Særlige udfordringer fra skole og praktikken og retur

Den største del af uddannelsestiden på eud er oplæringsdelen, som foregår på en arbejdsplads. Et af kendetegnene ved vekseluddannelser er de mange skift, når eleverne skal flytte sig frem og tilbage mellem skole og læreplads.

Selvom de fleste elever trives, er oplæringsperioden for nogle elever en udfordring. Dels med hensyn til det sociale og følelsen af at være tilpas, dvs. oplevelsen af at passe ind på praktikstedet og trives med kollegaerne, dels med hensyn til det faglige, hvor eleven skal leve op til mål og krav og på sigt matche svendenes færdigheder. I forhold til skoledelen er det elevernes egen motivation, der typisk bestemmer, hvor meget de engagerer sig i deres uddannelse.                             

Det styrker elevernes læreproces, når oplæringen i virksomheden og undervisningen på skolen opleves som to sider af et samlet uddannelsesforløb. Nogle elever oplever det ikke som sammenhængende, typisk fordi de har svært ved at koble den teoretiske læring i forhold til oplæringen i praksis.

Skoler og oplæringsvirksomheder skal derfor sammen og hver for sig være stærke på nogle bestemte områder:

• Ledelsen på skolerne skal have et blik for, hvordan der kan arbejdes systematisk med det pædagogisk-didaktiske arbejde med transfer og god kobling med en rød tråd mellem skole og oplæring, samt fastholde og udvikle dialogen med virksomhederne om elevernes læreprocesser.
   
• Oplæringsvirksomhederne skal have et blik for, hvordan der sikres en god introduktion til oplæringen, og hvordan eleven bliver medspiller i virksomheden samt opnår faglig progression.  

Hvad kan skolen gøre?

• Praksisrelateret undervisning i skoledelen: Forud for oplæringsperioden eller når eleverne kommer retur efter oplæring, kan der i undervisningen arbejdes med eksempler fra praksis ved at simulere praksis eller ved at udføre arbejdsopgaver i virkelige praksisser. Dette skal også være bearbejdet og fremgå i Luppen.
   
• Træningstænkningen: At eleverne trænes i at kunne overføre det, de har lært på skolen, til praktikken. Eleverne skal have mulighed for at eksperimentere og begå fejl og reflektere over det, de lærer af disse fejl. Det er derfor vigtigt med identiske elementer i både skole og i oplæring – transferværdien skal være høj.
   
• Eleverne inddrages i forståelsen af oplæringsmålene ved fx at formulere/oversætte disse mål, så elever opnår større forståelse, når de arbejder med disse i oplæringen. Hvis eleven har klare mål for læringen i oplæringen, styrkes læringen.
   
• Oplæringsstederne får informationer om nye relevante regler, opgaver og procedurer for og omkring eleven.
   
• Skolerne kan hjælpe oplæringsstederne i forhold til elever med særlige behov (SPS). Fx ved at have mentorer eller anden hjælp til elever i overgangen fra skole til praktik.
   
• Ledelsen kan inddrage skolens LUU i drøftelser af gode sammenhænge mellem skole og oplæring - herunder at LUU eksempelvis hjælper med et kritisk blik på, hvorfor nogle elever falder fra i oplæringsdelen.

Hvad kan oplæringsvirksomheden gøre?

• Planlægge modtagelse af lærlingen, så denne føler sig velkommen og inkluderet i et arbejdsfællesskab og i lærestedets arbejdskultur.
   
• Introducere til arbejdsopgaver, så lærlingen opnår forståelse for uddannelsens faglige mål.
   
• Gennemføre motiverende samtaler, der sikrer faglig progression i lærlingens uddannelse og skaber sammenhæng i oplæringsforløbet.
   
• Give løbende, konstruktiv feedback, der støtter lærlingens ansvar for egen uddannelse, og som udvikler og fastholder eleven/lærlingen i uddannelsen.