Aktivitet

Elevdemokrati og elevinddragelse

Aktiviteten giver eleverne større viden om deres indflydelsesrettigheder og erfaringer med, hvordan de kan påvirke dagligdagen på deres uddannelsesinstitution. Tidsforbruget er ca. 2 lektioner.

Aktivitetens formål er, at eleverne skal opdage, at de kan påvirke hverdagen på deres skole, og at de dermed har en række rettigheder for indflydelse. Eleverne får viden om, hvor og hvordan de kan engagere sig på deres uddannelse, og hvad de konkret har lyst til at ændre på deres skole.

Aktiviteten skal give eleverne lyst til at engagere sig og tage medansvar for hverdagen på deres skole.

 

Planlægning/overvejelse

Aktiviteten er bygget op af en række forskellige dele, og tidforbruget er anslået til 90 min. 

Opmærksomhedspunkter

  • De tre øvelser kan fungere uafhængigt af hinanden. Har I således kun en time eller halvanden til rådighed, kan I nøjes med at lave øvelsen ”Elevråd for en dag”.
  • Hvis eleverne ikke kan se, hvilken konkret aktivitet de kan planlægge for at nå deres målsætning, kan der måske åbnes for deres tanker ved at påpege, at de kan lave aktiviteter, som i sig selv gør en målsætning til virkelighed (for eksempel skolefest for at få mere socialt liv), eller en aktivitet, som kan presse ledelsen til at lytte til deres krav (for eksempel kantineboykot for at få bedre mad).

 

Opbygning og tilrettelæggelse

Øvelse I: Elevernes umiddelbare tanker og erfaringer med at søge indflydelse 

  • Bed alle eleverne stille sig ud på gulvet.
  • Stil nu nedenstående spørgsmål til eleverne.
  • Efter hvert spørgsmål beder du eleverne placere sig forskellige steder på gulvet alt efter deres svar. Der er forslag til svarkategorier i parentes efter hvert spørgsmål.
  • Inden du fortsætter til næste spørgsmål, beder du eventuelt eleverne i hver gruppe om at uddybe og begrunde deres svar.
    • Hvor mange har været med i et elevråd? (Har eller har ikke)
    • Hvor meget ved du om, hvordan du kan få indflydelse på din hverdag? (Meget, lidt eller ingenting)
    • Hvor vigtigt synes du, det er, at elever har indflydelse på, hvordan skolen fungerer? (Meget vigtigt, lidt vigtigt eller slet ikke vigtigt)
    • Har du overvejet at stille op til et elevråd? (Ja eller nej)

 

Øvelse II: Elevernes indflydelsesrettigheder

  • Inddel eleverne i grupper af 2 personer.
  • Fortæl eleverne, at de om lidt får udleveret et ark med spørgsmål og svarmuligheder. De må gerne søge information på nettet for at besvare dem. (Pointen er således ikke, hvem der ved mest på forhånd, men at alle elever får viden om deres rettigheder)
  • Uddel arket ”10 skarpe om dine rettigheder som elev” til grupperne, som herefter får 15-20 minutter til at finde de rigtige svar. (Hvis opgaven vurderes for let, kan du i tillæg bede eleverne dokumentere deres svar med et link eller kildehenvisning)
  • Gennemgå herefter svarene sammen med eleverne og eventuelt også, hvordan de er nået frem til dem. 

 

Øvelse III: Elevråd for en dag 

Deløvelse: Find målsætninger 

  • Inddel eleverne i grupper af 3-4.
  • Bed hver gruppe om at udvælge 5 målsætninger eller konkrete tiltag, som de vil arbejde for.
  • Hvis du oplever, at eleverne selv har svært ved at komme op med ideer, kan de hente inspiration i listen ”Målsætninger for elevrådsarbejdet” og lade eleverne finde inspiration i listen herunder. Hvis listen benyttes, er det vigtigt, at eleverne højest vælger to målsætninger fra samme kategori på listen.
  • Saml op med en fælles oplistning og optælling af målsætninger på tavlen og spørg her uddybende ind til, hvorfor de valgte målsætninger er vigtige.

Målsætninger for elevrådsarbejdet

Kategori 1: Undervisningsindhold 

  • Nye studie- og ordensregler om eksempelvis fravær og sanktioner 
  • Mere efteruddannelse til lærerne, så de bliver dygtigere til at undervise 
  • Mere hjælp til de elever, der har det svært fagligt

Kategori 2: Socialt miljø 

  • Faglige eller politiske arrangementer på tværs af klasser og årgange 
  • Flere sociale arrangementer på tværs af klasser og årgange 
  • Flere fester og caféer 
  • Bedre fester og caféer 
  • Nye eller flere aktiviteter i fællesområderne (bordtennis, bordfodbold, pool o. lign.)

