Erhvervsuddannelsernes historie

Kort rids over erhvervsuddannelsernes historie

Erhvervsuddannelsernes historie går tilbage til middelalderens mange håndværksfag. Frem til 1800-tallets industrialisering foregik uddannelse til håndværk gennem mesterlære og optagelse i laug.

Med indførelse af lærlingeloven i 1889 blev erhvervsuddannelserne i stigende grad lovreguleret. Lærlingeloven af 1956 medførte, at den praktiske oplæring blev af kortere varighed og foregik i vekselvirkning med skoleundervisning.

I 1977 blev mesterlære som vekseluddannelse suppleret med en erhvervsfaglig grunduddannelse (efg), der bl.a. omfattede en basisuddannelse på skole.

Med reformen i 1991 skete der en sammenføring af de to spor med decentralisering af undervisningen, en mere fri adgang til erhvervsuddannelser og en stigende vægtning på skoledelen af uddannelsen.

Fra 2001 blev der lagt større vægt på individualiseret undervisning med indførelse af kontaktlærerordning, uddannelsesplan og individuelle forløb.

Med den seneste reform i 2015 er der kommet fokus på kvalificering og dygtiggørelse. Der er opstillet fire såkaldte klare mål for erhvervsuddannelsernes evne til at tiltrække, fastholde og udfordre alle elever samt sikre trivsel. Eleverne skal rustes til et arbejdsliv med fortsat kompetenceudvikling og faglig, social og personlig mobilitet for øje.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.