude! – vov at vide – hvilket vi lader være en opfordring til at melde os ind i en oplyst saglig debat. Forløbet introducerer kronikgenren og eleverne analyserer avisartikler, som alle kredser om de erhvervsuddannedes manglende tilstedeværelse i den offentlige debat og deres status og rolle i samfundet.

Dette kan fx øves yderligere ved at øve kronikkegenren i en skriftlig stilaflevering, hvor eleverne får lov at behandle spørgsmål om de erhvervsudannedes rolle og ansvar i den grønne omstilling og i klimadebatten.

Med den tyske didaktiker Wolfgang Klafki kan vi her tale om at lede eleverne mod at forholde sig til nøgleproblemer i deres samtid. Problemer, som de som unge borgere i stigende grad forholder sig til i deres hverdag, men som de også kan forholde sig til som faglærte med fagspecifik viden om energioptimering, intelligente bygningsinstallationer eller andet. Det er altså ideen, at lede eleverne hen til at se deres egen faglige viden som relevant i en større samfundsmæssig sammenhæng samt at træne de diskussionskompetencer, som giver adgang til demokratisk deltagelse. Dette forløb har således et anvendelses-motiv, som kan tiltale nogle elever. Det kan naturligvis også være overvældende for andre. Det kan derfor være en god idé med en høj grad af stilladsering af skriveprocessen, hvis det er første gang eleverne arbejder med kronikgenren.

Erhvervsfaglig dannelse

Generelt oplever jeg eux-elever som stærkt motiveret af, at kunne se relevansen i det, de laver i skolen. Faktisk er eleverne i reglen gode til selv at udpege brugbarhed af dansk i form af den åbenlyse nytte af at kunne kommunikere klart, og at kunne overskue tekster. I opstarten til faget har jeg oplevet, at eleverne har en klar forventning om, at der med faget Dansk A følger en vis portion almendannelse.

At eleven bliver sig sin egen bevægelse ind i et nyt fagfællesskab bevidst, bidrager til den erhvervsfaglige dannelse, idet de trænes i at reflektere over deres egen praksis og de sociale og kulturelle kontekster de indgår i. Erhvervsfaglig dannelse betyder i denne forstand, at danne eleverne ind i de konkrete faglige fællesskaber og gøre dem til myndige og selvstændige samfundsmedlemmer.

Kreditering

Af Thomas Palmelund Johansen, underviser i samfundsfag og dansk på eux-forløb på TEC Frederiksberg.

Thomas Palmelund Johansen er uddannet elektriker, har skrevet en ph.d.–afhandling i Idéhistorie om begrebet nyttig viden og er efterfølgende blevet lærer på TEC.