Aktivitet
Mission, vision og forretningsidé - JYSK
En globaliseret virksomhed som JYSK skal have en stor viden om arbejdssociologi og om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker arbejdslivet. Det er nødvendigt for at kunne forstå arbejdsbetingelserne på de forskellige markeder.
Eksempel 1. Det moderne samfund
JYSK får som mange andre virksomheder produceret deres varer i udlandet. Det kan der være mange grunde til. At det kan lade sig gøre skyldes bl.a. de store forandringer, som er sket i samfundet fra landbrugssamfund til nutidens informations- og servicesamfund.
- Redegør for den udvikling, som er foregået i Danmark fra landbrugssamfund til informations- og servicesamfund.
- Forklar forskellen på den hierarkiske organisationsform og den flade organisationsform.
- Vurder hvilken forskel der er på kravene til medarbejderne i den hierarkiske og den flade organisationsform.
Eksempel 2. Livsformer og politik
JYSK har et værdigrundlag (JYSK values) som står på tre ben - købmand, kollega og korpsånd. Værdigrundlaget fortæller noget om, hvordan JYSK ønsker at medarbejderne skal være. Men JYSK må også se på, hvordan samfundet, og dermed medarbejderne udvikler sig, og hvilke krav medarbejderne har til en arbejdsplads.
- Redegør for de tre livsformer, den selvstændige, lønarbejderen og den karrierebundne.
- Vurder hvordan livsformerne passer til JYSK values.
- Redegør for livsformerne i forhold til de politiske partier. Hvilke livsformer hører til blå blok og hvilke til rød blok?
Eksempel 3. Erhvervsstruktur og hovederhverv
JYSK har forretninger i rigtig mange lande, der er meget forskellige fra Danmark. Et af kravene til en leder i JYSK er, at han/hun altid skal sikre, at JYSK er på den rette vej. Det gør lederne bl.a. ved at se på erhvervsstrukturen og erhvervsfrekvensen på det pågældende marked.
- Redegør for hovederhvervsgrupperne, de primære, sekundære og tertiære.
- Vurder i hvilke dele af verden, de tertiære er størst, og hvor de primære er størst.
- Giv dit begrundede bud på, om JYSK helst vil starte nye butikker i lande, hvor hovederhvervet findes i de primære, sekundære eller tertiære erhvervsgrupper.
- Forklar hvad erhvervsfrekvens betyder, herunder kvindernes erhvervsfrekvens i Danmark, og vurder om erhvervsfrekvensen har indflydelse på velstanden i et land.
Ressourcer
Det anbefales, at lærere og elever selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.
Danmarks Statistik om informationssamfundet
Mission og værdier (engelsk) jysk.dk
Produktkvalitet og -sikkerhed jysk.dk
Business to business jysk.dk
Kreditering
Udarbejdet af Arne Ladegaard, Herningsholm Erhvervsskole.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.