Didaktiske råd og redskaber til virtuel undervisning på eud-området

1. Webinar

Webinar er live (synkron) undervisning, hvor læreren underviser til et webcam i stedet for fysiske elever. Alt efter anvendt software til gennemførelse af seminaret kan eleverne følge med på en PowerPoint delt igennem softwaren, eller undervisningen kan være gennemført som tavleundervisning, hvor læreren fysisk står foran tavle og underviser som en traditionel session med enten PowerPoint og/eller tegninger på Whiteboard.

Fordelen ved at afholde webinar er, at eleverne har mulighed for at spørge ind til stoffet undervejs, og læreren kan stille opklarende spørgsmål. Derudover kan der undervises for flere klasser af gangen, idet de fysiske rammer ikke begrænser. Ulempen er bl.a., at software anvendt til at rumme mange deltagere oftest ikke er gratis, og det kræver, at elever og lærer har udstyr som høretelefoner og mikrofon derhjemme og til rådighed.

Eksempler på relevante værktøjer:

Skype, Adobe Connect, Microsoft Teams og lignende programmer, fx BigBlueButton, Whereby.com, Zoom.com og Google Hangout, samt både en bordmikrofon og webcam.

2. Optaget teoriundervisning

Læreren optager og indtaler en video, der lægges op til eleverne på skolens læringsplatform, sendes rundt til eleverne på mail eller andet. Videoen kan optages både som traditionel undervisning optaget i klassen foran et Whiteboard/PowerPoint, eller som indtaling over en PowerPoint eller anden illustration. Et godt virkemiddel kan være simple optagelser af et stykke A4, hvor læreren tegner og forklarer. Videoerne kan forberedes flere dage i forvejen og enten uploades fortløbende i forhold til behov, eller i en samling der adresserer et helt emne eller fagområde. Ved upload af filer er det vigtigt, at læreren er opmærksom på, at formatet er alment anvendeligt, fx MP4 eller MKV.

Eksempler på relevante værktøjer:

Programmer til skærmoptagelser fx Screencast-O-Matic, optagefunktion i PowerPoint, mobiltelefon, webcam, simpelt videoredigeringsprogram til efterfølgende videoredigering, fx Animotica (simpelt og gratis).

3. Optaget praktisk undervisning/forevisning

Ved hjælp af en kameraopsætning og måske lidt ekstra lys fra arbejdslamper kan læreren opstille et scenarie, hvor læreren viser og forklarer praktiske forsøg. Dermed kan en vis del af den praktiske undervisning på erhvervsuddannelserne foretages som virtuel undervisning, og eleverne kan i forlængelse af en demonstrations- eller instruktionsvideo evt. øve sig hjemme, hvis eleven fx går på en fødevareuddannelse og har adgang til køkken. Anvendelsesformen har ligheder med webinar og optaget undervisning, men kræver mere forberedelse fx i forhold til at have det nødvendige materiel og værktøj inden for rækkevidde. Samtidig skal der her tænkes nøje over bevægelsesområde og lydkvalitet, da der ofte skal bruges mere plads, og man er længere væk fra kamera/lydudstyr.

Eksempler på relevante værktøjer: Mobiltelefon eller kamera på stativ, ekstra lys, simpelt videoredigeringsprogram til eventuel videoredigering, fx Animotica (simpelt og gratis).

4. Uploadede PowerPoint med lærerkommentarer som noter eller speak

En simpel måde at formidle teoretisk viden struktureret kan være at anvende PowerPoint eller andet lignende præsentationsprogram og tilføje uddybende noter eller speak til de enkelte slides med en grundig forklaring af illustrationer og modeller i præsentation.

Eksempler på relevante værktøjer:

PowerPoint, Libre Office eller andet præsentationsprogram, mikrofon med støjreduktion.

5. Direkte skærmoptagelser

Til formidling af viden og lærerens introduktion til opgaver findes programmer, der kan lave videooptagelser af lærerens skærm og samtidig optage tale. I programmer som fx Screencast-O-Matic kan læreren vise skærmoptagelser af forskellige anvendte programmer og læringsplatforme, og samtidig instruere eleven i deres brug. Til forskel fra optagelser af PowerPoint tillader skærmoptagelser, at der lettere skiftes mellem vinduer og trækkes ting ind i optageområdet. Dette kan særligt finde anvendelse ved forevisning af programmer, der fx. anvendes til kodning, modelleringer og 3d print såsom fx Excel, Autocad, Inventor etc. Videoen kan efterfølgende deles med eleverne som en almindelig video eller redigeres til en interaktiv video for at sikre større elevinvolvering.

Eksempler på relevante værktøjer:

Skærmoptager og programmer som Screencast-O-Matic, PowerPoint, videoredigeringsprogram som fx Animotica (simpelt og gratis), mikrofon med støjreduktion.

6. Film og præsentationer fra nettet

Der er også muligheder for at finde en lang række instruktionsvideoer på internettet på sider som fx YouTube eller andre platforme. Her kan læreren vælge efter kvalitet, hvis nogle af dem dækker de filmoptagelser af egen undervisning, læreren ellers ville skulle i gang med at optage. Der kan være tale om tavleundervisning i matematik, podcasts til fremmedsprog, forevisning af praktiske opgaver etc.