Kategori 3: Undervisnings- og arbejdsmiljø 

  • Bedre borde, stole og tavler til klasselokalerne 
  • Flere eller bedre sofagrupper og borde til fællesrum 
  • Bedre udluftning i klasselokaler 
  • Bedre toiletforhold

Kategori 4: Individuel fordybelse 

  • Talentprogrammer for de dygtigste elever 
  • Bedre mulighed for at benytte klasseværelser og grupperum efter skoletid

Kategori 5: Vejledning 

  • Flere oplæg om dine uddannelsesmuligheder 
  • Flere oplæg om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer 
  • Mulighed for flere individuelle uddannelsesvejledningssamtaler 
  • Bedre mulighed for at snakke med en vejleder eller psykolog om personlige udfordringer

Kategori 6: Kantine 

  • Lavere priser 
  • Sundere mad 
  • Større udvalg af mad

 

Deløvelse: aktøranalyse 

  • Bed hver gruppe udvælge et af deres mål, som de vil gøre til virkelighed.
  • Når de er blevet enige om en målsætning, skal grupperne dernæst finde ud af, hvem der har betydning for, om de kan nå deres mål. Som hjælp til dette kan de arbejde med en ’aktøranalyse’.
  • Præsenter aktøranalysen for eleverne - se boksen herunder. 
  • Eleverne udfylder aktøranalysen.

Aktøranalyse

En aktør er en person, som kan have en interesse i det område, I forsøger at ændre. Der kan både være aktører, som er enige med jer, og aktører, der er uenige.

Forsøger I at ændre noget på jeres uddannelsesinstitution, kan andre elever og kursister, lærerne og ledelsen være centrale aktører. Andre elever og kursister kan være enige med jer, men har måske ikke så stor indflydelse, mens en skoleleder måske er uenige med jer og har meget indflydelse.

Når I har fundet en aktør med betydning for det område, I ønsker at ændre, kan I svare på nedenstående spørgsmål:

  • Hvad er deres interesse i området og deres rolle, hvis noget skal ændres? (Fx beslutningstager, allieret eller rådgiver)
  • Hvordan kan de påvirke vores ønske om ændring? (Fx støtte eller kæmpe imod)
  • Er det en vigtig aktør? (Fx har de stor indflydelse? Er det en aktør, som mange lytter til?)
  • Er det nogen, vi er nødt til at snakke med, for at ændre området? (Ja, nej eller måske)
  • Hvad kunne vi godt tænke os at vide om aktøren, som vi ikke allerede ved?
  • Hvordan kan vi få mere information om aktøren?

 

Deløvelse: Produktion af kort video 

  • Når gruppen har lavet aktøranalysen, skal de med deres mobiltelefon lave en kort video, hvor de forklarer, hvorfor deres sag er vigtig, og hvorfor ’modstandernes’ forventede argumenter ikke er lige så gode.
  • Videoen skal principielt kunne sendes til beslutningstagerne og få dem til at støtte ideen.

 

Planlægning af konkret aktivitet

  • Den næste opgave er at planlægge en konkret aktivitet, som kan gøre målsætningen til virkelighed. Til det formål kan gruppen tegne en ”projektpil”, som de kan udfylde.
  • En projektpil kan tegnes og udfyldes sådan:
    - Tegn en pil, så der er plads til at inddele pilen i mindre dele.
    - Skriv den overordnede målsætning i en ring foran pilen (fx bedre socialt miljø på skolen). 
    - Skriv de konkrete målsætninger/aktiviteter i en ring, der omkranser den første ring (fx en idrætsdag). 
    - Inddel projektpilen i faser og skriv overskrifter og opgaver ind i faserne. Jo tættere opgaven er på målsætningen, jo længere fremme på pilen skrives den (fx udførelse, planlægning og beslutning). 
    - Tegn en sol under pilen, der beskriver succeskriterier. Find et for hver fase (fx er et succeskriterium for en god idrætsdag fairplay). 
    - Tegn bjerge under pilen, der beskriver jeres udfordringer. Find dem, og diskutér, hvordan I vil tackle dem (fx risiko for dårligt vejr). 
    - Tegn skyer øverst, der beskriver jeres muligheder. Diskuter og beskriv hvilke muligheder, som kan hjælpe jer på vej (fx sponsorer).
  • I kan google "Projektpilen" og finde et billede, hvis I ikke kan se for jer, hvordan den skal tegnes.
  • Grupperne udfylder projektpilen og konkretiserer dermed deres projekt. Jo flere detaljer de fylder på, desto mere lærerig og sjov bliver øvelsen.
  • Som afslutning på øvelsen præsenterer grupperne deres ”projektpil” og video for hele klassen.

 

Refleksion

  • Efter præsentationerne afsluttes hele elementets program med en fælles refleksion med udgangspunkt i nedenstående refleksionsspørgsmål:
    • Føler du, at du ved nok om, hvordan du kan få indflydelse?
    • Er der konkrete ting på din skole, som du har lyst til at gøre en indsats for at ændre fremadrettet?
    • Er det vigtigt, at du kan få indflydelse på din hverdag på skolen?

Kreditering

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret 26. oktober 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.