Artikel

Særlige udfordringer fra tilmelding til start

Som leder kan du overveje, hvordan du og dine medarbejdere sørger for, at eleverne i perioden fra tilmelding til opstart får mulighed for at skabe gode relationer og forberede sig på uddannelsen.

Eleven har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse, men kan i perioden frem til uddannelsesstart stadig være i tvivl om sit valg.

 

Vejledning

Her skal skolen gennem vejledning:

  • Afklare, hvorvidt eleven ønsker at fastholde sit uddannelsesønske.
     
  • Afdække elevens behov for støtte og vejledning: Skolen kan allerede inden uddannelsesstart forberede SPS og anden støtte til elever, der har behov for dette.
     
  • Forberede eleven på uddannelsen: Gennem individuel eller kollektiv vejledning kan skolen hjælpe eleverne til at opnå et dybere indblik i indhold og overgangskrav i den uddannelse, som eleven har valgt. Dette kan være særligt relevant for elever, der har valgt eux.
     
  • Skabe gode relationer: I perioden kan eleven møde skolen, lærerne, vejlederne og kommende medelever. Dette kan foregå gennem møder på skolen, online eller gennem materialer på skolens hjemmeside.

 

Administration

Administrativt er der en række procedurer, som skal overholdes. Dem kan du læse om her på uvm.dk.

Eleven skal have besked om optagelse senest 4 uger efter tilmeldingen.

 

Tre faser for behandling af ansøgninger

Skolerne vil typisk behandle de enkelte ansøgninger i tre faser:

  1. Ansøgningen modtages og det kontrolleres, om ansøgeren er optagelsesberettiget. Ansøgeren indkaldes eventuelt til optagelsesprøve og –samtale mv.
    Se mere på uvm.dk om Spørgsmål/svar om optagelsesprøver og optagelsessamtaler.
     
  2. Hvis skolen kan konstatere, at ansøgeren opfylder optagelsesbetingelserne, oprettes denne som elev (kun stamoplysninger) i skolens administrative system, og ansøgeren får skriftlig besked om optagelse, samt hvor og hvornår eleven skal møde til undervisning. 
    Skolen giver normalt ansøgeren meddelelse om optagelse senest 4 uger efter modtagelsen af ansøgningen og senest 4 uger før undervisningens begyndelse. Se bekendtgørelser om erhvervsuddannelser, § 58.

    Hvis ansøgeren ikke opfylder optagelsesbetingelserne, meddeles dette til ansøgeren.
     

  3. Elever, som møder til undervisning på skolen, jf. optagelsesbrevet, registreres som aktiv i skolens administrative system. Optagelsesproceduren afsluttes derved.
    Hvis eleven ikke møder til undervisningen, aktiveres optagelsen ikke i skolens studieadministrative system. 
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.