7. Delte dokumenter og fælles noter

For at rammesætte elevernes samarbejde kan elever og lærere dele dokumenter igennem OneDrive (Office365) eller anden tilsvarende tjeneste (f.eks. skolens LMS). Dette kan understøtte det gruppearbejde og fælles diskussioner, der normalt vil foretages fysisk i klasserne. I princippet kan metoden også anvendes til hele klassen, hvor læreren deler et tomt dokument via et link og for hver side har stillet en opgave til grupper/enkeltelever, hvor alle kan skrive og se med i besvarelsen. Lærer og elever kan også anvende fælles noter som fx logbog, hvor eleverne for hver dag noterer, hvad de har lært, hvad de kan blive bedre til, hvilke opgaver de skal løse osv. Når læreren har oprettet en klasse-OneNote, har læreren adgang til at følge elevernes noter og kan give feedback på selve elevens læringsproces ud over selve opgaveløsningen.

Eksempler på relevante værktøjer:

Fildelingsplatforme med mulighed for at kollaborere om dokumenter, fx OneDrive, OneNote, Evernote, Google Drev, Dropbox, forskellige Learning Management Systems (LMS-systemer).

8. Elevproducerede videoafleveringer

Skal eleverne forevise noget praktisk kan nemmeste løsning være at bede dem optage det med deres mobil og uploade det på skolens LMS eller sende via mail eller sms. Videoen kan sendes som fil til læreren eller link til en videodelingskanal, hvor alle klassekammerater også kan få adgang og kommentere på videoen. Ved denne anvendelse bør læreren overveje, hvordan videoerne skal bruges, og hvem der skal være en del af tilbagemeldingen til de/den elev, der har produceret videoen. Alt efter behov for kollaboration skal indstillinger for adgang sandsynligvis redigeres i den valgte platform for afspilning/upload.

Eksempler på relevante værktøjer:

YouTube, Microsoft Stream, simpelt videoredigeringsprogram til eventuel videoredigering, fx Animotica (simpelt og gratis).

9. Interaktiv video/billede

En interaktiv video eller billede kan understøtte forklaringen af en komponent, materiale eller model, fx af en maskine. At producere en interaktiv video eller et interaktivt billede kræver kun en mobiltelefon med et godt kamera og adgang til redigeringssoftware med mulighed for at lægge et interaktivt lag over billeder og video, fx programmerne Thinglink.com og H5P.org. Ved at gøre et billede interaktivt kan mange informationer deles op i små kapitler til eleven, og der er god mulighed for at sikre, at eleven får korrekte og opdaterede oplysninger frem for en fejlforstået Googlesøgning eller kammerat-dialog. En interaktiv video kan særligt rumme muligheden for at pause en teoretisk gennemgang, stille digitale opfølgende spørgsmål for at sikre, at eleven følger stoffet, placere links og små tekstbokse til yderligere info og markere vigtige oplysninger, der fx skal anvendes i en efterfølgende opgavebesvarelse.

Eksempler på relevante værktøjer:

Programmer til opsætning af interaktivitet i billede/video, fx Thinglink.com og H5P.org, mobilkamera eller webkamera.

10. Digitale quiz-elementer til understøttelse og sikring af læringsmål og kernestof

Alle digitale formidlingsaktiviteter bør følges op af en elevaktivitet, der sikrer, at eleven umiddelbart efter gennemgang arbejder med det nye stof. Det kan generelt fungere godt at lade længere formidlingsaktiviteter være brudt af små quizzer omkring stoffet. Quizzerne erstatter i princippet den traditionelle spørgerunde ud i klassen men kan samtidig også indeholde et lille konkurrence-element, hvis læreren vælger at gøre resultater synlige for alle deltagere. Overvej dog, hvorvidt eksponeringen af resultatet har gavnlig effekt for elevernes læringsudbytte.

Eksempler på relevante værktøjer:

Forskellige quiz-funktioner som fx Socrative, Kahoot, Slido og Google Forms.

11. Digital portfolio til synliggørelse af elevernes læringsudbytte og progression

En af de bedste metoder til at følge elevens udvikling og sikre, at alt kernestof i et fag omfattes, er at give eleverne mulighed for at uploade deres besvarelser, processer, produkter osv. til en digital portfolio. Portfolioen kan med god rammesætning give et indblik i elevens progression igennem fagstoffet og gøre eventuelle svage områder synlige. For en del grundfag og uddannelsesspecifikke fag vil portfolion også kunne være grundlag for elevens afsluttende dokumentation. Nogle uddannelser har portfolio som dokumentationskrav.

Eksempler på relevante værktøjer:

Programmer og websider specialiseret i nem og hurtig opsætning af hjemmeside eller blog, fx Google Sites, Blogger og Wordpress.

12. Podcasts/lydfiler

Er læreren ikke tryg ved at sidde foran kameraet, eller ønsker læreren et stort fokus på det verbale, kan podcast anvendes. Optagelser omkring et emne uploades, som med videoer, til elevernes undervisningsrum i læringsplatformen eller sendes via mail. Langt de fleste mobiltelefoner har en udmærket mikrofon, der kan anvendes til dette, og filen kan nemt gemmes i en cloud-løsning som fx OneDrive, Dropbox og Google Drev og på den måde tilgås og uploades til andre formidlingsplatforme. Skal der laves flere udsendelser, så det bliver en rigtig podcast, kan der anvendes app’s og programmer til dette, fx Soundcloud.com, hvor man selv opretter en kanal og uploader serien af lydfiler. Man kan også vælge at uploade filerne direkte til skolens LMS eller cloud-løsning og navngive dem på en hensigtsmæssig måde. Eleverne kan også sagtens selv være producenter af lydfiler. Fx kan de få en opgave, der beder dem diskutere et emne indbyrdes og optage samtalen, eller de kan blive bedt om individuelt at ”tænke højt” som en del af en refleksionsproces.

Eksempler på relevante værktøjer: OneDrive, Dropbox, Google Drev, Soundcloud.com eller lignende løsninger, mobiltelefon med god mikrofon eller en god bordmikrofon samt et optageprogram til computeren.